Fremtiden har aldrig set mere sort ud

Ung svineproducent føler sig provokeret af Landbrug & Fødevarers slogan »Fremtiden er ikke så sort, som den har været«

- Landbrug & Fødevarer (L&F) har for nylig meddelt, at de skønner, at et par tusinde landmænd er på vej til konkurs. Derfor synes jeg, det er utroligt provokende, at L&F samtidig bliver ved at bruge slogannet »Fremtiden er ikke så sort, som den har været«.

Det siger 31-årige svineproducent og minkavler Henrik Basso Sørensen, Tylstrup ved Brønderslev.

- De træder på deres egne medlemmer ved at blive ved at bruge sådan en udmelding, mener han.

Usikker fremtid

- Jeg plejer at sige, at det bedste kort, jeg har på hånden, er fremtiden, som arbejder for mig, fordi jeg er så ung i erhvervet, som jeg er.

- Men i virkeligheden er det jo et temmelig skrøbeligt grundlag at basere sin virksomhed på. Især eftersom alt tegner så usikkert, vurderer han.

Svineproducenten påpeger, at det jo ikke bare er én ting, der trækker den forkerte vej lige nu.

Mange ulemper på én gang

- Man taler meget om retten til at gøde mere og få mere protein i kornet. Det er også vigtigt. Hvis vi fik lov til at gøde mere, ville det jo være overordentlig glædeligt, men det er bare ikke noget, som her og nu vil redde alle dem fra konkurs, som står på afgrundens rand lige nu, påpeger han.

- Man kan heller ikke sige, at det er bankernes skyld, eller statens skyld, eller slagteriernes alene, for det er desværre det hele, det er galt med lige nu.

- Vi producerer også mink, og indtil for et år siden var det jo rigtigt godt. Det var måske det eneste i landbruget, der gik rigtigt godt. Det bare ikke længere, og oven i købet har vi fået plasmacytose på begge vores farme, som nu skal saneres. Det er en dyr omgang, erklærer han.

Alle grene er ramt

- Mælkeproducenterne går det ikke godt for. Heller ikke planteavlerne og slet ikke svineproducenterne, så sammenlagt ser det rigtigt dårligt ud, konstaterer Henrik Basso Sørensen, der hører rygter om flere kollegaer i området, som er faretruende tæt på at aflevere nøglerne i banken.

- Vi overtog selv gården her for godt et år siden som et konkursbo, siger han og tilføjer, at han kender til flere nye konkurser i lokalområdet.

Svineproducenten mener, at danske landmænd bør have krav på at få nogle klare politiske meldinger om, hvad det er, Danmark vil med dansk landbrug.

- Ønsker befolkningen eller politikerne kun, at vi producerer fødevarer til 2 millioner mennesker, så vi får en nettoimport af fødevarer, skal vi kun være selvforsynende, eller ønsker man fortsat, at vi skal producere fødevarer til 25 millioner mennesker, spørger svineproducenten.

- Jeg ville ønske, der blev meldt ud, hvad det er, man vil med landbruget, så vi kan indrette os efter det, siger han.

Politisk berøringsangst

Svineproducenten mener, der er en eller anden politisk berøringsangst overfor at melde klart ud, hvad man vil med landbruget.

- Det er som om, man på den ene side ikke tør komme med sådan en udmelding, fordi alle godt ved, at landets velfærd står på spil uden indtægterne fra landbrugseksporten.

På den anden side iagttager Henrik Basso, hvordan politikerne gang på gang imødekommer forskellige ekstrakrav til miljø og dyrevelfærd. Det betyder, at politikerne uden et overordnet formål indfører den ene begrænsning overfor landbruget efter den anden. Alle sammen ting som forarmer erhvervet, og gør det ukampdygtigt i forhold til landbrug i andre lande.

- Det bekymrer mig især, at det ser så sort ud for danske landmænd, mens landmænd tjener gode penge i for eksempel Rusland og USA, som derved kommer til at overhale os, pointerer han.

Læs også