Øget behov for viden om plantebeskyttelse

Integreret plantebeskyttelse (IPM) har skulle være indført i alle EU-lande siden den 1. januar 2014. Det betyder, at IPM i dag er en del af den enkelte landmands sprøjtemiddelstrategi, og kræver kendskab og viden omkring de forskellige sprøjtemidler, skadevoldere og alternative bekæmpelsesmetoder.

- Inden de moderne bekæmpelsesmidler blev opfundet, var landbruget afhængig af at benytte alle midler for at sikre afgrøderne mod ukrudt, sygdomme og skadedyr. Med fremkomsten af de effektive kemiske bekæmpelsesmidler kunne man løse en masse problemer på en ny måde, og det var ikke længere så nødvendigt at følge de gamle leveregler for godt landmandskab, siger planteavlskonsulent Henrik Skovgaard Larsen, Centrovice.

Forbud mod flere pesticider

Gennem årene er presset fra omgivelserne for at mindske afhængigheden af pesticider vokset, og samtidig har forbud mod stadig flere af de gamle pesticider betydet, at det er nødvendigt at gå nye veje.

Ifølge planteavlskonsulenten har erfaringerne også vist, at ikke alle problemer kan klares med kemi, og at der er stigende problemer med udvikling af resistens over for både ukrudts-, svampe- og insektmidler.

IPM er derfor en form for godt landmandskab, hvor alle til rådighed værende midler, inklusive de nødvendige bekæmpelsesmidler, tænkes ind, når afgrøderne dyrkes.

Henrik Skovgaard Larsen fremhæver valg af et sundt sædskifte, sunde sorter og god dyrkningsteknik som væsentlige faktorer til, at man får succes med den integrerede plantebeskyttelse.

- Og så er det vigtigt, at man kender skadevolderne og bruger varslinger, prognoser og skadetærskler aktivt, siger han.

- Vælg ikke-kemiske metoder, når de er effektive og rentable og vælg de bedste og mest skånsomme pesticider. Og husk så og vurdere, om sprøjtningerne har virket tilfredsstillende. Hvis ikke, skal der tænkes nyt, siger Henrik Skovgaard Larsen.

Ikke-kemiske tiltag

- Der er ingen af de ikke-kemiske tiltag, som alene effektmæssigt vil kunne sammenlignes med kemisk bekæmpelse, men ved at kombinere sådanne tiltag med kemisk bekæmpelse, vil man kunne opnå en mere holdbar udvikling på arealer, hvor der er opstået problemer, siger Henrik Skovgaard Larsen, Centrovice.

- Tager vi som eksempel pløjning, så vil det oftest reducere problemer med græsukrudt, da en mindre del af frøene får spiremulighed.

Ligeledes er der ifølge konsulenten påvist en høj effekt af udsat såtid, hvor der har været store bestande af agerrævehale.

Senere såning

- Både antal planter af agerrævehale om foråret og antal aks før høst er mere end halveret ved at udsætte såtiden med cirka to uger, siger han.

Effekten af udsat såtid gælder generelt for alle arter af græsukrudt. Havde såtiderne ligget tidligere, ville forekomsten af agerrævehale også have været reduceret ved at udsætte såningen med to uger, men fra et højere udgangspunkt for antal agerrævehale.

Endnu et tiltag er at efterlade ukrudtsfrø længst muligt i stubben.

- De fleste ukrudtsfrø og spildfrø i stub mister spireevnen, hvis stubben ligger urørt fra høst og frem til foråret. Svampe og ugunstige fugtigheds- og lysforhold nedbryder spireevnen, ligesom mange frø vil spire eller blive spist af mus og fugle, siger Henrik Skovgaard Larsen.