Nordjysk mælkeproducent har haft succes med at vaccinere for kronisk botulisme og mycoplasma. Prisen er 14 kroner pr. ko.
I 2010 begyndte ydelsen at falde ved de 180 køer hos
Erling Kristensen på ejendommen Stenrydgaard ved Aars. Og i 2012 manglede han
en halv million kroner i mælkepenge, alt sammen på grund af kronisk botulisme.
Sidste forår valgte han derfor at lade sine dyr vaccinere,
og det har reddet hans tilstedeværelse på Stenrydgaard, mener han.
- Var jeg ikke begyndt at vaccinere mine køer, havde jeg
ikke haft ejendommen i dag, vurderer Erling Kristensen.
Han bruger i dag 14 kroner pr. ko to gange om året, for at
holde sine køer vaccineret.
- Jeg kan jo vaccinere hele besætningen for en mindre
pris, end det ville koste, at skulle købe en ny ko, siger han.
Besætningen giver i dag igen 10 ton mælk, men har været
langt nede at vende på 7.500 kilo leveret mælk.
Læs mere om Erling Kristensens erfaringer i Effektivt Landbrug onsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.