Danske eksperter skal undervise kinesere

Fire eksperter fra Videncentret for Landbrug er netop rejst til Kina for at give gode råd til landbrugsrådgivere

Fodring, mælkekvalitet, fødevaresikkerhed og staldbyggeri.

Det er blandt de emner, som fire eksperter fra Videncentret for Landbrug skal undervise kinesiske landbrugsrådgivere i. Eksperterne er netop rejst til Kina. Det oplyser Videncentret for Landbrug i et nyhedsbrev.

Heri fremgår det, at det er Arla, som har kontaktet Videncentret for Landbrug. Arla købt aktier i Kinas største mejeri og har i den forbindelse indgået et samarbejde med mejeriet om at hjælpe med at udvikle mælkeproduktionen og kvaliteten hos de kinesiske leverandører.  

- Det er en spændende opgave som vi er glade for at få muligheden for at løse. Og vi har netop ekspertisen om fodring, mælkekvalitet, staldforhold og fødevaresikkerhed, da vi i mange år har arbejdet med præcis disse områder, lyder det fra specialkonsulent i Videncentret for Landbrug Rudolf Thøgersen.

Han er en af de medarbejdere, der skal undervise cirka 60 kinesiske landbrugsrådgivere og undervisere over fire dage.

Læs også