Ingen ændringer på svinenoteringen

Danish Crown beretter om både faste og vigende priser på markedet for svinekød

Der er fortsat stabilitet at spore på de europæiske markeder for skinker og kamme.

Sådan lyder det fra Danish Crown i torsdagens markedsberetning, hvor det fremgår, at god efterspørgsel på disse udskæringer har gjort det muligt at fastholde priserne.

- Bove og produktionskød møder derimod modstand i markedet, og vi ser vigende priser, konstaterer man hos Danish Crown.

Noteringen på svin er uændret på 12,10 kroner pr. kg. Der er heller ingen ændring på noteringen for søer. I næste uge er den således igen 9,60 kroner pr. kg.

Læs også