Ifølge ekspertudtalelser i Bitz & Frisk halter det med et dyrevelfærdsmæssigt belæg for at trække buræg ud af sortimentet i butikker
For få uger siden trak dagligvarekæden Kvickly under
mottoet »Nul putte« alle burhønseæg fra sine kølediske.
Men har burhøns det egentlig værre end andre høns? Det
satte Mette Frisk og Christian Bitz sig for at undersøge i DR's madmagasin
Bitz & Frisk, som blev bragt på DR1 tirsdag aften.
Mette Frisk satte videokameraer op i fire forskellige
produktionssystemer. Der blev filmet i 24 timer, og efterfølgende blev
resultatet kommenteret af adfærdsforsker Anja Brinck Riber og professor i
dyreetik, Peter Sandøe, der også er tidligere formand for Dyreetisk Råd.
Frygt for udeliv
Anja Brinck Riber forklarede blandt andet, at fælles for
de høns, der har mulighed for at gå ud - frilandshøns og økologiske høns - er,
at de ofte ikke går ud. Årsagen er at de er byttedyr, som tager sig i agt for
rovdyr.
- Man køber altså æg, hvor hønsene kan gå ud, men man
kender ikke kvaliteten af det udeareal, hønsene har, når man køber frilandsæg,
konkluderer Peter Sandøe.
Anja Brinck Riber og Peter Sandøe forklarede videre, at
ingen af de systemer, man har i dag, er ideelle.
De påpegede dog, at der er sket væsentlige forbedringer
for burhønsene, efter EU indførte berigede bure pr. 1. januar 2012. Og så advarede
de om, at omkring halvdelen af skabehønerne holdes i systemer med meget høje
ammoniakniveauer. Der er desuden sundhedsmæssige problemer, fordi hønsene
færdes i deres egen gødning, og der er mere fjerpilning og kannibalisme end i
andre systemer.
Næbtrimmede høner
Næbtrimning forebygger fjerpilning og kannibalisme, og det
bruges i systemer med skrabehøns, mens indgrebet ikke er tilladt på burhøns og
på økologiske høns.
- Skrabehøns har det altså værre end burhøns, konkluderede
Anja Brinck Riber og Peter Sandøe.
Kvicklys direktør Jesper Faurholt blev konfronteret med
den konklusion, men sagde, at han var stolt over Kvicklys beslutning, og det
gav gode kundereaktioner.