Sådan får du plads til en vindmølle

En ny vejledning fra Naturstyrelsen skal hjælpe planlæggere med at finde plads til vindmøller

Moderne vindmøller bliver større og større – og det samme gør udfordringen for dem, der skal finde plads til vindmøllerne.

Sådan lyder det fra Naturstyrelsen, som derfor netop har lavet en ny vejledning, der gennemgår, hvordan man finder plads til flere vindmøller – uden at genere naboer og natur.

Ifølge Naturstyrelsen skal den nye vejledning give overblik over den proces, der leder til udpegning af nye områder til vindmøller.

Vejledningen er rettet mod kommunale planlæggere, men hos Naturstyrelsen understreger man, at også interesserede borgere vil kunne hente hjælp til at forstå, hvordan myndighederne arbejder med vindmølleplanlægningen.

Udkast til ”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller” er i høring til den 28. oktober.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om vejledningen.

Læs også