Omlægningen af pesticidafgifterne den 1. juli er blevet
kaldt en kæmpe koldbøtte inden for marksprøjtning.
Frygten fra landbrugets side er i mindre grad den ekstra
skat, som med afgifterne er lagt på markbruget, men i højere grad utilsigtet
opformering af resistent ukrudt, sygdomme og skadedyr, der kan være risikoen ved
et mere smalt og ensidigt valg af sprøjtemidler.
Som planteavler er det derfor vigtigt at kende de
forholdsvis få virkningsmekanismer, som oftest gemmer sig bag en stribe handelsnavne.
Vælg fortsat resistensbrydere
Med den nye afgift er for eksempel ALS-hæmmerne, også
kaldet SU- eller minimidler og med handelsnavneeksempler som Express, Atlantis
og Broadway, blevet billigere.
Derimod er vigtige græsmidler, som er resistensbrydere i
forhold til ALS-resistens, blevet væsentligt dyrere, påpeger Videncentret for
Landbrug.
Det betyder, at resistensbryderen Boxer fortsat bør indgå
med effektive doser i de fleste løsninger, mens Stomp-midler i mindre omfang
kan vælges mod eksempelvis valmue og væselhale.
Generelt har videncentret hævet den anbefalede dosis af
DFF med den begrundelse, at det ser ud til at ærenpris og stedmoder være øget
på mange arealer, og at øget dosis DFF giver et bidrag til at forebygge
ALS-resistens hos kamille og fuglegræs. Desuden har DFF i en højere dosis en
ikke ubetydelig effekt mod enårig rapgræs.
Få den rigtige start i efteråret
Græsukrudt, agerstedmoder og ærenpris er så udbredt, at
alle marker med vintersæd som udgangspunkt skal sprøjtes mod ukrudt i
efteråret, hvor der er den sikreste effekt mod disse arter, fastslår
videncentret.
På mange arealer optræder kornblomst, tvetand, valmue
og/eller storkenæb også som et problem, der målrettet bør løses om efteråret.
Bekæmpelse om efteråret sikrer også, at der ikke sker
udbyttetab som følge af ukrudt, der først bekæmpes i foråret, og der bliver
tidsmæssigt meget mere fleksibilitet med hensyn til sprøjtning om foråret.