Store forventninger til øko-millioner

I morgen er det meningen, at regeringen vil fremlægge sin økologiske handlingsplan, der skal sætte turbo på udbredelsen af økologi i Danmark.

Regeringen har et mål om, at der i 2020 skal være et økologisk areal på 300.000 hektar i landet. I dag er arealet på 177.000 hektar.

Men selvom det først er i morgen, planen bliver fremlagt, så har regeringen drypvist løftet dele af sløret for, hvad planen kommer til at indeholde.

Øko-kroner fremrykket

Blandt andet bliver 16 millioner støttekroner til investeringer i økologi fremrykket, hvilket giver en samlet pulje for de første to ansøgningsrunder på i alt 80 millioner kroner de næste to år. Pengene er især øremærket de brancher, som man mener, har det største vækstpotentiale, hvilket er økologisk svineproduktion, frugt og grønt samt fjerkræ.

Derudover bliver den såkaldte bagatelgrænse for at få del i investeringsstøtten sænket til under de nuværende 300.000 kroner.

- For at få mere fart på omlægningen fremrykker jeg nu en del af den støtte, vi giver økologiske landmænd. Det skal gøre det attraktivt at investere i nye maskiner og ny teknologi. Samtidig målretter vi støtten til de brancher, hvor barriererne for at omlægge til økologi er størst, men som også har kæmpe vækstpotentiale, sagde fødevareminister Mette Gjerskov (S), således i mandags.

Vil booste innovation

Udover fremrykningen af investeringsstøtten, så er det også kommet frem via Økologisk Landsforening, der på forhånd har fået præsenteret en del af indholdet i handlingsplanen, at ministeren vil booste økologisk innovation.

I alt 40 millioner kroner bliver sat af til innovation i ministerens handlingsplan, og de penge skal være med til at generere nye økologiske produkter til både hjemmemarkedet, eksportmarkedet og det stigende marked for økologi i storkøkkener.

Ifølge formand for Økologisk Landsforening, Evald Vestergaard, er der masser at se frem til for økologerne i handlingsplanen, som regeringen har udarbejdet i tæt samarbejde med Enhedslisten.

- Det her er jo en plan, som skal udmøntes og gerne virke i praksis, siger han.

Ikke bare en hensigtserklæring

Han forklarer, at de fleste af de planer, som tidligere har været fremlagt og som har haft til formål at fremme økologien og den berømte målsætning om en fordobling af det økologiske areal inden 2020, mere har haft karakter af hensigtserklæringer.

- Men her går ministeren jo konkret ind og eksempelvis afsætter 80 millioner kroner til investeringer. Det er en kontant handling.

- Omkring innovation ved vi også, at hvis varerne skal afsættes, så skal der være en stærk innovation. For mange mindre virksomheder er det netop en stor udfordring at være med på innovation rent økonomisk, men det får de nu en bedre mulighed for at være med på, siger Evald Vestergaard.

Formanden håber i det hele taget, at det lykkes med den økologiske handlingsplan at skabe så meget interesse, at flere udvider og udvikler deres eksisterende produktion, men også at der kommer nye økologer til.

- Den der kickstart, som de hele tiden siger, vi skal have, den forventer jeg helt tydeligt at kunne se, siger Evald Vestergaard.

Husk mælkeproduktionen

Hos Landbrug & Fødevarer er man i sin økologisektion også på forhånd ganske godt tilfredse med, hvad der hidtil er sluppet ud af nyt om den økologiske handlingsplan. Økologichef i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, mener som sine kollegaer i Økologisk Landsforening, at det er vigtigt, at der er fokus på de sektorer, der halter bagefter som svineproduktionen, frugt og grønt og fjerkræbranchen.

- Men samtidig må man ikke glemme, at der fortsat i mælkeproduktionen er behov for at tænke nyt og investere i nye løsninger, hvis vi skal beholde vores styrkeposition inden for økologi, siger Kirsten Lund Jensen i en pressemeddelelse.

Behov for massiv forskning

Økologichefen glæder sig til at se handlingsplanen i sin helhed.

- Som vi ser det, skal handlingsplanen have tre ben at stå på for at skabe en markant udvikling i økologien. Den skal stimulere afsætningen både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne, den skal føre til konkrete initiativer på produktionssiden, og så skal den følges af en solid forskningsindsats, der understøtter en fremadrettet udvikling i hele kæden fra jord til bord, siger Kirsten Lund Jensen.