Imorgen, torsdag, offentliggør regeringen sin øko-handlingsplan, men allerede på forhånd er der stor tilfredshed at spore hos økologerne.
I morgen er det meningen, at regeringen vil
fremlægge sin økologiske handlingsplan, der skal sætte turbo på udbredelsen af
økologi i Danmark.
Regeringen har et mål om, at der i 2020 skal
være et økologisk areal på 300.000 hektar i landet. I dag er arealet på 177.000
hektar.
Men selvom det først er i morgen, planen
bliver fremlagt, så har regeringen drypvist løftet dele af sløret for, hvad
planen kommer til at indeholde.
Øko-kroner fremrykket
Blandt andet bliver 16 millioner støttekroner
til investeringer i økologi fremrykket, hvilket giver en samlet pulje for de
første to ansøgningsrunder på i alt 80 millioner kroner de næste to år. Pengene
er især øremærket de brancher, som man mener, har det største vækstpotentiale,
hvilket er økologisk svineproduktion, frugt og grønt samt fjerkræ.
Derudover bliver den såkaldte bagatelgrænse
for at få del i investeringsstøtten sænket til under de nuværende 300.000
kroner.
- For at få mere fart på omlægningen
fremrykker jeg nu en del af den støtte, vi giver økologiske landmænd. Det skal
gøre det attraktivt at investere i nye maskiner og ny teknologi. Samtidig
målretter vi støtten til de brancher, hvor barriererne for at omlægge til
økologi er størst, men som også har kæmpe vækstpotentiale, sagde fødevareminister
Mette Gjerskov (S), således i mandags.
Vil booste innovation
Udover fremrykningen af investeringsstøtten,
så er det også kommet frem via Økologisk Landsforening, der på forhånd har fået
præsenteret en del af indholdet i handlingsplanen, at ministeren vil booste
økologisk innovation.
I alt 40 millioner kroner bliver sat af til
innovation i ministerens handlingsplan, og de penge skal være med til at
generere nye økologiske produkter til både hjemmemarkedet, eksportmarkedet og
det stigende marked for økologi i storkøkkener.
Ifølge formand for Økologisk Landsforening,
Evald Vestergaard, er der masser at se frem til for økologerne i
handlingsplanen, som regeringen har udarbejdet i tæt samarbejde med
Enhedslisten.
- Det her er jo en plan, som skal udmøntes
og gerne virke i praksis, siger han.
Ikke bare en hensigtserklæring
Han forklarer, at de fleste af de planer,
som tidligere har været fremlagt og som har haft til formål at fremme økologien
og den berømte målsætning om en fordobling af det økologiske areal inden 2020, mere
har haft karakter af hensigtserklæringer.
- Men her går ministeren jo konkret ind og
eksempelvis afsætter 80 millioner kroner til investeringer. Det er en kontant
handling.
- Omkring innovation ved vi også, at hvis varerne
skal afsættes, så skal der være en stærk innovation. For mange mindre
virksomheder er det netop en stor udfordring at være med på innovation rent
økonomisk, men det får de nu en bedre mulighed for at være med på, siger Evald
Vestergaard.
Formanden håber i det hele taget, at det
lykkes med den økologiske handlingsplan at skabe så meget interesse, at flere
udvider og udvikler deres eksisterende produktion, men også at der kommer nye
økologer til.
- Den der kickstart, som de hele tiden
siger, vi skal have, den forventer jeg helt tydeligt at kunne se, siger Evald
Vestergaard.
Husk mælkeproduktionen
Hos Landbrug & Fødevarer er man i sin
økologisektion også på forhånd ganske godt tilfredse med, hvad der hidtil er
sluppet ud af nyt om den økologiske handlingsplan. Økologichef i Landbrug &
Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, mener som sine kollegaer i Økologisk
Landsforening, at det er vigtigt, at der er fokus på de sektorer, der halter
bagefter som svineproduktionen, frugt og grønt og fjerkræbranchen.
- Men samtidig må man ikke glemme, at der
fortsat i mælkeproduktionen er behov for at tænke nyt og investere i nye
løsninger, hvis vi skal beholde vores styrkeposition inden for økologi, siger
Kirsten Lund Jensen i en pressemeddelelse.
Behov for massiv forskning
Økologichefen glæder sig til at se
handlingsplanen i sin helhed.
- Som vi ser det, skal handlingsplanen have
tre ben at stå på for at skabe en markant udvikling i økologien. Den skal
stimulere afsætningen både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne, den skal
føre til konkrete initiativer på produktionssiden, og så skal den følges af en
solid forskningsindsats, der understøtter en fremadrettet udvikling i hele
kæden fra jord til bord, siger Kirsten Lund Jensen.