Landmand Anne Marie Nymann og hendes ægtefælle landmanden Henrik Rasmussen glæder sig over etableringen af den nye skov.
For ægteparret Anne Marie Nymann og Henrik Rasmussen drejer landbruget sig ikke bare om at dyrke jorden. Skoven og etableringen af nye skovarealer er en central del af den nødvendige naturpleje landmanden også skal arbejde med. Og parret brænder ikke bare for landbruget, men i lige så høj grad for den øvrige natur.
En stor glæde
Anne Marie Nymann har drevet gården Helgenæs ved Nakskov på Lolland sammen med sin far, Steen Nymann, de sidste ti år, men har langsomt overtaget mere af driften. Ægteparret bor til daglig på en anden gård ved Roskilde, men alligevel arbejdes der flittigt på, at mark og skov også harmonerer og fungerer i det lollandske.
- Skovetableringen er af hensyn til landskabet, og fordi vi nyder naturen. Det beriger området, og er godt for egnen. Vi glæder os meget over det, vi planter, og når vi kommer hernede, er det en kilde til evig glæde, indleder Anne Marie Nymann.
- Faktisk er vi blevet mere begejstrede for dette projekt, end vi havde regnet med. Man føler pludselig, man giver noget videre. Og når man er landmand, er man naturmenneske, og så har man en naturlig lyst til at pleje og passe alle dele af ens jord. Det en foryngelse af vores arealer. Samtidig skal vi tænke fremad flere år - endda 200 år. Fortæller Henrik Rasmussen og forsætter.
- Vi havde på et tidspunkt elmesyge, og vi måtte fælde mange træer, hvilket gjorde ondt, men det roder vi bod på nu med den nye skov til glæde for eftertiden.
Man skal plante et træ
Skoven inde i haven blev etableret for omkring seks år siden, og nu er yderligere fem hektar jord som nævnt etableret ved siden af i samarbejde med HedeDanmark. Og selvom den kommende skov allerede kan nydes i det små om tre år, er det ikke derfor ægteparret planter træerne.
- Jamen vi gør det som sagt for vore efterkommerne, det gjorde forrige generationer også, og de fik ikke noget ud af den natur, vi ser nu. Og hvorfor skal vi egentlig have noget ud af tingene med det samme? Den tankegang er en smule kortsigtet og egoistisk. For det er ikke nødvendigt at få eller forvente nogen belønning, hver gang man investere tid og penge i naturen, forklarer Anne Marie Nymann.
- Dette projekt koster, og det skal man være klar over. Vi får da tilskud, selvom det absolut ikke er årsagen til, at vi gør det. Der er en væsentlig udskrivning, og vi havde da nok ikke foretaget en så stor skovrejsning, hvis ikke der var det tilskud. Men ordningen er glimrende. Der kommer mere natur og biodiversitet, og samtidig støtter man os fra statens side, for der er arbejde i at have en skov, som i sidste ende kommer alle til gode, fortæller Anne Marie Nymann.
Passe og plejes
Et skovområde kan man ikke bare lade stå til, understreger parret, det er en levende organisme, som skal plejes ligesom marker og enge. Men for Henrik Rasmussen og Anne Marie Nymann er det rekreativt arbejde.
- De første tre år plejer HedeDanmark skoven, hvilket vi er meget tilfredse med, og efterfølgende tager vi over, fortæller de.
Skoven vil fremover blive et dejligt fristed for mange dyr, og selvom parret går på jagt, er det ikke i et større omfang, og som nævnt heller ikke derfor skoven bliver rejst.
- Vi går vel på jagt en gang om året. Henrik tager på en bukkejagt, men vi lejer ikke området ud. Og derfor bliver dyrene ikke jaget voldsomt. De skal også have plads og frem for alt ro.
- Rådyrbestanden er dog faldet de senere år, og vi tror, at der har været lidt sygdom i flokken. En tredjedel af bestanden er død, og nu er vi nede på 20-30 stykker. I naturen går det dog op og ned uanset de forhold, vi forsøger at skabe for dyrelivet, siger Anne Marie Nymann.
Mere skov
Granlunden inde i skoven på den anden side af gården er forvokset, gammel, og den mistrives. Her skal HedeDanmark sandsynligvis også etablere et nyt skovområde for det naturglade par. Det skal være et lignende område som er interessant for vildtet og nattesæde for områdets mange fugle.
- Der er i forvejen blevet plantet mange ledelinjer i området, hvilket skaber glimrende forbindelser mellem de forskellige remiser og skove, og det har vi gjort meget ud af. Dyrene kan gå fra den eksisterende skov, Storskoven, til de andre områder ved hjælp af de mange læhegn, siger Henrik Rasmussen.
- Det er naturpleje i sin enkleste form, og skove skal plejes, det er en misforståelse, når mange jordejere vender rygge til deres skovareal påpeger han.
Ikke mange landmænd
Skovrejsningskonsulent Christian Ritz-Andersen fra HedeDanmark glæder sig over projektet, som er blandt de større i Østdanmark, men håber samtidig at flere landmænd med tiden vil lade sig inspirere af deres kollegaer.
- Der er desværre ikke mange landmænd, som vi havde håbet på, der har udvist interesse i skovetablering. Vi tror dog på, at flere landmænd med tiden vil få øjnene op for mulighederne. Dels er krisen en faktor for flere jordbesiddere og samtidig skal landmanden vide, at der er betydelige tilskud, hvis man beslutter sig for at etablere et skovområde på sin grund.
Skoven ved Helgenæs er nu færdigetableret, og har sågar fået et navn.
- Alle områder, remiser, enge og skove har jo navne her og, derfor vil vi også have at denne nye skov skal navngives. Og det er blevet til Mariehjerteskoven, slutter Anne Marie Nymann.