Landbruget hevet ind i præsidentvalgkamp

På lørdag bliver Danmarks - så vidt vides - eneste præsident valgt.

Det sker, når en af landets største organisationer, Danmarks Naturfredningsforening, der sidste år kunne fejre sit 100-års jubilæum, afholder sit repræsentantskabsmøde i Skærbæk i Sønderjylland.

Den i seks år siddende præsident Ella Maria Bisschop-Larsen fra Sydfyn har således modtaget hele to udfordrere. Det drejer sig om 68-årige Poul Hald-Mortensen, der blandt andet gjorde sig bemærket via sin voldsomme modstand mod testvindmølleparken i Østerild Plantage og 56-årige Michael Stoltze fra Sydsjælland, der i mange år har blandet sig i naturdebatten, og som har udgivet flere bøger om emnet.

Og præcis som man kender det fra lignende valg i landbruget, så spiller foreningens evne til at kommunikere med omverdenen en stor rolle i valgkampen. De to udfordrere mener således begge, at den grønne organisation er blevet for usynlige de sidste seks år under Ella Maria Bisschop-Larsens ledelse.

Landbruget er et emne
Og senest har Michael Stoltze, der ser sig selv som favorit til at vinde valget, bragt den grønne organisations kommunikation med landbruget ind i valgkampen. Han mener, at linjen, som er valgt over for landbruget, således har været alt for hård og konfrontativ.

- Der skal ændres på den linje, der er nu. Jeg vil kæmpe for den danske natur, og jeg har ingen interesse i at stå at råbe et helt erhverv op i hovedet. Jeg synes, at det er ukonstruktivt, det som foregår. Vi skal til at ændre stil. Jeg ønsker, at vi får et landbrug i Danmark, som vi er stolte af, og som svinger sammen med naturen, siger Michael Stoltze.

Det er især Naturfredningsforeningens store fokus på at omstille dansk landbrug til økologi, som han vil have gjort op med, og så mener Michael Stoltze, at det er ukonstruktivt hele tiden at tale om tvang frem for frivillighed.

- Jeg mener, at man kan komme langt med frivillighed, hvis der er penge. Derfor handler det her om penge, og om prøve at tage fat i landbruget som naturforvalter, siger han.

Vil stadig være kritisk
Med det sagt så skal landbruget dog ikke regne med, at med en Michael Stoltze som præsident, så vil der aldrig mere komme kritik. Landmænd, der overtræder loven, vil han således være meget opmærksom på, og gøre alt for, at der bliver grebet ind over for. Af ulovligheder han vil gribe ind ved, nævner han ulovlig brug af gødning og sprøjtemidler, oppløjning af beskyttet natur, to-meter bræmmer og så videre.

- Jeg vil gå meget efter ulovligheder og synliggøre alt, hvad der er af ulovligheder. Ulovlighederne tjener intet formål og er skadeligt for både landbruget og naturen. Jeg vil gerne opbygge en tæt alliance med landbruget, så vi kan få stoppet de brodne kar, siger Michael Stoltze.

Er ikke for hårde
At de brodne kar i landbruget skal stoppes, er den anden udfordrer til præsidentposten Poul Hald-Mortensen helt enig i. Han er dog ikke enig i, at tonen over for landbruget skal ændres markant i forhold til, hvordan den hidtil har været.

Den har nemlig på ingen måde hidtil været for hård, lyder det.

- Selvfølgelig skal vi forstå hinanden og kommunikere respektfuldt, men vi skal også respektere hinandens udgangsstandpunkter. Selvfølgelig behøver vi ikke være i konflikt med hinanden, men vi vil altså have, at landbruget opfører sig ordentligt. I mine øjne er landbruget et af de erhverv, som har et noget ramponeret billede, og som måske ikke er så gode til at rette sig ind efter de fælles regler, vi har, som andre erhverv er, siger Poul Hald-Mortensen.

Landbruget skal blive bedre
Poul Hald-Mortensen nævner her blandt andet, at han savner, at landbruget selv gør mere for at gribe ind og får stoppet de brodne kar. Som eksempler nævner han, at der forekommer alt for mange gylletanke, der mangler at blive overdækket, og at mange  landmænd heller ikke overholder reglerne for to-meter bræmmer til fortidsminder.

- Når jeg omtaler disse problemer, så lyder svaret fra topfolk i landbrugsorganisationerne altid blot, at det da bør meldes til politiet. Men her savner jeg, at landbruget skal blive bedre til selv at tage sig af de brodne kar og sørge for, at man får et mere respektabelt erhverv. Det virker underligt i mine øjne, at man kan bruge så mange millioner på en dyr image-kampagne, når man samtidig ikke griber ind over for dem, der foretager klare ulovligheder, som enhver borger kan se, siger Poul Hald-Mortensen.

300 bestemmer
Det er i alt cirka 300 delegerede, der på lørdag bestemmer, hvem det er, som vinder valget. På forhånd er det afsløret, at ingen af de ti personer i foreningens magtfulde forretningsudvalg peger på den siddende præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. I udvalget sidder blandt andet EU-parlamentariker, og mor til Danmarks miljøminister, Margrethe Auken (SF). Hun har ifølge Altinget.dk tilkendegivet, at hun støtter Poul Hald-Mortensen.