Arla satser på at kunne give andelshaverne samme mælkepris i år som sidste år.
- Vi skal nok tage al den mælk, I kan malke.
Det løfte afgav Bent Juul Sørensen på årets kredsmøde i Region Øerne-Syd, da han tog fat på fremtidsudsigterne og rettede blikket mod 2015, hvor mælkekvoterne ophører.
På mødet, der fandt sted sidste mandag i Vissenbjerg, vurderede den fynske kredsformand og medlem af Arlas bestyrelse, at andelshaverne i år kan forvente en mælkepris tæt på sidste års indtjening, der generede 2,80 kroner pr. kg mælk til mælkeproducenterne.
- 2012 bliver et år med store udfordringer, men vi vil styrke vores mælkepriser og gå efter at matche hollænderne, der er ved at løbe fra os. Det skal blandt andet ske ved at øge væksten og ved at finde yderligere besparelser, sagde Bent Juul Sørensen.
Arla øgede indtjeningen i 2011
Trods et krisebevidst Europa formåede Arla at øge indtjeningen til de cirka 8.200 andelshavere. Omsætningen steg med 12 procent til knap 55 milliarder kroner mod cirka 49 milliarder kroner i 2010. Nettoresultatet blev på 1,311 milliarder kroner mod 1,268 milliarder kroner i 2010.
- Vi er vokset markant på vores tre globale mærkevarer, Arla, Lurpak og Castello, og vi har for alvor indtaget Tyskland som et af vore kerneområder i kraft af fusionen med Hansa-Milch, sagde Bent Juul Sørensen, som samtidig slog fast, at Arla også fremover vil søge nye samarbejdspartnere via opkøb og fusioner.
- Vi har nogle solide forventninger til fremtiden, men vores nøgletal er under pres. Så hvis vi kan arbejde sammen med endnu flere landmænd i andre lande, så bliver vi stærkere. Det betyder også, at vi skal være klar til at give nye samarbejdspartnere en plads ved bordet. Vi skal være parate til at se tingene på en ny måde. Det kan også være sundt, sagde kredsformanden, der dermed åbnede op for ændringer i selskabets måde at organisere sig på.
Købekraft i udviklingslandene
Når mælkekvoterne ophører i 2015, vil en række lande øge mælkeproduktionen mærkbart. Det gælder eksempelvis lande som Irland, Holland, Tyskland og Danmark. Ja, selv Sverige vil ifølge prognosen øge mælkeproduktionen.
- De europæiske mælkepriser vil nærme sig verdensmarkedspriser, og vi vil fortsat opleve udsving i mælkepriserne, sagde Bent Juul Sørensen, som tilføjede, at efterspørgslen på mælk primært vil ligge i Asien og Afrika. Ikke mindst i de såkaldte BRIK lande, der består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina.
- Købekraften ligger i udviklingslandene, konstaterede kredsformanden og nævnte Rusland som en potentiel vækstgigant, der i løbet af de næste 5-10 år meget vel kan gå hen og overhale Kina som vækstland. Indien er – trods rollen som verdens største mælkeproducerende land – også en vækstgigant på verdensmarkedet. Det samme gælder Latinamerika, hvor især Mexico har stor vækst.
Ingen medvind på mælkevejen
Trods væksten i udviklingslandene er udfordringerne store.
- Selv udviklingslandene bremser en smule op i 2012. Det er en af de udfordringer, vi har, når vi skal sikre andelshaverne en god mælkepris. Der er med andre ord ikke medvind på cykelstien. Det er derfor vi fortsat vil trimme virksomheden og satse på de produkter, hvor vi er stærkest, nemlig skimmelost, smør samt mælke- og vallepulver, sagde Bent Juul Sørensen.
Under debatten stillede Jørgen Nielsen, Gundersø, til afregningen til de svenske andelshavere.
- Det har været fremme i pressen, at de danske mælkeproducenter får for lidt i forhold til svenskerne. Er der noget om det, spurgte han.
- Det er et spørgsmål, som tidligere har givet en masse uro i både Sverige og Danmark, sagde Bent Juul Sørensen. Derfor var bestyrelsen nødt til at lave en valutamodel, som baserer sig på en gennemsnitskurs, der hele tiden rækker otte kvartaler tilbage. Det betyder, at udsvingene i afregningen til svenskerne bliver langsommere, end hvis vi hele tiden kørte med en dagskurs. Men det hører med, at modellen virker begge veje. Nogen gange er det til svenskernes fordel og omvendt – alt efter kurssvingningerne
Sidste år blev de daværende to fynske kredse i Arla slået sammen. Det betyder, at Fyn nu er den største kreds i Region Øerne-Syd.
Kredsen tæller i år 226 andelshavere mod 234 andelshavere i 2011. Det er en tilbagegang på otte andelshavere. Mælkemængden er også faldet fra 256 millioner kg mod 248 millioner kg i 2010. Til gengæld er den gennemsnitlige leverance steget med 76.000 kg fra 1021 kg til næsten 1,1 millioner kg i 2011.
- Når det gælder gennemsnitsleverancen er vi dog ikke de største i regionen, men kun nummer syv. Men det er alligevel en pæn størrelse, som borger for, at vi også har mælkeproduktion i det fynske område mange år fremadrettet, konstaterede Bent Juul Sørensen på kredsmødet.
Arla har de seneste år arbejdet medmiljøtiltag på mejerierne og i transporten, som både sparer energi og penge, og nu skal gårdene også med i arbejdet, oplyste regionschef Jens Christian Flye på kredsmødet i Vissenbjerg.
- Men, understregede regionschefen, det skal ske på en måde, så det ikke skader økonomien ude på bedrifterne. Det giver ingen mening at snakke om bæredygtighed i forhold til miljøet, hvis ikke vi har nogle levedygtige gårde. Men når vi involverer gårdene, er det fordi, forbrugerne ikke skelner mellem mejeriet og gårdene. De ser det som en helhed.
Arlas miljøstrategi har fire fokusområder, udledning af drivhusgasser, vand og energi og affald. Indsatsen, der starter med en række workshops rundt i landet, hvor andelshaverne kan diskutere strategien og give deres mening om projektet tilkende, starter i maj-juni.
- Det skal have markedsværdi. Det skal være noget, vores salgsafdeling kan bruge, når de skal ud og sælge vores produkter, sagde Jens Christian Flye.
Pas på dobbeltarbejde
En række andelshavere udtrykte på kredsmødet skepsis overfor miljøtiltaget, blandt andre formanden for de fynske kvægbrugere, Lars Iversen.
- Det er ikke fordi, jeg er negativ overfor initiativet, men en række af tingene sker allerede i kraft af blandt andet Arla Gården. Vi bliver i forvejen kontrolleret og vejet i forbindelse med miljøgodkendelser, så vi skalpasse på, at vi ikke kommer til at lave en masse dobbeltarbejde, sagde Lars Iversen.
Også Arne Hviid var skeptisk.
- Hvor meget giver disse tiltag pr. liter mælk? Hvis mejeriet får den mælkekvalitet, de vil have, så synes jeg ikke, at man skal blande sig alt for meget i, hvad der foregår ude på bedrifterne, sagde Arne Hviid.
- Vi er meget opmærksomme på dobbeltarbejde, understregede Jens Christian Flye. Jeg kan ikke garantere en højere mælkepris i kraft af projektet, men det betyder noget for de store kunder, når de skal vælge leverandører. Så det handler også om at kunne afsætte vores produkter.