Ny overenskomst på fødevareområdet betyder 1,60 kroner mere i timen for slagteriarbejderne. Danish Crown kalder overenskomst for ansvarlig, og forsikrer, at man ikke har opgivet at få sænket sine lønomkostninger.
I weekenden kom overenskomsten mellem parterne i fødevareindustrien på plads.
Resultatet blev, at slagteriarbejderne og de andre medarbejdere i fødevareindustrien får en mindre lønstigning på 1,60 kroner i timen. Det samme resultat, som man i øvrigt kom frem til ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2010.
Denne gang kom aftalen dog på plads under langt mindre ståhej end det var tilfældet i 2010, hvor forhandlingerne brød sammen og forligsmanden måtte på banen for at man kunne nå en aftale. Kun to dage tog det parterne at nå frem til en aftale.
Tryghed frem for stigning
Det skyldes en ting, forklarer chefforhandler på arbejdstagersiden og næstformand i NNF, Jens Peter Bostrup, og det var, at man denne gang ikke blev sat over for samme skrappe krav fra industriens side om lønnedgang, som det var tilfældet sidste gang.
- Der var slet ikke samme konflikt som sidst. Vi kom dog heller ikke selv til forhandlingerne med krav om at få en hel masse flere penge. Vi kom med et krav om tryghed, og det har vi forsøgt at få ud i forliget med krav om bedre adgang til uddannelse for vores medlemmer, siger Jens Peter Bostrup.
Han forklarer, at den største tryghed man kan give folk, hvis situationen byder det, og de ikke kan beholde deres eget arbejde er, at de er kvalificeret til at kunne få noget andet.
Nærmere hinanden
Inden forhandlingerne i 2010 havde Danish Crown udsendt den omkostningsreducerende plan DC Future, hvori lønomkostningerne var den helt store udfordring, der skulle løses, før slagteriet var klar til fremtiden.
Slagterigiganten var således ude at plædere for en lønnedgang på 20 procent til de danske slagteriarbejdere, og det satte også sit uundgåelige præg på forhandlingerne dengang.
At man ikke denne gang har været ude at kræve en så kraftig lønnedgang, er dog ikke det samme, som man fra Danish Crowns side nu fuldstændig har opgivet at få sænket sine lønomkostninger, forklarer slagteriets formand, Erik Bredholt.
Han medgiver dog, at det at få sænket den nominelle løn i Danmark, er et meget vanskeligt projekt. Der findes dog andre metoder, hvorpå man en virksomhed som Danish Crown kan sænke sine lønomkostninger, lyder det.
- Vi har slet ikke opgivet med at drive lønomkostningerne ned. Det foregår jo hver eneste dag via produktionsomlægninger, og ved hele tiden at finde smartere måder at gøre tingene på, og dermed spare nogle lønkroner, siger han.
Har rykket sig
Erik Bredholt har også oplevelsen af, at man fra arbejdstagersiden er blevet lidt mere lydhøre over for virksomhedernes udfordringer.
- Vi kan kvittere for, at vores forhandlingspart har taget ansvar for, at vi selv laver en aftale den her gang. Vi plejer jo at havne nede i forligsinstitutionen. Det hele borger for, at vi fremover kan få et bedre samarbejde også når overenskomsten skal udmøntes, siger Erik Bredholt, der via sit formandskab for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger, selv er aktivt med i overenskomstforhandlingerne.
Ansvarlig overenskomst
Ifølge kommunikationsdirektør i Danish Crown, Anne Villemoes, er det den økonomiske situation, der har gjort, at parterne er rykket tættere hinanden.
- Der er sket det, at vi har haft nogle år med finanskrise. Nogle gange så tager det et stykke tid før, at diskussionen med det meget høje omkostningsniveau bundfælder sig alle steder. Sidste gang var der nok lidt længere mellem forventningsafstemningerne end nu, siger hun.
Den nye 2-årige overenskomst gælder for cirka 14.000 medarbejdere på slagterierne og i fødevareindustrien. Overenskomstresultatet skal nu sendes til afstemning blandt medlemmerne på de to overenskomstområder, samt godkendes af Dansk Arbejdsgiverforening, før det kan træde i kraft.