Forpligtigelser og privilegier

For et par år siden stynede godsejer Jørgen Blach lindetræerne langs alleen, der fører op til den brostensbelagte gårdsplads foran den store, gule, nyklassicistiske hovedbygning på Lykkesholm Gods.

Mens de flere hundrede år gamle træer blev beskåret, kom han pludselig til at tænke på, hvem der mon havde plantet træerne, og hvor mange generationer der kommer til at opleve træerne i fremtiden.  

- Man er bare en brik i det store spil, siger godsejeren, der i direkte linje er fjerde generation på godset.

Men på spindesiden, som Jørgen Blachs far Mogens Blach kalder familiens kvinder, så kan familiens aner føres helt tilbage til Otto Christoffer Mønsted, der ejede godset fra 1802 til sin død i 1823.

Han tænker tit over de valg, han træffer for Lykkesholm. Eksempelvis i skovene omkring godset.

- Jeg håber ikke, der er nogen i fremtiden, der går og bander over de sorter, jeg har valgt, siger han, der også er klar over, at han forvalter et stykke kultur- og lokalhistorie.

- Man har en vis ydmyghed overfor at lave fejl eller træffe dårlige valg, siger han.

Landbruget er hans skæbne
Som ældste søn af Mogens Blach lå der en vis forventning om, at Jørgen Blach skulle overtage Lykkesholm. Forventningen var endnu større, da det var Mogens Blach, der skulle overtage i 1964.

- Dengang fulgte man fars vilje, fortæller Mogens Blach, der i dag bor i en aftægtsbolig ved siden af hovedbygningen og stadig er med i den daglige drift.

Men det var nu ikke noget problem for Jørgen Blach, for allerede som lille dreng kørte han traktoren frem, når der skulle tages gulerødder op.

- Jeg har stort set aldrig haft andre interesser end landbrug, siger han, der i 1981 indgik i et driftsfællesskab med sin far.

End ikke en dårlig ryg, der er opereret fem gange for diskosprolaps, har kunnet holde ham væk fra landbruget.

- Jeg var i en bank i et år. Det fandt jeg så ud af, at det skulle det ikke være. Så hellere døje med ryggen, siger han med et smil.

Hans arbejdsliv består hovedsageligt af inspektion, småture efter reservedele og driftsledelse af de 2800 hektar fra kontoret i hovedbygningen, der har udsigt over gårdspladsen op af lindealléen.

Selvom han altid har brændt for stedet, så er det også et vist pres at være herre på en slægtsgård.

- Man skulle jo nødig være den sten på vejen, der får vognen til at køre i grøften, siger han.

Næste generation klar
Det er især vigtigt, at der er et godt og veldrevet landbrug at give videre, for Jørgen Blachs søn er ved at uddanne sig til landmand.

- Den vigtigste opgave er at aflevere godset til næste generation i bedre stand, end da man selv overtog det, understreger han.

Han er glad for, at hans søn viser interesse for at overtage. Men det er ikke et krav.

- Vi har aldrig lagt pres på. Hvis han nu ikke havde interessen, ville det være skrækkeligt at presse. Det skal komme som en naturlig udvikling. Det er det sundeste. Man kan heller ikke drive et landbrug med venstre hånd, siger Jørgen Blach, der dog ikke lægger skjul på, at han ville være frygtelig ked af, hvis ingen ville overtage.

- Når man er ung, så klør man på med forbedringer og udvikling. Men når man bliver ældre og får børn, så kommer tankerne om slægten op til overfladen. Jo længere tid man er her, jo stærkere bliver den følelse, fortæller han.

- Når man skal overtage en slægtsgård, så tager man det som et ansvar og en forpligtelse. Man risikerer ikke så meget, siger den ældre generation Mogens Blach, der egentlig gerne ville have været præst.

- Men det har nu været et lykkeligt liv alligevel – sikkert også for menigheden, siger han med et smil.

Lykke på Lykkesholm
For med forpligtelserne følger også en række privilegier.

- Om foråret, når det hele gror og bliver grønt, og man sidder på terrassen og drikker kaffe, mens man hører fuglene synge. Så tænker man, at man har fået et stort privilegium ved at kunne bo sådan et sted som her. Det er en fantastisk følelse, fortæller Jørgen Blach, der fra terrassen kan se ud over den store have med ældgamle træer og resterne af det, der engang formentlig har været en voldgrav.

Jørgen Blachs kontor med jagtmotiver, en hovedmonteret Impala nedlagt i Sydafrika på væggen og en flatcoated retriever sovende på sildebensparkettet, lader ingen tvivl tilbage om hans store passion. Jagt. Den hobby er der rig mulighed for at dyrke på Lykkesholm, hvor der er meget god jagt. Ligesom på den 600 hektar store gård i Skotland, hvoraf 150 hektar er skov.

Skov, natur og jagt er en prioriteret del af livet på Lykkesholm, og Jørgen Blach har plantet mange kilometer seks-rækket læhegn og fodermarker i sin tid.

- Ens hobby skal man bare have tid til, siger han.

2800 hektar. 2600 af dem høstes. Al avlen, både frø og korn, kan tørres ned og opbevares i de store haller og tørrerier på Lykkesholm Gods, der stort set fungerer som en mindre foderstof med både brovægt og vandprøvetagning.

- Det har altid været planteavlen, der har haft min interesse, fortæller godsejer Jørgen Blach, der dyrker både hvede, havre, rug, byg, raps, majs til modenhed og frø.

Størstedelen af afgrøderne er fremavls- og brødkorn, og frøene leveres til Barenbrug.

Cirka halvdelen af jorden, der hvor der etableres vinterraps, og der hvor der har været vinterraps, dyrkes pløjefrit. I år er det over 1000 hektar.

- Pløjefri dyrkning er ingen religion, men vi har haft stor succes med den metode, og det er en kæmpe arbejdslettelse, fortæller Jørgen Blach.

Men det kræver kræfter. Mange kræfter, for jorden, der nogle steder er tegl-ler, er svær.

Så når de 12 meters Horsch-harver eller de syv- og tifurede Kverneland plove skal trækkes gennem jorden, er der spændt en 600 hestes knækstyret 9630 John Deere foran med 1,10 meter brede dæk.