- Vi har Vesterhavet syv kilometer væk til den ene side, Limfjorden syv kilometer til den anden side, og vandet kommer også op af jorden, siger Otto Larsen, der sammen med sin nabo Bjarke Lauersen driver 464 hektar med hvede, byg og raps – og 12 hektar med energipil.

En stor del af kornet bruges til foder til Bjarke Lauersens 200 søer og opfedning af 4.500 slagtesvin. Otto Larsen har lejet sine svinestalde ud, så resten sælges, og i år har makkerparret kunne sælge maltbyg.

De har en del kolde lavbundsarealer, og efter et par uheldige år med vårsæd, der druknede, begyndte de at se sig om efter alternative afgrøder til de områder.

I år har de vårbyg, der ikke er høstet endnu, og nu vil de vurdere, ud fra de erfaringer de gør sig med energipil, om det kan være et alternativ.

- Tit har vi haft middel eller ringere udbytter i korn på de arealer, og derfor skal vi ikke bare blindt køre videre, siger Bjarke Lauersen, der også har poppel i tankerne, hvis det ikke fungerer med pilen.  

Hverken tilskud eller efterafgrøde
Men det har kostet de to landmænd tilskudskroner og efterafgrøder, at de var så hurtige til at beslutte sig for energiafgrøder.

Fire måneder efter de satte deres pil, kom der en ordning, hvor man kunne få tilskud til etablering, ligesom energipilen da kunne indgå i efterafgrøderegnskabet.

De forventer dog, at energipilen stadigvæk kan konkurrere med en vårbyg på deres lave arealer.

10.000 kroner pr. hektar til etablering
I 2009 plantede de de første energipil på i alt 12 hektar.

- Vi vurderer, at man skal op på en vis volumen for at få noget ud af det økonomisk set, siger Bjarke Lauersen.

Alt i alt har det kostet dem cirka 10.000 kroner pr. hektar at sætte pilen. De pløjede og lavede selv såbed, og efter plantning er der kemisk bekæmpet kvik, der er radrenset mod frøukrudt, og foråret året efter etablering er pilen slået ned med en brakpudser, og der er givet 60 kilo kvælstof i form af gylle.

Planen er, at pilen skal høstes nu til vinter, hvis ellers der kan køres derude.

- Den første høst skulle være den dårligste. Derefter skulle planterne buske sig mere, siger Bjarke Lauersen, der forventer at høste pilen hvert andet år de næste 15 år cirka.

Så selvom etableringen har kostet omkring 10.000 kroner, så er der en tilbagebetalingstid på det på 15 år.

Omkostningerne til høst kender de to landmænd ikke endnu. Der er flere muligheder, og de overvejer nu, hvilken metode der er den bedste. En farmtest viser, at det koster mellem 2.500 og 3.000 kroner pr. hektar.

Umiddelbart ser det også ud til, at det er begrænset, hvor meget de fremover skal bekæmpe ukrudt i pile-stykkerne.

- De holder sig selv godt rene, siger Otto Larsen.

Sælger til højest bydende
De to kollegaer har endnu ikke nogen fast aftager til deres energipil.

- Mange fjernvarmeværker efterspørger energipil, og det lokale Fjerritslev Fjernevarmeanlæg har længe ønsket, at lokale landmænd ville dyrke energipil, så det ikke skulle transporteres så langt, siger Otto Larsen.

Men de to landmænd er også helt enige om, at de sælger til dem, der vil give den bedste pris.

De har desuden kontakt med andre piledyrkere i området og i Thy, hvor de diskuterer muligheden for at lave et salgsfællesskab.

- Det giver en vis handelsvolumen. Det er altid vigtigt, siger Bjarke Lauersen.

Selvom der stadig er en vis usikkerhed omkring deres pile-projekt, så er de begge enige om, at der er en stor miljøgevinst ved at plante pil.

- Vi laver natur i stedet for kultur, og det bliver jo til en slags skov. På et år er pilen større end mandshøjde, siger Otto Larsen.

- Det er også godt for jagten, siger Bjarke Lauersen, der også nyder den afveksling pileskoven giver på jorden.