Landbrug & Fødevarer kommer nu med 11 anbefalinger til en kommende indsats på natur- og biodiversitetsområdet, der blandt andet indeholder, at natur bliver en driftsgren.
Landbruget vil gerne gøre en indsats for naturen og biodiversitet.
Det understreger Landbrug & Fødevares, viceformand, Ib W. Jensen, som netop har stået i spidsen for en arbejdsgruppe i landbrugsorganisationen, som er kommet frem med 11 anbefalinger til en indsats på natur- og biodiversitetsområdet.
Den første anbefaling er, at man gør naturplejen til en driftsgren.
- Samfundet ønsker mere natur og biodiversitet. Særligt de grønne organisationer har presset meget på for det. Nu spiller vi så positivt med, og siger ja tak. Hvis I vil det, så vil vi gerne være med, men så bliver natur også en driftsgren, siger Ib W. Jensen.
Landmændene vil det godt
Han fortæller, at man jo bare ikke kan bede landmanden om at lave en hel masse arbejde uden at give dem et honorar for det.
- Vi ved jo, at der er rigtig mange landmænd, der gerne vil gøre en indsats, og hvis man tager natur og biodiversitet ind som driftsgren, og der er landmænd, som kan regne sig frem til, at det er bedre end at have korn, jamen så kan det også være, at de landmænd vil gøre nogle af de ting, som samfundet efterspørger, siger Ib W. Jensen.
Arbejdet siden i sommer
Siden juni måned har han og arbejdsgruppen arbejdede med de 11 anbefalinger.
- Vi har gjort det, fordi vi ikke bare vil sige nej til alting. Vi vil gerne spille med, som en del af samfundet, og gøre de ting, som det ønsker sig. Men det er vigtigt, at alle ude i samfundet forstår, at man altså ikke kan få en hel masse uden, at så koster det altså også noget, siger Ib W. Jensen.
Viceformanden har ikke noget tal på, hvor mange penge konkret det er, som landbruget vil have for at pleje naturen. Det bestemmer samfundet selv, og det kommer an på hvor meget natur, som man vil have.
- Målepinden må dog være, at man har en forretning ligesom alle andre, og der må man få betalt for de ting, som man gør. Nogle landmænd vil så ikke være interesseret, fordi for dem er det et spørgsmål om harmoni og sådan nogle ting. Men der er altså en hel del, som har plads. Vil man ind på selve landbrugsjorden også, så skal man kalkulere med, at betalingen skal være mindst lige så høj, som at have korn. Ellers vil han jo ikke gøre det, lyder det.
Pengene til landmanden for at pleje naturen forestiller Ib W. Jensen kommer ved, at man hjemtager flere midler fra Søjle 2 i EU's landbrugsstøtte, hvilket er søjlen med blandt andet landdistriktsmidler. Her har Danmark ikke været så god til at hente penge hjem tidligere.
- Her er der plads til at hente rigtig mange penge hjem. Hidtil har Danmark kun fået 0,3 procent af de her midler, hvilket svarer til cirka en halv milliard kroner, og noget tyder på, at vi kan komme til at hente helt op til to procent. Så kan du godt se, at så er der lige pludselig rigtig meget at arbejde med, siger Ib W. Jensen.
Hidtil har det enkelte medlemsland selv skullet medfinansiere med 50 procent, hvis man agtede at benytte sig af midlerne fra Søjle 2, hvilket tidligere har afholdt den Danmark fra at hjemtage det fulde landdistriktstilskud.
- Men det må vi jo så til at gøre nu, lyder det fra Ib W. Jensen.