Tyske familier tager

Nils Küester og hustruen Ute Klapproth og deres to drenge Sven på syv år og Björn på fire har i år været på bondegårdsferie på Rolfsted Mølle. Det er anden gang, den tyske familie prøver bondegårdsferie i Danmark. Sidste år ferierede de ved den sønderjyske vestkyst i Skærbæk. 

Familien har prøvet forskellige ferier i Danmark før, og heller ikke denne gang havde de problemer med at passere grænsen ved Kruså på deres 700 kilometer lange tur fra Fulda i Hessen.

To gange bondegård
Nils Küester har gode minder fra Danmark, som den nu 45-årige tysker besøgte første gang sammen med sine forældre, da han var 17 år. Dengang gik turen til Skagen.

- Vi har glædet os til opholdet på Fyn, og vi er allerede efter et par dage faldet godt til på gården med den gamle vandmølle, lyder det fra Nils Küester under familiens ophold i det midtfynske.

Rolfsted Mølle ejes af ægteparret Kirsten Grell og Jens Randbøll, som passer dyrene på møllegården, der foruden de økologiske grise også omfatter en venlig ged, nogle gæs og fritgående danske landhøns.

På møllegården er der et værelse og en lejlighed og i alt plads til en lille halv snes liggende gæster. Vindinge Å har leveret vand til den nuværende mølle, som er fra 1918. Den tidligere mølle brændte, hvorefter den nuværende var gårdens hovedindtægtskilde et halvt århundrede frem.

I 1994 blev Møllegården overtaget af Jens Randbøll efter forældrene Aase Randbøll og Ole Enggaard Rasmussen. De 80 tønder land overgik i 2000 til økologisk drift, og afgrøden på markerne i år er rug.

Fra mølle til økologi
Kirsten Grell fortæller, at mølleriet blev opgivet af svigerforældrene. Møllen har dog siden trukket en turbine, der har ydet et bidrag til ejendommens strømforsyning. Nu er også denne funktion faldet bort, idet myndighederne har ønsket, at Vindinge Å af hensyn til fiskenes ynglemuligheder skulle have frit løb uden om vandmøllens overfaldshjul. Møllen er fortsat intakt, men åens vand følger forløbet i åen, og vandmøllen er med Jens Randbølls ord blevet en »græsmølle«.

- Der skete mange sammenlægninger i korn- og foderstofbranchen i sidste halvdel af det forrige århundrede, så der var ingen fremtid i møllerivirksomhed, siger Kirsten Grell.

- I gamle dage var møllere velstående folk. Familiens sønner fik gode uddannelser og flyttede hjemmefra, og så blev det ældste datter, der fik den dygtigste møllersvend og førte møllen videre sammen med ham.

God økonomi
- Jens og jeg er lærere og afser så tid til at se efter dyrene og vore gæster. Vi er tilsluttet Dansk Landboturisme og har haft mange gæster i årenes løb, fortæller Kirsten Grell. Hun finder det helt nødvendigt på et landbrug at vise gæsterne rundt og pege på de områder, hvor børn må være og ikke være.

Opholdet er naturligvis på forældrene ansvar. Derfor skal der en god information til, og man skal indrette sig, så der ikke er umiddelbare faremomenter.

- Vi er glade for mødet med nye og gamle gæster, siger Kirsten Grell. Vi har nogle, der kommer fast, og der er også familier i området, som bruger os som ekstra gæsteværelse. Vi har blandt andet ofte gæster boende, som skal til familiesammenkomster i det nærliggende forsamlingshus.

- Det passer os fint med et værelse og en lejlighed. Tit er det samme familie, der bebor det hele. Det betyder jo, at opholdet får et mere familiært præg end det, man måske oplever større steder med flere lejligheder og hyppige skift.

- Man kan selvfølgelig ikke leve af at leje ud i det omfang, som vi kan tilbyde, men det løber rundt. Det er fornøjeligt, og der er en god økonomi i det, siger Kirsten Grell.

Flest tyskere på bondegårdsferie

Bondegårdsferie er i fortsat fremgang. De 110 gårde, der tilbyder ferie, har omkring 50.000 gæster om året. Af dem er de fleste danskere. Af de udenlandske gæster topper tyskerne med små 4.000, derefter følger de nordiske lande og Holland, Belgien og Italien.

- Vi tæller gæster, men ikke antal overnatninger, siger Silke Lorenzen, der er sekretariatsleder for Landsforeningen for Landboturisme.

- Vi ved, at rigtig mange af de udenlandske gæster er børnefamilier, der som regel bliver på gården i otte eller fjorten dage.

Silke Lorenzen siger, at ferieformen nu også tiltrækker familier fra både Sri Lanka og Argentina. De fleste gæster booker på nettet. Landsforeningen for Landboturisme har samarbejde med www.visitfarmen.dk, og man søger fortsat at bytte links med tilsvarende udenlandske organisationer.