Danmark lever ikke op til EU’s vandrammedirektiv, sagde det fynske EU-parlamentsmedlem Dan Jørgensen på møde i Otterup.
- I EU’s vandrammedirektiv står, at i 2015 skal alt vand - i vandløb, søer og havet – være af god økologisk kvalitet. Der er forskel fra land til land, men vandtilstanden må ikke være nævneværdigt dårligere end i naturtilstand.
Det sagde det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet, Dan Jørgensen, på et debatmøde tirsdag den 17. maj i Otterup, arrangeret af Socialdemokraterne på Nordfyn - og med deltagere blandt andet fra fynsk landbrug.
- Når det gælder implementeringen af vandrammedirektivet, er Danmark ikke så godt med, fastslog Dan Jørgensen, der slog fast, at miljøminister Karen Ellemann (V) har gjort Danmark en bjørnetjeneste ved at udskyde gennemførelsen af en del af vandrammedirektivet af hensyn til landbruget.
Foregangsland under Auken
- Allerede for et par år siden skulle man have indleveret en rapport med udpegning af hvilke områder, der skal gøres noget ved. Men man har intet gjort. Det viser desværre, at vi har en regering, som hellere vil varetage landbrugets kortsigtede interesser, end de vil tage hensyn til natur og miljø. Nu er Danmark slæbt i retten sammen med lande som Portugal, Polen og Rumænien.
- Da Svend Auken var miljøminister, var Danmark foregangsland på miljøområdet. I dag kan vi ikke engang leve op til de mest basale krav. Og vores miljøminister skal forklare de andre lande, hvorfor vi ikke er nået så langt. Det giver os mindre indflydelse, at vi er bagud, fortsatte Dan Jørgensen. Forklaringen er, at Danmark de sidste 10 år har haft en borgerlig regering, som har givet landbruget lov til at udvide blandt andet svineproduktionen mere, end miljøet og naturen har kunnet tåle.
Elsker landbruget
- Der skal skrappere midler til fra politisk side. Den første udregning sagde en reduktion af kvælstofudledningen med 31.000 tons. En ny arbejdsgruppe fandt frem til, at reduktionen skulle være 19.000 tons. Venstres folketingsgruppe nedlagde veto over for miljøministeren, og kravet blev sat ned til 9.000 tons.
- Dansk landbrug er den stærkeste lobbykraft i landet - meget mere magtfulde end fagbevægelsen. Landbruget benytter en offensiv strategi – og reagerer på en helt fast måde: »Der er ikke noget problem«. »Hvis der er, vil vi have kompensation«.
- Jeg elsker faktisk landbruget, sagde Dan Jørgensen. Jeg kommer fra Morud og er vokset op på landet. Jeg synes, Danmark skal være et landbrugsland. Men man tager fejl, hvis man tror, at dansk landbrug kan leve af at producere så meget som muligt så billigt som muligt. Kvalitet bliver dyrere, men vi kan sagtens leve af det! Der er mange folk i verden, som gerne vil bruge penge på fødevarer.
Dialog og samarbejde
Mødets anden indleder, Kim Johansen (S), formand for teknik- og miljøudvalget i Nordfyns Kommune, forklarede, at den nye husdyrlov blandt andet medfører, at det ikke længere er det enkelte landbrug, man ser på - men hele det område, landbrugene ligger i.
- Hvis lavbundsarealerne blev taget ud, så kunne man med den samme udledning belaste områderne mindre, sagde Kim Johansen. Midlet er at lave nogle jordfordelinger og bibeholde den nuværende produktion.
- Generelt har vi i Nordfyns Kommune et rimelig godt samarbejde med landbruget. Vi har nogle mål, vi skal nå. Hvornår vi skal nå dem, er ikke fastlagt, men jeg håber, vi kan få en dialog med landbruget om at få løst problemerne.
Urealistisk naturtilstand
Gert Elbæk, Bogense, bestyrelsesmedlem i Centrovice, erkendte, at Danmark er bagud med at få vandplanerne indført.
- De lavthængende frugter har vi høstet. Det har de andre ikke alle sammen, konstaterede han. Nu siger man, at de danske vandløb skal have naturtilstand. De fleste vandløb er gravede – altså kunstige. Det er et kæmpe problem, at man fra centralt hold kalder dem naturlige. 4-5 procent af danske vandløb er kategoriseret som kunstige – resten som naturlige. Det er helt urealistisk. Hvorfor kalder vi i Danmark de gravede vandløb naturlige? For eksempel i Holland kalder man kun få procent naturlige.
Fra problem til ressource
Dan Jørgensen pegede på gylleseparation og biogasanlæg som muligheder til at ændre gyllen fra et problem til en ressource, og han slog til lyd for at støtte disse processer.
- Allerede for nogle år siden var vi i gang med noget i Bogense, men på grund af finanskrisen er der ingen, der tør låne bønderne penge, sagde Gert Elbæk. Tyskland har bygget 5.000 biogasanlæg. Herhjemme vil man have afgift af det hele.
- Alle biogasanlæg falder på finansieringen, medgav Kim Johansen. Så længe staten ikke vil garantere, kommer der ingen biogasanlæg. Staten burde gå ind i problemet. Vi kan løse kvælstofproblemet – og samtidig få energi.