Centrovice-kursister har været på Gavnø og Fodbygård Gods, hvor de fik forevist skrantende rapsmarker, men samtidig faglige indlæg om rapsdyrkning.
Deltagerne i den nye »5-ton klub« for fynske rapsavlere var forleden på Sjælland for at inspicere rapsmarker.
Stemningen i bussen på vej hjem til Fyn var god hos kursusdeltagerne, som havde været med på anden kursusdag i Centrovice-klubben. Alle havde fået et indtryk af de fremviste rapsmarker og gode faglige indlæg, men det var måske ikke mindst fornemmelsen af, at de hjemlige afgrøder nok stod bedre end de sjællandske, som løftede humøret.
Dagens tur var henlagt til Gavnø Gods ved Næstved. Der er udlagt parceller i vinterrapsmarker, hvor Monsanto fremviste rapssorter, Yara fortalte om gødskning, mens BASF omtalte planteværnsindsatsen.
Endvidere var der på Snertingegård under Fodbygård Gods grubbesået vinterraps med en testmaskine fra Horsch, som kombinerede med gødningstildeling.
Ikke optimalt år for vinterraps
På begge ejendomme måtte driftslederne, henholdsvis godsinspektør Niels Midtgård, Gavnø, og driftsleder Christian Brix, Fodbygård Gods, konstatere, at indeværende sæson ikke tegnede til at blive et optimalt år for vinterrapsen.
Niels Midtgård nævnte, at vinterens belastning har haft indflydelse på den aktuelle tilstand, og forårsagede også nogen omsåning, når jordtyperne varierer fra lerjorde til strandskaller. 700 hektar af godsets 1000 hektar ager hører nemlig til Danmarks ældste, inddæmmende område.
Fremvisningsparcellerne var intakte, og Dorthe Kappel fra Monsanto fortalte om rapssorter. Firmaet disponerer over 150 sorter fra Frankrig, der bliver udlagt i småparceller i Danmark.
- Heraf vælger jeg 15 typer, der lægges ud hos landmænd og afprøves i to år inden mulig markedsføring, og til afløsning for andre, nævnte Dorthe Kappel og tilføjede, at sidstnævnte ville gælde sorten Excalibur.
Sorter går og nye kommer
Hybridsorten Excalibur har været på markedet i flere år, men formentlig sidste år i 2011, da indholdet af glucosinat er i overkanten. Det er ærgerligt, mente Dorthe Kappel, da netop glucosinatindholdet er med til at gøre planten robust.
- Lovgivning og biologi falder ikke sammen her, men vil tage livet af en god sort, konstaterede Dorthe Kappel, som tilføjede, at der heldigvis ikke mangler andre muligheder.
- Til forventet markedsføring kommer DK Exstorm, som er udvalgt til Danmark. Den er senere end Excalibur, men skal det rykke på udbyttet, så vælg senere sorter, men stadig tidlig såning, pointerede hun.
- Generelt gælder det om aldrig at så for meget i uanset sort. Husk at iagttage tusindkornsvægten. Forskelligheden kan eksempelvis få plantetallet pr. kvadratmeter til at variere fra 75 til 37 planter. 500 kroner i forskel, hvis der sås for meget, og tilmed påvirkes udbyttet negativt.
Både tidlig såning og gødskning
Fra gødningsbranchen pegede Mogens Nielsen fra Yara på, at opfattelsen af bedste afgrøde vil være tidlige gødskning kombineret med tidlig såning. Det forekommer også bevist efter franske og tyske anbefalinger, fremviste han eksempler på.
- Er der små planter i efteråret, så få dem forsynet med kvælstof, så bedrer det overvintringen. Det er også vigtigt at være opmærksom på skadedyrene i efteråret, bemærkede Mogens Nielsen.
Ved kemilektionen under rundvisningen gjorde Klaus Nielsen, BASF, opmærksom på, at de stigende temperaturer har fået glimmerbøsser til at søge ind i vinterrapsen og gnave i knopperne. Nu gælder det om at rette opmærksomheden mod sideskuddene, hvor nytilvæksten også skal være beskyttet mod skadedyrene,
Klaus Nielsen nævnte også behovet for en strategi i svampebekæmpelsen, hvor det optimale tidspunkt for behandling mod knoldbægersvamp er stadie 65, når de første kronblade falder af. Hans bud gjaldt brug af 0,35 liter Cantus tilsat 0,1 liter Roller, som også vil virke mod gråskimmel og skulpesvamp.
- Tidens landbrug har behov for at optimere hele vejen rundt, så for mig med mere raps end tidligere, siger Kurt Landtved, Ringegård A/S ved Nr. Højrup, der er blandt kursusdeltagerne i Centrovice's »fem tons rapsklub«.
Med meget majs på landbruget har Kurt Landtveds bedrift ikke brug for raps som vekselafgrøde, men han finder prisrelationerne interessante og betragter i den sammenhæng raps med mere potentiale end hvede.
- Efter dagens selvsyn her på Sjælland vil jeg ikke bytte rapsmarkerne med vores egne, men som helhed finder jeg det nyttigt at hente mere viden om dyrkningen. Herunder etableringen med grubbesåning og samtidig gødningstildeling selv om det er for stordriften.
- Personligt var det mest overraskende for mig, hvor stor indflydelse plantetallet kan være for udbyttet, så der skal ikke sås ekstra i, nævnte Kurt Landtved under ekskursionen til Gavnø og Fodbygård Gods forleden.