Det er nu, man skal ud og kigge efter, om der er meget sneskimmel i græsmarken eller områder, hvor græsset er udvintret. Herudfra skal det besluttes, om marken skal lægges om, eller det visne græs skal fjernes.

Der er stor forskel på græsarealernes tilstand efter vinteren. Risiko for udvintring er afhængig af mange forhold: Græsarealets alder, jordtype, græsarter i blandingen, græsarealets kondition i efteråret, barfrost og sneskimmel.

I nogle områder har der været et beskyttende snedække og i andre områder har der været en længere periode med barfrost. Flere steder er der en del vissent græs med sneskimmel. Det er nødvendigt, at det visne græs slås itu eller fjernes, hvis græsvæksten skal hurtigt i gang.

Det skriver landskonsulenterne Karsten Attermann Nielsen og Martin Mikkelsen, Videncentret, Planteproduktion i PlanteNyt nummer 281.

Tjek, om der er liv
- Normalt er nye hvide rødder det første tegn på, at der er liv i planterne. Det er dog ikke en garanti for overvintring. Derfor skal de første livstegn over jorden følges tæt fra slutningen af marts og en eventuel omlægning skal ske rettidig i den første tredjedel af april, forklarer de.

Grundlag for produktion
Hvis der er tale om et areal, der kun har haft et brugsår, har en god bestand af rødkløver, men græsserne har sneskimmel, er der fortsat grundlag for en produktion.

Arealet vil ifølge landskonsulenterne forsat have et godt udbyttepotentiale især til slæt, hvis det hvide eller lyserøde pergamentgræs (græs med Fusarium) fjernes eller ødelægges, så solindstråling kan give energi til afgrøden.

Der må først køres på arealet, når det ikke giver skader på bestanden af planter.

Når pløjning er løsningen
Hvis man har et areal, der har haft to eller flere brugsår, har en god bestand af hvidkløver, men hvor rajgræsserne har sneskimmel eller er delvis udvintret, vil der være stort udbyttetab. Udbyttepotentialet er ifølge PlanteNyt nummer 281 stærkt reduceret – det vil sige 40 til 50 procent af det normale udbytte – og her er pløjning og omlægning løsningen.

Men der findes naturligvis alle niveauer af udbyttetab mellem de to beskrevne yderpunkter.

Er der tvivl
- Men husk: Når det er en ældre græsmark, så skal tvivlen ikke komme »den skyldige« til gode. Er du i tvivl, bør du sætte ploven på traktoren og få hele arealet pløjet, understreger Nielsen og Mikkelsen.

Men inden den endelige dødsdom afsiges over græsset, vurderes den samlede fodersituation og behovet for afgræsning.

- Kan afgræsningssæsonen gennemføres? Er der foder nok på lager? Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at etablere et nyt græsareal, tilføjer de.

Vurdering af plantebestanden
På arealer med sædskiftegræs skal man være meget kritisk, når græsset vurderes.

- Der bør ikke være større pletter med dødt græs, medmindre der er en særdeles god bestand af hvidkløver, som kan erstatte produktionen. Pletter større end 20 gange 30 centimeter, eller som en støvle størrelse 46 er for meget. Med hensyn til overfladedækning bør der generelt maksimalt mangle fem procent på arealer med græs og maksimalt 10 procent på arealer med kløvergræs, fremgår det af nyhedsbrevet.

- Tæl de overlevende græsplanter i sårækken. Til afgræsning bør der være mellem 30 og 40 og til slæt fra 20 til 25 planter pr. meter sårække, lyder anbefalingen.