Jens-Ejnar Nielsen bor i Snesere ikke langt fra Mogenstrup i det sydlige Sjælland. Her nyder han tilværelsen alene med ammekøer og planteavl. Og så bestiger han bjerge.
Jens-Ejnar Nielsen, Snesere, lægger ikke skjul på, at arbejdet som deltidsland kommer først.
Han vil gerne kaldes bonde. Jobbet hos Betongruppen RBR i Mogenstrup er han glad for, og kombinationen af arbejdet som landmand og maskinoperatør på betonfabrikken giver en god afveksling.
Vi sidder i hans stue en grå eftermiddag, hvor værten er ved at brygge kaffe. Det sidste stykke tid, har han restaureret stuehuset. Der er lidt at se til hele tiden.
- Jeg har nok at holde mig beskæftiget med, derfor bliver der heller ikke tid til at sidde foran fjernsynet og se reality-programmer. Det her er reality, forklarer Jens Ejnar og slår ud med armene.
Ingen udvidelse
Gården har 40 hektar, og det er ifølge Jens-Ejnar en passende størrelse. For det antal hektar er nok til at tage arbejdet seriøst, og samtidig nok til at blive færdigt. På markerne slår han blandt andet wrap til omegnens heste og til sit eget kødkvæg, men dyrker også korn og raps. Racen er Simmentaler, som Jens-Ejnar Nielsen har avlet på i mange år. Kødet sælger han.
For et par år tilbage tog kvægavleren en beslutning. På et besøg hos en kollega, der var ved at udvide sin kvægbestand og stald, ændrede 43-årige Jens-Ejnar Nielsen livsstil.
- Jeg så ned af den lange fodergang. Og tænkte på alt det arbejde. Mange af mine naboer byggede til i den periode, men jeg kunne kun se mig selv gå alene og knokle med alle udfordringerne. Og dermed gav det ikke plads til andet i livet. Min bedrift har i dag en passende størrelse, og jeg valgte noget andet end udvidelsen. Det har jeg det godt med i dag, fortæller Jens-Ejnar Nielsen.
Der er koldt på toppen
Jens-Ejnars Nielsen forældre købte gården i 1966, og det blev Jens Ejnars fødegård. De havde 40 malkekøer. I sin ungdom fik deltidslandmanden rejst meget - blandt andet til Holland, Australien og Asien. Det var nærmest en navertilværelse, hvor han med rygsæk rejste rundt og tilbød sin arbejdskraft. Denne udlængsel er der stadig.
Sidste år besteg han Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg på 5.895 meter. Det er verdens højeste fritstående bjerg, og ligger i Tanzania i det østlige Afrika.
- Da jeg var ung, for tyve år siden, var jeg til et landboungdomsmøde i Bårse syd for Tappernøje. Her viste en fyr nogle billeder af bjerget, og ved første øjekast tænkte jeg, det vil jeg op på. Jeg har altid haft en fascination af bjerge, og har besteget flere. Blandt andet i Irland, Israel og Nepal, forklarer Jens-Ejnar Nielsen.
Det højeste punkt
- Når jeg kommer til et nyt land, finder jeg det højeste punkt, og der vil jeg hen. Det er mit mål hver gang. Og jeg er slet ikke færdig med de rejser. Til sommer skal jeg bestige Elbrus, som er det højeste bjerg i Kaukasus.
- Disse rejser kan blandt andet lade sig gøre, fordi jeg traf den store beslutning ikke at udvide min bedrift for år tilbage. I dag hjælper min far mig en gang mellem med de syv ammekøer, jeg har nu, for dyrene skal selvfølgelig have det godt, siger Jens-Ejnar Nielsen.
Landlivet er ikke kedeligt
Deltidslandmanden understreger, at det er et håndværk at være landmand, uanset om man er det på hel- eller deltid. Og han forklarer, at man hele tiden er beskæftiget med planlægning. Den udfordring kan han godt lide. Han skal træne sig selv i at tænke fremad og forudsige problemer og hurtigt lægge en strategi for, hvis noget går galt.
- Jeg tror, det var filminstruktøren Bille August, der engang sagde, at der var så kedeligt på landet. Den udtalelse har altid undret mig. På landet er der netop bevægelse og liv og daglige udfordringer.
- Samtidig er der hele glæden ved at gennemføre noget. Om det så er høsten eller arbejdet med dyrene. Og den glæde kan man overføre til vandringen i bjergene. At sætte sig et mål og så gennemføre det, forklarer Jens-Ejnar Nielsen.
Kommende tosomhed
På spørgsmålet om han nyder tilværelsen uden en livsledsager, eller om han savner en bedre halvdel, siger han.
- Det har været nemmere at arbejde med ejendommen end at være i et forhold. Måske er jeg bare for svær, jeg ved det ikke, jeg drøner sgu ikke i byen. Jeg har det faktisk ganske godt i mit eget selskab, og jeg føler ikke, jeg skal forklare mig, fordi min tilværelse ikke passer med alle andres.
Tilværelsen er sat i system for deltidslandmanden, og det giver ham det overblik, han har brug for i en alsidig hverdag. Det er nogle trygge rammer, som han hviler i.
Forfølger sine drømme
Tidligere arbejdede Jens-Ejnar Nielsen op til 80 timer om ugen, men han kunne lide det, og tingene skulle gøres ordentligt. Nu er han et andet sted i sit liv med færre arbejdstimer og med en anderledes indstilling.
- Jeg er i dag ikke afvisende overfor tosomheden med et andet menneske. Det kunne være dejligt at slå pjalterne sammen med en, men det optager mig ikke alle døgnets timer. Jeg rejser engang om året, har min bedrift og mit arbejde. Jeg forfølger alle mine drømme, for det er de drømme, man ikke forfølger, man fortryder, slutter Jens-Ejnar Nielsen.