Gården hedder Bjerremarkgård og ligger langt ud af de små snoede veje på vej ned mod Rødby på Lolland. Vinden tager godt fat i en på den flade ø.

Jeg bliver budt velkommen af gårdens sorte hund, Kingo, og straks efter kommer Preben Strate ud af huset. Vi spilder ikke tiden med småsnak, men jeg bliver med det samme vist rundt på ejendommen.

I et af sidehusene har Preben Strate bygget et lille træningsrum, for der er også tid til at motionere efter endt arbejdsdag. I en af de andre bygninger har Preben Strate fundet flere billeder af gården frem. De forskellige luftfotos af ejendommen viser udviklingen gennem de seneste år.

Købte gården i 2000
- Fra jeg var fem år, gik jeg med min far i marken. Arbejdet var spændende, og det var en dejlig barndom, men det var også naturligt at hjælpe til, fortæller Preben Strate, der til daglig arbejde som fuldmægtig på Maribos Rådhus.

Vi er rykket indenfor i stuen. Preben Strate fyldte 60 i januar, men det er ikke alderen, som alene skal afgøre, hvornår han stopper arbejdet på bedriften. En gård der har været familiens eje siden 1880’erne.

- Dette interview fik mig til at tænke tilbage. Jeg er fjerde generation på gården, og stedet har været på familiens hænder i 130 år. Min far har haft stedet siden 1943.

I 1990 lavede min far og jeg et I/S, og i 2000 købte jeg den anden halvdel. Da var min far blevet 82 år. Min farfar købte oprindeligt gården i 1902 af sin svigerfar, og svigerfaderen købte gården omkring 1880. Det er fantastisk at tænke sig, at man kan spore historien så langt tilbage, siger Preben Strate.

Bjerremarkgård består af to gårde på Bjerremarksvej, nummer fem og nummer tretten. Preben Strate bosatte sig på nummer tretten i stedet for på fødegården, da bygningerne her var i bedre stand. Han flyttede ind for tyve år siden, men boede inden da i et parcelhus i Rødby. Her havde familien boet i 25 år. I den periode kørte Preben Strate frem og tilbage og hjalp sin far med den daglige drift på gården efter endt arbejdsdag i kommunen.

Familien hjælper til
Preben Strate er fuldmægtig i Lollands Kommune. Her har han arbejdet de sidste 36 år med speciale i ejendomsskatter. Landbruget, han driver ved siden af, er på 94 hektar.

En typisk morgen for Preben Strate starter med arbejdet på Maribo Rådhus. Herefter er det hjem til Bjerremarkgård, hvor arbejdet dikteres af årstiden. I store træk klarer Preben alt arbejdet på gården selv. Hans tre voksne sønner og konen er gode til at hjælpe til, blandt andet i høstsæsonen.

En gård tager tid
- Jeg har sukkerroer, byg og hvede og ikke nogen specielafgrøder. Det er traditionel planteavl og på den sikre side. Jeg er den type, der ikke satser, og det kræver tid at have specielafgrøder.

- Jeg må understrege, at hvis man skal have en gård i dag, skal man virkelig brænde for arbejdet. Man bruger nemlig meget tid på bedriften. Jeg bruger selv al min fritid. Og det er på grund af den store glæde, det giver mig, for der er ikke de store penge i landbrug. Min kone og jeg har fornuftige indtægter ved siden af, og på den måde kan det løbe rundt, forklarer Preben Strate.

Økonomien skal hænge sammen
Ifølge Preben Strate skal en gård helst kunne forrente sig selv, hvilket altid har været hans holdning. Ikke noget med at satse på rentetilpasningslån. På den måde ved man, hvad man har at forholde sig til. For gælden skal afdrages.

- Jeg er måske tryghedsnarkoman, når det kommer til økonomien, men jeg vil gerne vide, hvor jeg står. Derfor satser jeg ikke på afdragsfrie lån eller rentetilpasningslån, og det er måske uklogt sagt. Men det er min opfattelse, forklarer han.

Men for Preben Strate handler det ikke blot om økonomi. Arbejdet i marken har nærmest en terapeutisk virkning på ham.

Faste datoer
- Det her er min hobby. Når jeg kommer hjem, stresser jeg af ude i marken. Jeg tager det som afslapning, for forinden har jeg siddet med telefonen for øret i flere timer og talt med gud og hvermand. Det at komme ud i traktoren er ganske enkelt afstressende. Det har jeg altid haft det rigtig godt med. Samtidig har jeg sat mit arbejde på gården i system, for det handler om planlægning. Den 20. november er eksempelvis en magisk dato, om man vil. Her skal alle mine roer være taget op, og markerne pløjet. Det holder jeg fast på. Det er min deadline. Sådan har jeg gjort de sidste tyve år, fortæller Preben Strate.

Tilværelsen på gården har ikke kunnet udvikle sig på denne måde, hvis ikke hele familien var indforstået med de forpligtigelser og udfordringer, der knytter sig til et landbrug. Og det er Preben Strate klar over.

Stresser ikke
- Omgivelserne skal være afklaret og indforstået med denne tilværelse, og mit bagland er rigtig godt. For det handler, som sagt, om planlægning hele tiden. Både arbejdet og ferierne. Min kone og jeg har de sidste tyve år lovet hinanden, at vi tager på ferie hver vinter, og det gør vi. Vi tager fjorten dage, og det er vigtig at holde fast i.

Preben Strate sidder roligt og afslappet i sofaen, mens han forklarer, hvordan han strukturer sin dag og netop ikke stresser. Han overholder aftalerne med sig selv og familien. For der er tid og plads til det hele. Og om en af sønnerne tager over, bekymrer ham slet ikke.  For det ved han ikke. Det eneste, Preben Strate er sikker på, er, at han ikke bliver ved, lige så længe som sin far.

-         Det kan godt være, at jeg er sidste generation her på gården, men jeg bliver kun ved, så længe arbejdet glæder mig. Min far stoppede som sagt da han var oppe i firserne. Det gør jeg ikke, slutter Preben Strate og smiler mildt.