Fuglebjerggaard ved Helsinge i Nordsjælland har siden 1997 været økologisk. På gården er der både høns, får, stude og mange andre dyr. Det hele er drevet af Camilla Plum og Per Kølster. Deres tilværelse drejer sig om den økologiske gårdbutik og de gode råvarer, de selv producerer.
Det er en smuk dag. Solen skinner, og vejret er frisk og klart som i de første spæde forårsdage.
Jeg bliver hilst velkommen af Per Kølster, den ene halvdel af foretagendet på Fuglebjergaard. Den anden del hedder Camilla Plum. Hun sidder inde i gårdbutikkens café, hvor jeg bliver budt på varm kaffe og en uformel samtale om stedets muligheder og tilbud.
- Det her er Christianias julemarked hele året rundt, fortæller Camilla Plum.
- Forretningen er jo ikke den almindelige økologiske gårdbutik med ti produkter fra Urtekram og så lidt af ens eget. Det er ikke for at undervurdere de andre på nogen måde, men vores sted skal være en oplevelse, fastslår hun.
Kogebøger og tv
Camilla Plum tilføjer, at det hænger sammen med de ting, hun gennem flere år har beskæftiget sig med, herunder kogebøger og tv-programmer.
- For varerne er én ting, men i dag kan du få økologiske produkter alle vegne. Så det, man skal fokusere på over for kunderne, er at give dem en oplevelse og samtidig tilbyde dem nogle produkter, de ikke kan få i Netto, forklarer hun.
- Og så har vi også en hyggelig café med øl, te, kaffe og kage, og der er dyr og andre spændende ting for børn at komme og se på. Det er en del af oplevelsen, siger Per Kølster.
Egne produkter
For gårdbutikker i almindelighed handler det om at gøre noget til sit eget og dyrke produkterne uden at hælde til hurtige og nemme løsninger.
Det drejer sig først og fremmest om den gode vare.
- Det er virkelig vigtigt, at man i en gårdbutik har nogle produkter, man selv dyrker. Folk skal kunne opleve, at kødet fra netop denne ejendom faktisk smager bedre end det, kunderne kan købe i IRMA, lyder det fra indehaverne.
- Her kan man købe mel, der er mere friskmalet end det, de tilbyder i helsekostbutikken. Uanset, hvad man laver på sin egen gård, skal der være noget, der er gårdens eget produkt, og som der er stor fokus på. Så kan der bagefter eller ved siden af være alt muligt andet, forklarer Camilla Plum.
Egen rygrad
Derfor er rygraden i virksomheden også gårdens egne produkter, supplerer Per Kølster og forsætter:
- Vi har nogle drenge, der har en drøm om at tage vores varer med ind på stenbroen i København, fordi de virkelig under deres venner derinde at opleve, hvordan godt kød og gode grøntsager kan smage.
Der ligger en historie i tingene, og i hvordan man håndterer varerne. Og sådan skal det være, for ellers kan det være lige meget. Almindelige planøkologiske produkter kan folk få alle steder.
Flere nordmænd og svenskere end danskere
Gårdbutikkens popularitet rækker langt ud over de danske grænser.
- Vi har mange kunder fra København, men også fra Sverige og Norge. Om sommeren er der flere svenskere og nordmænd end danskere. Det skyldes blandt andet, at tv-programmerne er blevet vist i begge lande, fortæller Camilla Plum.
Og det findes der ifølge Camilla Plum er simpel forklaring på
- I Sverige og Norge er der meget mere fokus på økologi. Man går mere op i det, end man gør i Danmark. Herhjemme tænker man i stedet: Jamen, det er da meget hyggeligt med det her økologi, men det er eddermame også dyrt. I Sverige vil man gerne køre langt for at købe godt kød.
Danskerne er fedtede
I Danmark er vi ganske enkelt mere fedtede, mener parret.
- Det er helt vildt, så nærige danskerne er, når de køber ind. Mad har aldrig været billigere end nu. Rent historisk har det ganske enkelt ikke været billigere at købe madvarer end i dag.
Priserne er ikke steget i 20 år. For 15 år siden brugte vi 15 procent af vores indkomst på mad, det er ingenting – nu bruger vi ni procent, og vi bliver mere og mere fedtede, når det gælder indkøb af gode råvarer.
I eksempelvis Tyskland, Italien og Frankrig bruger de 25 procent på mad. Og det er sammenlignelige tal. Derfor er det svært at sælge varer i Danmark, som har en høj kvalitet, og som selvfølgelig derfor koster mere, lyder det fra Camilla Plum og Per Kølster.
Regler og kontrolbesøg
De tilføjer, at en del af gårdbutikkens store fordel er, at kunderne ser producenten i øjnene og omvendt.
- Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad køberne vil have, og det får jeg at vide direkte gennem den dialog, jeg har med kunderne hver lørdag. Men folk klager sjældent i dag, hvis der er noget, de ikke er tilfreds med. De går bare et andet sted hen, og det er en udfordring for os, fortæller Per Kølster.
Han tilføjer, at parrets gårdbutik er oppe imod et utal af regler, bureaukrati, og kontrolbesøg.
- Systemerne er rigide, de er omfattende, og det gør det umuligt for gårdbutikker som os at leve op til kravene. For det nære salg og den lille produktion betyder alle disse regler døden. Bureaukratiet er kammet fuldstændig over inden for de sidste ti år, beretter Per Kølster.
Ønsker flere butikker
Det kan lyde svært at være alsidig og tænke uden for boksen som selvstændig erhvervsdrivende i Danmark. Men Per Kølster nærer et håb for gårdbutikkerne og for den nære handel.
Sammen med Camilla Plum har han en klar vision.
- Jeg kunne tænke mig at se flere gårdbutikker skyde op. Det ville give hele branchen et mere seriøst islæt, mener han.
For det er ikke bare en lille fritidssyssel at drive sådan en forretning. En gårdbutik er ikke noget hyggeprojekt, men en alvorlig livsstil og en klart formuleret drøm.
- Vores filosofi er simpelthen, at et sundt jordbrug ikke er et stort jordbrug. Ganske enkelt. Det er en illusion at tro andet.
Mere nærhed
Parret pointerer, at når noget bliver en storindustri, går det efter deres mening galt.
- Fødevareindustrien skulle helst decentraliseres, og der skal flere gårdbutikker til for at nå dette mål. Vi skal have mere nærhandel i stedet for mere kontrol, og man skal skabe mulighed for, at supermarkederne i højere grad kan handle direkte med producenterne.
- Det, vi har sat i gang med vores økologiske gårdbutik, er noget af en supertanker, og vi har slået et stort brød op. Vores egentlige drivkraft i dette her er glæden og tilfredsstillelsen ved at reparere et stykke landsbrugsjord. At forbedre landbrugsjorden er en skabende proces, slutter de.