ENERGI: Projektet Djurs Bioenergi kan meget snart være en realitet, og det er en fordel for både planteavlere, husdyrbrugere og det omgivende samfund, mener en af initiativtagerne til værket.
Majsplanten er højere, end man normalt ser det, og kolben er en del større.
- Det er en tysk sort, der bruges specielt til energimajs, siger Kristian Thorsen fra maskinstationen Brdr. Thorsen, Nimtofte.
Den tyske majs skal i maskinstationens eget biogasanlæg, hvor den sammen med gylle afgasses og bliver til varme til eget forbrug og el til nettet.
I 2004 fik Kristian Thorsen bygget et biomasseindtag til biogasanlægget, så han også kunne bruge majs, græs og korn til produktionen. Gyllen fra virksomhedens svineproduktion var ikke nok til at udnytte anlæggets kapacitet fuldt ud, og de fedtholdige produkter såsom raps- og fiskeolie, det var meningen anlægget skulle køre på, blev for dyre.
Det har fungeret så godt med biomassen, at erfaringerne nu skal videreføres til et stort, fælles biogasanlæg, der skal finansieres af i alt 55 landbrug i området.
Ikke fordi landmændene kan tjene store penge på det, men simpelthen fordi de vil sikre sig, at de fortsat kan drive deres erhverv.
- Vi gør det ikke for at tjene penge, men for at vi kan fortsætte med at drive landbrug, siger Kristian Thorsen, der er en af initiativtagerne bag det, der kommer til at hedde Djurs Bioenergi.
Lige på trapperne
Anlægget skal ligge i lokalområdet ved Andi på Djursland.
Biogasanlægget og Hornslet Fjernvarmeværk samarbejder om energiproduktionen, således at biogasanlægget leverer grundproduktionen, mens fjernvarmeanlægget regulerer sin produktion efter behov.
Varmen fra biogasanlægget skal leveres til Hornslet by, og elproduktionen sælges til el-nettet.
Lige nu er kommunen ved at arbejde på VVM-redegørelsen for anlægget. Kristian Thorsen forventer, at miljøgodkendelsen snart er i hus, så byggeriet kan projekteres inden for tre til fire måneder, og arbejdet kan gå i gang om seks til otte måneder.
Forude venter et møde med landmændene, hvor de skal give deres endelige samtykke til at projektet går i gang.
Samfundet må betale en del
Rådgivernes beregninger viser, at driften af biogasanlægget lige vil kunne løbe rundt.
Kristian Thorsen mener, det er rimeligt, at landbruget tager den forretningsmæssige risiko ved at investere i anlægget. I det her tilfælde drejer det sig om 80 til 100 millioner kroner.
Omvendt mener han også, at det skal kunne betale sig for erhvervet. For at få et fornuftigt dækningsbidrag skal elprisen hæves.
- Det skal være muligt at drive en forretning. Hvis den er dygtigt drevet, og den ikke giver overskud, så er der noget galt med el-prisen, siger han og tilføjer:
- Det er bare typisk dansk. Alle vil gerne, men ingen vil tage stilling til hvor og hvordan. Samfundsmæssigt er det en god investering, og derfor må samfundet også være med til at betale.
Majs giver muligheder
For at få lov til fortsat at drive landbrug, planlægger landmændene altså at besluttet sig for at investere i biogasanlægget. Samtidig forpligter de sig til at levere 30.000 ton majs til anlægget foruden deres gylle.
Selv bruger Kristian Thorsen mellem 50 og 80 hektar majs til ti måneders forbrug i sit eget biogasanlæg.
Biogasanlægget kan også sagtens køre på græs og korn, som da kornprisen for eksempel lå på 65 kroner, og der kunne måske være perspektiver i for eksempel elefantgræs, vurderer Kristian Thorsen.
Fordelen ved de forskellige landbrugsprodukter frem for eksempelvis slagteriaffald er, at biomassen består af udelukkende kendte bestanddele.
- Vi ved, hvad der kommer ud på marken igen. Aftageren får en veldokumenteret vare, som han kan bruge overfor myndighederne, siger Kristian Thorsen og tilføjer, at biomassen giver en god struktur i gyllen.
- Humusdelen, der ikke er omsat i biogasanlægget, er god for landbrugsjorden og svarer til dels til nedmuldning af afgrøder, siger han.
Perspektiver i energiafgrøder
For husdyrbrugernes vedkommende betyder biogasanlægget, at de kan få afsat deres gylle i stedet for at være tvunget til at købe mere jord for at opfylde harmonikravene.
Efter gyllen og energiafgrøderne er afgasset i anlægget, kan det med fordel sendes videre til planteavlerne, der gerne vil aftage den.
Planteavlerne får også den mulighed, at de kan dyrke energiafgrøder på deres marker. Det betyder anvendelse af arealer, der ikke kan dyrkes med traditionelle afgrøder. Det kan være lavbundsjorde eller lignende.
Ejerne af biogasanlægget har leveringsret, men dermed også leveringspligt til gylle og de 30.000 ton energiafgrøder. Også de år hvor det bedre kunne svare sig at dyrke korn på markerne.
Men Kristian Thorsen forventer, at prisen på at levere energiafgrøder til biogasanlægget vil svare til kornprisen.
Det ser ud som om, alle kan blive vindere ved, at der etableres et biogasanlæg på Djursland. Både samfundet og landbruget.
Ikke alene vil der blive produceret grøn energi, der vil blive skabt nye arbejdspladser og ikke mindst næsten lugtfri, afgasset gylle.
Elprisen skal bare hæves, så der også kan blive en forretning ud af det.
Brødrene Kristian og Jørgen Thorsen overtog deres fars, Anton Thorsen, maskinstation i 1989. Dengang var der ikke flere end to ansatte.
- Vi ville forsøge at gøre det til et levebrød, fortæller Kristian Thorsen.
Som sagt så gjort. I dag er der 50 til 60 ansatte, og maskinstationen har tre afdelinger i Nimtofte, Tirstrup, Allingåbro foruden et landbrug med 450 hektar, 650 søer og 18.200 slagtesvin pr. år.
Derudover er der biogasanlæg, halmvarmeværk, VVS- og kloakafdeling, distribution og spredning af kartoffelsaften fra Karup Kartoffelmelfabrik samt salg og distribution af kali-gødning, Vinasse-kali, fra Gærfabrikken i Grenaa.