Sukkerroerne lægger en bund under indtjeningen i området, påpeges det fra økonomiafdelingen i Dansk Landbrug Sydhavsøerne.
Der er ikke samme krisestemning hos landmændene på Lolland-Falster og Møn som i det øvrige Danmark. Faktisk har mange tjent gode penge trods finanskrisen.
Ifølge Gert Klitgaard, afdelingsleder i Økonomiafdelingen i Dansk Landbrug Sydhavsøerne, er forklaringen først og fremmest en lavere andel af animalsk produktion.
- Færre landbrug med dyre staldanlæg til kvæg og svin betyder, at en større andel af den samlede belåning er realkreditlån, og det giver en lavere gennemsnitsrente på lånekapitalen, uddyber afdelingslederen.
Sukkerroer lægger en bund
Hertil kommer, at sukkerroerne i området lægger en bund under indtjeningen. Typisk dyrker man på bedrifterne, også dem med svin og kvæg, imellem 20 og 25 procent af arealerne med sukkerroer.
Han vurderer også, at den knap så kriseprægede stemning blandt områdets landmænd hænger en lille smule sammen med, at der ikke er kriseramte pengeinstitutter i området, som grupper af landmænd på det nærmeste er blevet stavnsbundne til andre steder i landet.
Gert Klitgaard understreger, at de få af landmændene på Sydhavsøerne, som har problemer, først og fremmest skal findes blandt mælkeproducenterne og svineproducenterne. For hovedparten af dem skyldes problemerne, at de er startet op på et tidspunkt, hvor faktorer, de ikke har haft nogen indflydelse på, har trukket indtjeningen nedad.
Tiltrængte justeringer
Det overordnede indtryk i Økonomiafdelingen hos Dansk Landbrug Sydhavsøerne er, at den generelle stemning blandt områdets landmænd er mærkbart mere positiv nu, end den var for et år siden.
- Krisen har betydet, at mange har fået deres interne omkostninger gået igennem med en tættekam. Det har efterfølgende medført justeringer der, hvor det var tiltrængt, og det har også været med til at løfte indtjeningen, forklarer afdelingschefen.
Gert Klitgaard er i øvrigt af den opfattelse, at Videncenter for Landbrug’s prognose for rene planteavlsbedrifter er for pessimistisk i forhold til virkeligheden på Møn og Lolland-Falster. Det skyldes især den generelt bedre bonitet, som er en garanti for højere høstudbytter, samt ikke mindst sukkerroerne, der giver en højere indtjening.
- Det giver os løbende nogle diskussioner med realkreditinstitutterne og de store pengeinstitutter om værdiansættelser på jord. Hernede bliver der i denne tid ofte handlet jord til omkring 200.000 kroner pr. hektar. De seneste ejendomshandler i vores område er sket til priser med en lille pil opad, slutter Gert Klitgaard.