Der skal nok være en fremtid for landbruget på Fyn på trods af Fionia Banks kollaps, der har ramt mange landbrug på øen, mener Peter Cederfeld, formand for Patriotisk Selskab.
Krisen i det fynske landbrug er ikke meget større end i resten af landet, vurderer Peter Cederfeld de Simonsen, formand for Patriotisk Selskab.
Også selvom Fionia Bank kollapsede i foråret 2009 og p.t. helt specifikt har gjort det svært for 36 landmænd at finde en ny bankforbindelse, som Børsen kunne berette tidligere på ugen. De 36 landmænd sidder nu stadig tilbage i resterne af Fionia Bank, som i dag hedder Nova Bank, hvoraf cirka halvdelen af dem reelt er opgivet, og nu skal have solgt sin jord. Noget der presser jordpriserne på Fyn.
- Den fynske situation afspejler jo, at landbruget er i krise, men om indtjeningen som sådan er værre på Fyn, det tror jeg ikke, at den er, siger Peter Cederfeld de Simonsen.
Han kan dog godt frygte, at priserne falder mere på jord på Fyn end det gør andre steder, hvor udbuddet ikke er der, da der her ikke har været bankkollaps, der berørt landmændene på samme måde.
- Problemet er dog bare, at når man skal tvangssælge, så får man altid et større tab, end når handlerne foregår i god ro og orden, siger Peter Cederfeld de Simonsen.
Han ser dog alligevel lyst på fremtiden, når det kommer til landbruget på Fyn.
- Jeg er rimelig optimistisk. Jeg tror på, at der er så meget energi på Fyn, at det jord som skal »tages op« af andre, det bliver »taget op« af andre, siger Peter Cederfeld de Simonsen.
De generelle vilkår
I stedet for at forholde sig til den fynske problematik omkring Fionia Banks kollaps, så mener Peter Cederfeld, at man i stedet skal se på, hvad det er, som er årsagen til, at landmænd i første omgang overhovedet blev bragt i den situation med, at for eksempel de berørte fynske landmænd af Fionia Banks kollaps, nu har svært ved at finde nye bankforbindelser.
- Vi skal have kigget på, hvorfor det er, at vi er havnet i den situation, som vi er. Det er fordi, at indtjeningen i landbruget har været for dårlig for længe. Verdensmarkedsmekanismerne kan man selvfølgelig ikke gøre noget ved. Vi kan blive enige om, at de er for dårlige, men vi kan ikke gøre noget ved dem.
- Det som jeg synes, at vi skal fokusere på, det er de ekstremt ringe nationale rammevilkår, som vi har. Rent politisk så har man her et kæmpe efterslæb, siger Peter Cederfeld de Simonsen.
Han henviser til Patriotisk Selskabs egen undersøgelse, der viser, at den danske jord ligger 1.000-1.500 kroner lavere pr. hektar end de lande, som vi normalt sammenligner os med.