To medlemmer af Venstres folketingsgruppe vil have Dong til at aftage mere halm, og tager punktet op, når gruppen igen mødes efter sommerferien.
Det er opad bakke at få medlemmerne i Venstres folketingsgruppe til at hoppe med på tanken, at det er en god idé at få det statsejede Dong til at aftage større mængder halm fra de danske marker, end de gør i dag.
Det fortæller det mangeårige folketingsmedlem og den tidligere landbrugsminister Britta Schall Holberg, der i mange år netop har kæmpet for den sag.
I stedet for den danske halm bruger Dong og andre energiselskaber i dag nemlig i stadig større grad importeret flis, når der skal fyres med CO2-venlig brændsel på selskabets kraftværker, hvilket er dybt uforståeligt ifølge Britta Schall Holberg.
Nu får hun dog støtte fra partiets finansordfører Jacob Jensen. På baggrund af et læserbrev i Effektivt Landbrugs søsteravis Landbrug Øst fra halmleverandør Vagn Larsen fra Bandholm på Lolland om netop Dongs manglende villighed til at aftage mere halm, har Jacob Jensen således nu sendt en række spørgsmål til klimaminister Lykke Friis (V).
Jacob Jensen vil op til den klimastrategi, som regeringen vil arbejde på at få lavet i efteråret, når Klimakommissionen kommer med deres længe ventede rapport, høre hvilke muligheder ministeren ser for, at Dong kan komme til at aftage større mængder dansk halm til en afregningspris, som kan være interessant for halmproducenten.
- Vi har et stort statsligt selskab, hvor man tilsyneladende har en politik, at man hellere vil importere træflis fra for eksempel Canada, fordi man ikke ønsker at give en afregningspris for halm, som kan få det til at løbe rundt hos producenterne, siger Jacob Jensen.
Ikke specielt liberalt
Han forestiller sig, at man rent politisk enten går ind og dikterer, at Dong skal aftage så og sig meget mere halm eller man går ind og støtter landmændene på afregningen, så det bliver rentabelt. Jacob Jensen fortæller, at man jo i forvejen giver støtte til vindmøller og andre projekter, som har til formål at reducere de fossile energikilder, som kul og olie.
- Jeg ved godt, at det ikke er specielt liberalt, men vi er nødt til at lave nogle investeringer rundt omkring, så vi kan komme den vej, som vi gerne vil, siger Jacob Jensen, der også påpeger, at investeringer i halm også er investeringer i Udkantsdanmark, som er blevet så populært at snakke om i år.
Godt han er med
For Britta Schall Holberg kommer nyheden om, at hendes partifælle og kollega i folketingsgruppen, Jacob Jensen, nu ser ud til at være med på hendes galej, når det kommer til at lægge pres på for en større udnyttelse af halmen i Danmark, meget glædeligt.
Der har ikke tidligere været den store støtte til dette i Venstres folketingsgruppe, og det er dybt frustrerende, at man ikke udnytter den halm, der ligger på markerne. Det er rent ressourcespild, mener hun.
Ej heller blandt mange af de såkaldte energi-folk, eksempelvis ledende skikkelser fra energiproducenterne, men også folk fra Klima- og Energiministeriet, er der den store støtte at hente til at udnytte halmen bedre, lyder det fra venstrepolitikeren, der i dag sidder i Folketingets miljøudvalg.
- Og det er virkeligheden her, den helt store forhindring er. Jeg tror, der er mange, der har den opfattelse, at halm er noget stift og gammeldags noget. Noget bonde-noget. De synes ikke, at halmen er innovativt nok, siger Britta Schall Holberg.
Hun fortæller, at når talen kommer på halm til energiforsyningen, så kommer det altid op, at det nok engang er støtte til landbruget.
- Men hvis man ikke vil den her biomasse-diskussion, så løber de med det i alle de andre lande. Tyskland spæner jo for eksempel af sted på det her område. Det er på høje tid, at vi ser at komme i gang. Jeg bliver helt dårlig ved, at vi sidder og ser på al den her halm, der i dag går til spilde, lyder det fra Britta Schall Holberg.