Viceformand i Gefion, Svend Erik Eriksen, vil have de danske politikere til at stoppe med at afskaffe landbrugsstøtten. Den beslutning står fast, siger finansordfører for Venstre.
For et par uger siden skrev viceformand for landboforeningen Gefion, Svend Erik Eriksen, et læserbrev til Landbrug ØST, hvor han gjorde op med de danske politikeres ønske om at afskaffe landbrugsstøtten.
- Landbruget har de sidste to år haft et underskud på over 6 milliarder om året! Det er derfor komplet uforståeligt, at Folketinget og andre har den holdning, at EU-støtten skal vi af med hurtigst muligt. Vend holdningen om, og betragt EU-støtten som en omvendt pyramide, som genererer et meget stort afkast af den investerede kapital. EU-støtten (6-7 mia. kr.) er med til at give over 150 milliarder kroner i omsætning og 150.000 arbejdspladser - og dermed et stort skattepotentiale, skrev Svend Erik Eriksen blandt andet.
Men den argumentation holder ikke, mener finansordfører for Venstre Jacob Jensen.
- I forhold til afvikling af landbrugsstøtten, så mener jeg, at det kun kan være til danske landmænds fordel, hvis der konkurreres uden kunstig støtte, der sætter markedet delvist ud af kraft. Dermed er det de mindre effektive bjergbønder i Sydeuropa, der vinder, mens de mere effektive, innovative og dygtige danske landmænd ikke får den fulde gevinst for deres indsats. Jeg mener derfor, at landbrugsstøtten bør afvikles, dog således at støtten kapitaliseres i markedsprisen - og det skal i givet fald ske i regi af for eksempel OECD, sådan at europæiske landmænd ikke hægtes af udviklingsmulighederne i forhold til USA, Australien med flere, svarer politikeren.
Forskellige vilkår
Det er ikke kun fjendtligheden overfor landbrugsstøtten, som Svend Erik Eriksen beklager sig over hos de danske politikere. Den strammere styring og de flere restriktioner, som det danske landbrug bliver pålagt – blandt andet gennem Grøn Vækst, truer den danske landbrugsproduktion.
Jacob Jensen erkender, at der kan være skævheder i forhold til konkurrenterne, men at det er et nødvendigt onde.
- I forhold til restriktioner for danske landmænd og i forhold til øvrige europæiske landmænd, så må vi erkende, at geografien betyder, at der ikke kan skabes helt ens vilkår for landbrugsproduktion, da Danmark er et af de lande i Europa med den mest intensive produktion. Men derfor skal vi hele tiden lave en status på forskellen mellem Danmark og naboerne, så danske landmænd kan blive kompenseret for eksempelvis skrappere miljøkrav ved for eksempel at betingelserne for produktion af energiafgrøder er mere gunstige, siger Jacob Jensen til Landbrug ØST.
Politisk styring
I sin liste over de ting, som de danske politikere ikke gør godt nok, sluttede Svend Erik Eriksen af med en opfordring til, at politikerne skulle slappe lidt af med lovgivningsiveren for landbruget.
Han skrev blandt andet.
- Vi er i landbruget helt klar til at bruge al den viden, som er opbygget igennem generationers landbrugsdrift, og forsøg har vist, at vi har udviklet nye metoder til miljøvenlig drift. Det kan vi også i fremtiden, hvor vi kan dyrke meget grøn energi, stor produktion med øget kvalitet, samtidig med at vi kan udvikle planter til medicin, mere natur osv. Men vi er ikke klar til, at vores fremtid skal formes af politiske beslutninger. Historien viser, at det ender som en katastrofe for samfundet, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe denne udvikling, skrev Svend Eriksen.
Til det svarer venstres finansordfører.
- Hvorvidt landbrugets vilkår skal formes af politiske beslutninger, så tror jeg ikke, at vi på et for samfundet så væsentligt område, undgår politisk indblanding. Det betyder imidlertid ikke, at politikerne skal gøre det unødigt svært for landbruget. Her tænker jeg blandt andet på de mange nye og hele tiden ændrede krav til både jordbehandling og husdyrhold. Min storebror er landmand, og jeg selv deltidslandmand, og jeg må indrømme, at når vi er i dialog med for eksempel Fødevaredirektoratet om EUs enkeltbetalingsordning, så er det svært at forstå meget af det logiske bag skemaerne og kravene til dokumentation. Og det er ikke kun krav fra EU, som vi kan gemme os bag. Min opfordring er derfor til alle landmænd i regionen: Kom med de helt konkrete eksempler fra dagligdagen, hvor regler eller hastige ændringer gør livet som landmand unødigt surt. Jeg vil hellere end gerne være 'mellemmand' og bringe forslag om regelforenklinger til behandling i folketinget. Landbruget er stadig et af de vigtigste eksporterhverv, og med fremtidens muligheder for energiproduktion samt udvikling af ny teknologi med deraf følgende eksport, vil det også i fremtiden være et af vores vigtigste erhverv, slutter finansordføreren.