MILJØ: Efter tre års ansøgning i en helt klar sag efter husdyrlovgivningen er tilladelse stadig ikke kommet fra Mariagerfjord Kommune, der nu henviser til fosforproblematik og habitatsregler.
Anders Andersen driver landbrug i Mariagerfjord Kommune. Han har 135 køer samt opdræt og driver knap 200 hektar. Han har haft ejendommen, der ligger ved Nebstrup over seks kilometer væk fra fjorden, siden 1997. Ydelsen er på 12 tons.
Han vil gerne udvide til 225 køer plus opdræt, og han sendte sin ansøgning til kommunen i juli 2007. I december 2007 fik han at vide, at sagen var fyldestgørende oplyst.
Men ansøgningen er, her tre år efter, stadig ikke behandlet færdig. Der bliver ved med at dukke nye spørgsmål op. Og nogle spørgsmål, der er besvaret én gang, bliver fremsendt igen.
Anders Andersen og hans konsulent Rune Schaltz, AgriNord, har udarbejdet en tidslinje over henvendelserne til og fra kommunen. Der er over 30 korrespondancer. Dertil kommer de telefoniske henvendelser. Anders Andersen har ofte ringet for at få skub i sagen og for at høre, om der er noget, han kan hjælpe med.
Sagen skulle ellers være enkel. Der er jord nok med knap 200 hektar til 225 køer plus opdræt.
Miljøforbedring
Det, Anders Andersen vil bygge, er en ny ungdyrstald, men i de nye mål til en malkekvægsstald, så det bliver muligt senere at flytte køerne til den nye stald og have opdrættet i den gamle. Med de regler han kommer under ved udvidelsen, vil han udlede mindre N og mindre P end ved nudriften. Forholdene for ungdyrene bliver væsentlig bedre, og det gør arbejdsforholdene for ham og hans medhjælpere også.
- Hvis ikke vi bygger nu, er her ingen landbrug om ganske få år, siger Anders Andersen og kan ikke lade være med at tænke på, om det er dét, kommunen i virkeligheden ønsker.
Kvælstof-balance
To år gik der, efter han har fået at vide, at sagen er fyldestgørende oplyst, til han får at vide, at der vil blive udledt for meget kvælstof. Det er efter kommunens egne regler om, at der kun må udledes 12 kilo N til fjorden.
Men den vurdering er på baggrund af, at en tredjedel markerne kategoriseres som JB1 jord; altså sand. I markplanen er der både skrevet om JB 1 og JB 4 jord, men det vil kommunen ikke godtage. Først da Anders Andersen selv har bekostet nye jordprøver, falder den sag på plads, og der arbejdes videre.
Kommunen lover at prøve på at blive færdig før årsskiftet 09-10, fordi der træder de nye dyreenhedsberegninger i kraft. Det når man ikke.
I løbet af de første måneder af 2010 har kommunen møder med det ministerielle rejsehold og udtaler, at man herefter vil administrere efter husdyrbrugslovens bestemmelser.
Nye regler
Men med de nye husdyrnormer må Anders Andersen hæve dyretrykket til 2,3. Det er der egentlig ikke noget problem i for N med det sædskifte, han alligevel benytter. Men det kommer til at give problemer med fosfor.
Han laver en ny foderplan, hvor man går under normen for fosfortildeling på 4,43 gram fosfor pr. foderenhed. Det sker ved at benytte en dyrere foderblanding, hvor der benyttes soja i stedet for rapsskrå.
Så kommer udvaskningen af fosfor ned på 3,3 kilo pr. hektar - langt under det normalt tilladte.
Og da der normalt kun kan stilles specielle krav om fosfor på drænede lerbundsjorder, skulle sagen være klar. Men her stiller kommunen nu ekstra krav til fosfor på 20 hektar lavbundsjord. Enten må de 20 hektar tages helt ud af beregningen, eller også må hele ejendommens fosfortal være i ligevægt.
Anders Andersen tilbyder et lavere dyretryk på de 20 hektar. Det kan han ved at lave en gylleaftaler med naboerne, eller ved at flytte de 20 hektar til en skrappere fosforklasse. Det er en ordning, der i vid udstrækning kendes fra andre kommuner. Men ikke i Mariagerfjord.
Hvis de 20 hektar pilles helt ud, gælder det 27 køer med opdræt mindre. Hvis hele arealet på 200 hektar skal have ligevægt, vil det stort set berøre hele udvidelsen.
Hvilke regler
Og Anders Andersen og hans konsulent synes de har strakt sig langt.
De har tilbudt ændret fodring, de har tilbudt at sætte de 20 hektar lavbundsjord i en anden og skrappere fosforklasse end den reelt tilhører, og de har tilbudt at gå fra 2,3 dyreenheder på det areal til 1,7. Men Mariagerfjord Kommune vil ingenting.
- De kan jo let se ud af min markplan, om jeg overholder sådanne vilkår, men det er som om, de ikke stoler på mig, når de laver alt eller intet-regler, siger landmanden.
Og det er hårdt på den måde at blive ramt på sin hæderlighed og sit landmandsskab.
- Jeg har aldrig haft anmærkninger i min miljøkontrol. Hvorfor tror kommunen ikke på mig, spørger landmanden.
Andre lignende sager har fået afslag rundt om i kommunen. De regler man gør brug af, er de regler, der blot skal tages i brug i helt særlige undtagelsestilfælde. Og med særlige tilfælde menes et fåtal af sagerne og ikke dem alle, som Mariager Fjord synes at vurdere vedrørende fosfor, tilføjer Rune Schaltz..
Kommunen henviser da også til habitats-regler fra EU og ikke til husdyrbrugsloven, som kommunen ellers havde lovet at administrere efter.
Konsulenten undrer sig over, at en sag som denne, der fra starten opfylder lovens kriterier, skal gå så gruelig meget igennem.
I andre kommuner har man travlt for at afslutte sager inden 1. oktober, da der ellers skal betales tilskudspenge tilbage til ministeriet. Det har man ikke i Mariagerfjord. Og konsulenten spørger sig selv, om det er fordi, man pønser på med en række afslag at få afsluttet sagerne, eller man bare vil betale pengene tilbage. En afgørelse om afslag er jo lige så værdifuldt for kommunen som en afgørelse om tilladelse.
Anders Andersens udvidelse vil blive en miljømæssig gevinst i forhold til nudriften. Den opfylder husdyrbrugslovgivningen. Men der er efter tre år ingen tilladelse givet, og nu er sagen gået i hårdknude.
Det burde den ikke være, hvis man blot administrerer efter husdyrbrugslovgivningen, mener gårdejer og konsulent.