Krisen kvalte cikorierne

Det så lovende ud, da maskinstationsejer Bjarne Nygaard ved Husby på Vestfyn i 2006 startede op med dyrkning af cikorierod på 20 hektar - på det tidspunkt Danmarks største areal med cikorierod.

Formålet var dels at finde en attraktiv afgrøde som erstatning for de fynske sukkerroer efter lukningen af Assens Sukkerfabrik. Og dels gennem forsøg at afdække cikorierodens muligheder som fodermiddel til svin.

Allerede året før havde nogle forskere fra Landbohøjskolen, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks FødevareForskning redegjort for nogle af cikorierodens egenskaber som tilskud til svinefoder. Heraf fremgik, at sukkerstoffet inulin, der findes i cikorierod, kan nedsætte dannelsen af stoffet skatol, hvilket kan afhjælpe ornelugt og afsmag i kødet fra hangrise. Desuden havde fodring med 25 procent cikorie forbedret grisenes sundhedstilstand og reduceret ammoniakfordampningen.

Voksende cikorie-areal
Disse resultater tiltrak sig interesse fra flere landmænd, og i de følgende år voksede det fynske areal med cikorierødder til cirka 170 hektar.

De praktiske opgaver med dyrkning, optagning, vask, snitning og tørring af cikorierødderne blev klaret, og resultatet blev en pænt lager af tilskudsfoderet »CikoQuick«, som var klar til at indgå i produktionen af svinefoder.

Men så kom finanskrisen, som blandt andet medførte dalende interesse for at undersøge muligheden for at benytte utraditionelle fodermidler. Og da samtidig en af de potentielle aftagere af cikorie-foderet, Aarhusegnen, så at sige forsvandt fra landkortet, vaklede grunden under »DanCikorie ApS«, som stod for den fynske cikorieproduktion.

Krisen slog hårdt
- Det går galt hen over sommeren 2009, da vi kommer ind i en landbrugskrise, som vi ikke har set mage til i mange år, påpeger Bjarne Nygaard. Vi var netop ved at få gang i cikorien, men så faldt kornet ekstremt i pris. Alle gik i panik og fokuserede på bare at klare bedrifterne - med så billigt foder som muligt.

- Cikorie er en investering, hvor man ikke lige får pengene hjem i morgen. På den lange bane får man pengene hjem igen, men i og med at det er produkter, som skal indarbejdes, så skal der bruges nogen tid, før man ser resultater. Det var den finansielle verden ikke lige med på, og det bevirkede, at vi gik ind i et efterår med svigtende salg.

- Resultatet var, at vi havde meget på lager. Og vi kunne ikke skaffe den fornødne kapital til at lægge mere på lager.

Forståelse fra dyrkerne
- I efteråret 2009 holdt vi et dyrkermøde, hvor vi måtte konstatere, at vi ikke kunne aftage cikorierødderne. Vi forsøgte at få en aftale med Aarhusegnen om at aftage cikorie, så dyrkerne kunne komme af med deres rødder. Men intet lykkedes. Dog nåede nogle dyrkere at komme af med rødder til Aarhusegnen, inden firmaet kastede håndklædet i ringen.

- Gennemgående har der været utrolig stor forståelse fra dyrkerne over for situationens alvor. Mange er stadig interesseret i at bruge cikorie, fastslår Bjarne Nygaard. I første omgang handler det om at få afsat lageret af færdigvare. Men det går langsomt, og det er ærgerligt, når man kan læse, at antibiotikaforbruget er for højt

- Måske har vi ikke haft ressourcer nok til at fortælle, at det, vi sælger, er et sundhedsfremmende produkt. Tilsætning af cikorie til foderet medvirker til at danne et højere immunforsvar. Men det tager en vis tid. Og det er svært at få finansieret fodringsforsøg.

Måske roer til biogas
Bjarne Nygaard oplyser, at hans maskinstation fortsætter aktiviteterne. Men alt, hvad der har med roedyrkning at gøre, er droslet ned.

- Vi mangler sukkerroerne, som var et af vore helt store arbejdsområder, konstaterer han. De øvrige aktiviteter fortsætter som hidtil. Og vi vil støtte op med det grej, vi har med for eksempel dyrkning af sukkerroer til biogasproduktion. Og måske fremover igen med cikorieproduktion.

- Vi er meget åbne over for gode ideer. Der ligger en masse ekspertise bag produktion og forarbejdning af roer - og hele logistikken omkring roeproduktion. Så jeg håber, at situationen vil stabilisere sig, så vi om får år kan komme i gang igen. Så alt, hvad vi skal bruge her i landet, ikke behøver at komme ind fra udlandet.