Pionerånd, andelsselskaber og færre landmænd. Det er nogle af ord, som seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, hiver frem, når han skal spå om, hvordan dansk landbrug skal klare sig på længere sigt.
Fællesskabet er på vej tilbage. I hvert fald, hvis det står til seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut på det, der tidligere hed Landbohøjskolen, men som nu hedder Københavns Universitet LIFE.
Han mener, at vi i Danmark skal prise os lykkelige over, at vi har andelsbevægelsen i landbruget. Og det er også den, der skal bære os igennem krisen.
- Andelsselskabet er til for landmandens skyld og ingen andre. Danske landmænd skal ikke bekymre sig om afsætningen. De kan koncentrere sig om at være landmænd. Derudover giver store enheder en bedre forhandlingsstyrke overfor supermarkederne, siger Henning Otte Hansen.
Derfor skal man også bære andelstanken med over i fremtidige produktionsgrene. Skal der eksempelvis leveres biogas, ja, så er det også her vigtigt, at man får organiseret sig, så man som landmand er sikker på, at afregningen er den højest mulige uden, at man skal ud og forhandle om den hver dag.
- Det vil være det samme med gylle, som det er med mælk. Hvis man skal ud og forhandle om at få det afsat hver dag, så bliver det alt for besværligt for den enkelte landmand, siger Seniorrådgiveren
Men selvom fremtiden skal bæres af fællesskabet i form af andelsorganisering, så skal fællesskabet blive mindre end det er i dag.
- En landmand kan producere mere og mere, så der vil ikke være plads til så mange landmænd år for år. Det er helt naturligt, at der sker en afvandring fra landbruget. Jeg vil næsten sige, at jo stærkere det går, desto bedre er det for dem, der bliver tilbage, siger Henning Otte Hansen og understreger, at man hele tiden skal opsøge og bruge ny viden for at være en af dem, der bliver tilbage.