- Det må jeg sige. Det er jeg meget overrasket over.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Vestjysk Landboforenings formand, Søren Christensen efter nye tal fra Miljøklagenævnet viser, at de grønne organisationer får medhold hver eneste gang, de klager over en kommunes husdyrgodkendelse.

21 gange har Danmarks Naturfredningsforening klaget over afgørelser fra kommunerne siden den nye husdyrlov trådte i kraft i 2007. 21 gange har miljøklagenævnet givet dem ret og trukket godkendelserne tilbage. En anden hyppig klager er Økologisk Råd. De har haft 28 sager og vundet dem alle, hvor en del dog er sammen med Danmarks Naturfredningsforening.

Tidsrøver
- Det helt store problem for os, er dog, at det altid tager så lang voldsom lang tid med klagesager. Når man bliver påklaget noget, så ved man jo ingenting. Der kan jo gå flere år, siger Søren Christensen.

Lignende udmeldinger var han ude med i sommeren sidste år, hvor han over for De Bergske Blade kaldte klagesystemet utåleligt, og mente de grønne organisationer, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd har alt for let ved at klage, og på den måde ligger erhvervet ned.

- Jeg synes, at det er utroligt, at de får ret i alt, men det må vi så tage til efterretning, lyder det dog nu i dag overrasket fra Søren Christensen.

Pæl gennem landbrugets retorik
Hos Danmarks Naturfredningsforening er man naturligvis meget tilfredse med, at få ret i samtlige klager, som man har indgivet.

- Miljøklagenævnets afgørelser rammer en tyk pæl igennem landbrugets højrøstede retorik om usaglige klager og afgørelserne er et klokkeklart signal om, at kommunerne skal være restriktive i deres afgørelser. Det er der heldigvis også mange, der er. Vi har så været ekstra agtpågivende i visse kommuner, hvor vi ved sagsbehandlingen, er lempelig. Men det egentlige problem ligger naturligvis i, at selve den nye husdyrlov simpelthen er for slap og derfor giver anledning til fortolkning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, til foreningens hjemmeside.

Foreningen har haft særligt fokus på blandt andre Nordfyn, Ringkøbing-Skjern og Varde, der alle er store landbrugskommuner.

Indgår forlig
Fra Økologisk Råd oplyser landbrugsfaglig medarbejder Hans Nielsen, at det dog langt fra er alle sager, som ender med en afgørelse i Miljøklagenævnet. Det er kun halvdelen af sagerne.

I den anden halvdel af sagerne indgår landmanden som regel med de grønne organisationer.

Økologisk Råd har i alt klaget til Miljøklagenævnet 270-280 gange om husdyrgodkendelser, så der er stadig en del klager, der skal igennem systemet.

Når Miljøklagenævnet sender sagerne retur til fornyet behandling i kommunerne, er det typisk fordi, der ikke er taget tilstrækkelig hensyn til sikring af natur, miljø eller landskab, eller fordi der ikke er stillet tilstrækkelige krav vedrørende BAT (Best Available Technology, red.), typisk vedrørende staldindretning, eller fordi kommunernes vurderinger bliver vurderet som mangelfulde.