SVINEÅRSMØDE: Formanden for Midtjysk Svinerådgivning opfordrede til, at svineproducenternes konkurrenceevne bliver opretholdt.
Anders Hargaard, formand for Midtjysk Svin, plejer at komme med citater af Winston Churchill i sin beretning. Det gjorde han også i år. I sin årsberetning, der blev aflagt på Morsø Landbrugsskole, sagde han til trøst for svineproducenterne:
- Succes er at gå fra fiasko til fiasko uden at miste troen på sig selv.
Og han glædede sig over det engagement svineproducenterne stadig udviser og deres vilje til at se fremad.
Formanden undrede sig i beretningen over, at regeringen sætter vandplanerne i høring uden at komme med nogle konsekvensberegninger for de påvirkninger, det vil få for landbrugserhvervet. Og han efterlyste en lidt mere synlig organisation til at tale svineproducenternes sag.
- Vi skal bede vores politikere om at være med til at sikre vores rammevilkår, så vi ikke mister vores konkurrenceevne på eksportmarkederne, sagde han og tilføjede:
- Alle ved jo godt, at der er en omkostning ved altid at være først til at implementere lovgivning. Der er ikke nogen grund til at nøjes med to år, når der kan bruges 15 år på at sikre EUs krav vedrørende vandmiljøplaner. Og når vores konkurrenter regner med sådan en tidsplan, er vi nødt til at slå bremsen i. Ellers saver vi vores egen gren over.
Klart vand
Formanden henviste også til, at de tidligere Vandmiljøplaner endnu ikke har vist deres fulde virke. Han opfordrede til at vente og evaluere dem, så det rigtige grundlag bruges til at nå samfundets miljømål. Han fandt det også tankevækkende, at muslingedyrkerne i Limfjorden er bange for deres dyrkningskultur og produktionsværdi, da næringsstofferne er blevet mindre i de seneste år.
- Vandet er allerede klart, siger de, som arbejder på fjorden, understregede svineformanden og opfordrede politikerne til at fokusere på værdiskabende virksomhed og ikke de mange tåbelige skemaer og kontrolopgaver, som landbruget hver dag får ind ad døren.
Lovgivning efter fakta
- Rammevilkårene skal ikke baseres på følelser for dyrevelfærd og miljøpåvirkninger. Nej, de skal baseres på faktuelle tal og viden, som vi i dansk svineproduktion er langt fremme med, understregede han og fokuserede herefter også på, hvad svineproducenten selv kan gøre for at overleve.
- Vi som producenter skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at få tilpasset vores bedrifter. Vi er som producenter nødt til at erkende vores svage punkter for at komme videre. Vi skal alle op i højeste gear for at være med. Denne branche er kun for de professionelle, sagde formanden og opfordrede til at bruge rådgivningen til at nå målet og nævnte, at seks spildfoderdag giver en gris mere pr. årsso og dækningsbidraget for en marginalgris er omkring 250 kroner.
Tænk langsigtet
Anders Hargaard opfordrede svineproducenterne til at tænke langsigtet blandt andet på 2013.
Han fortalte, at de sydlige lande i Europa prøver at få udsat datoen. Men han tvivlede på, at det vil lykkes.
- Det store spørgsmål er, om kontrollen vil blive håndhævet. Det skal vores politikere selvfølgelig sørge for, så det ikke giver konkurrence forvridning i EU, sagde formanden.
Han forventer, at de danske smågrise kommer i en høj kurs for at udfylde efterspørgslen hos de tyske slagtesvineproducenter, når de tyske soholdere indstiller produktionen.
Et barskt år
Chefkonsulent Mogens Bækgaard karakteriserede, året der gik, som barskt.
- For de flestes vedkommende har svineproduktion været en underskudsforretning tre år i træk. Siden år 2000 har der kun været to år, der har kunnet betegnes som tilfredsstillende, sagde han og understregede, at på trods heraf er soantallet steget i 2009.
- Vi har nu igen mere end 1,1 millioner søer i Danmark, sagde han og konstaterede samtidig, at slagtesvineproduktionen falder drastisk.
Han glædede sig over at effektiviteten forsat er stigende i området.
I 2009 er der i området fravænnet 27,9 grise pr. årsso i gennemsnit. En stigning på 1,5 grise i forhold til 2008.
- Den bedste besætning fravænner 10,5 grise mere pr. årsso end den dårligste, fortalte Mogens Bækgaard og fremhævede både avlsfremgangen på kuldsstørrelsen og antal fravænnede pr. kuld. Mens der både er potentiale i at forbedre sodødelighed og faringsprocent.
Hos slagtesvinene er den gennemsnitlige, daglige tilvækst steget fra 849 til 903 gram. En fremgang på 54 gram samtidig med foderforbruget har taget et ordentligt dyk fra 2,98 til 2,82 FE pr. kilo tilvækst.
Produktionsøkonomi
I 2009 har det gennemsnitlige dækningsbidrag ligget på omkring 3.200 kroner pr. årsso.
- Det er langtfra tilstrækkeligt til at få balance i økonomien, men den store spredning i produktionsresultater giver også store udsving i driftsresultaterne, sagde Mogens Bækgaard og forventede at der i 2010 vil være et dækningsbidrag på cirka 4.700 kroner pr. årsso i gennemsnit
- Alt i alt kan vi vel sige, der er udsigt til en rimelig produktionsøkonomi i 2010, men problemet er efterslæbet fra de foregående år, konkluderede han og slog et slag for en langsigtet rådgivning, idet han sagde:
- Det er vores erfaring, at rådgivningsforløb med en række forholdsvis hyppige besøg har bedst effekt. Det koster naturligvis et ret stort beløb, men effekten er tilsvarende større.