Arla spiller matador med vores penge

Selv om mælkeproducenterne i øjeblikket sætter penge til, når de går på arbejde i stalden, har Arla besluttet at skrue op for tempoet i 2010 og investere 1,8 milliarder i udvikling af mejeriet.

Den strategi er mælkeproducent Jørgen Larsen, Palleshave ved Ringe, ikke tilfreds med.

- Arla er i gang med en masse fine investeringer, men det kan ikke være rigtigt, at andelshaverne skal ud og låne penge for at kunne finansiere mejeriets udviklingsplaner. Det er der ingen af os, der har råd til i øjeblikket, siger den midtfynske mælkeproducent, som tilføjer at det ikke mindst er hårdt for de andelshavere, der har investeret i udvikling af deres produktionsapparater gennem de seneste år.

- Arla bør vise, at de kan tjene penge, før de går ud og investerer. I 2008 fik vi godt nok en god pris for mælken, men det resulterede også i, at Arla straks gik ud og købte et hollandsk mejeri. Så vidt jeg ved, var det noget, bestyrelsen og direktionen ordnede selv. Jeg tror ikke en gang, repræsentantskabet blev taget med på råd. Andelshaverne er i hvert fald ikke blevet spurgt, siger Jørgen Larsen.

Mælkeprisen er ikke fulgt med
Jørgen Larsen peger på, at han som mælkeproducent stort set får samme afregningspris i dag, som han fik, da han startede i 1979. Den gang fik han 2,29 plus efterbetaling for sin mælk. Til sammenligning fik han i 2009 2,61 alt inklusive.

- Det er en smule mere end i 79, men udgifterne er til gengæld steget langt mere i samme periode. Den første elev, jeg fik i 1983, fik 3.500 kroner i startløn. I dag skal en tilsvarende elev have tæt på 12.000 kroner, fortæller Jørgen Larsen, som tilføjer, at dyrlægen i 79 skulle have 48 kroner for at komme ud på bedriften. I dag skal han have 360 kroner for at rykke ud.

De udgiftsstigninger har mejeriet ikke kunnet matche, påpeger han.

- Hver gang, der har været en mejerisammenlægning, er vi blevet lovet en gulerod, men vi har stort set aldrig fået nogen. Den eneste gang, vi kan sige, at vi har fået noget, var den gang, Kløver Mælk og MD blev lagt sammen. Det kan vi sådan set takke Kløvers leverandører for, fordi vi skulle have noget for at tage dem med, siger Jørgen Larsen.

Kritik af ledelsen
Den midtfynske mælkeproducent retter først og fremmest sin kritik mod Arlas ledelse.

- Jeg har indtrykket af, at bestyrelsen hopper efter direktørernes tunger. Jeg føler i hvert fald tit, at de spiller matador med vores penge. Det har jeg gjort opmærksom på mange gange, men det vil man ikke høre på. I det hele taget er Arla ikke meget for at svare på kritik, mener Jørgen Larsen.  

- Når vi vælger repræsentanter og bestyrelsesmedlemmer, fortsætter han, så forventer vi, at de varetager leverandørernes interesser og ikke direktørernes. Men jeg tror faktisk, det forholder sig omvendt. Direktørerne har tit og mange gange flere ambitioner på egne vegne end på vores. De vil gerne udvikle virksomheden, og det er der naturligvis ikke noget galt i, men hvis der ikke er penge til det, så må de vente med at udvikle virksomheden, siger Jørgen Larsen.

- Vi andelshavere har nu i 30 år fået at vide, at vi skal øge effektiviteten. Det må også gælde mejeriet, mener det midtfynske landmand.

- De påstår godt nok, at det hollandske mejeri giver overskud, men så er det da også det eneste, de har investeret i, der giver penge. Alle de penge, der er investeret i England, er først begyndt at give overskud nu, men det har kostet rigtig mange penge at nå der til, og det er ikke noget, der hæver mælkeprisen, når vi skal bære penge ud af landet, siger Jørgen Larsen.

Samfundet har også et ansvar
I øjeblikket sætter Jørgen Larsen godt en million kroner til om året ved at gå på arbejde i stalden. Der er også mælkeproducenter, som sætter fire millioner kroner til om året, hvis de har mange køer. På et tidspunkt er der ingen, der kan finansiere disse store tab, påpeger den midtfynske mælkeproducent.

- Hvis Arla ikke er sikre på, at de projekter, man investerer i, giver penge, så bliver de nødt til at droppe dem. Fortsætter mejeriet den nuværende udsultningspolitik, så er der ikke noget, der hedder dansk kvægbrug om fem år. Der skal ske noget, og det skal ske snart, siger Jørgen Larsen.

Han peger samtidig på, at det ikke kun er mejeriet, der giver producenterne problemer. Det øvrige samfund bærer også et stort ansvar. Hvis vandplanerne, som i øjeblikket er til høring ude i kommunerne, gennemføres i deres nuværende form, bliver det endnu en pind til landbrugets ligkiste.

- Man arbejder på, at alle rørlagte vandløb skal graves op. Hvis det bliver realiteten, får vi en masse små marker. Det kommer til at koste landmændene penge, men det kommer også til at koste samfundet penge, og når der ikke er penge i samfundet, hvorfor skal der så bruges penge på sådan noget? Det kan godt være, der kommer nogle flere græshopper og nogle flere frøer, men det kan vi ikke leve af, siger Jørgen Larsen.

Arlas strategiplan, der indebærer en stigning i konsolideringen til 8-12 øre, er en forudsætning for, at mælkeprisen kan stige. Det siger kredsformand og medlem af bestyrelsen i Arla Foods, Bent Juul Sørensen.

- Hvis Arla ikke skal falde ud af den kadence, som mejeribranchen kører med, så er vi nødt til at øge konsolideringen. Jeg er samtidig så realistisk, at jeg siger, at vi kun får en forøgelse af konsolideringen igennem, hvis vi samtidig får en stigende mælkepris, siger Bent Juul Sørensen.

Han giver Jørgen Larsen ret i, at alle bønder har det svært med deres banker i øjeblikket, men det har Arla også, påpeger han.

- Vi bliver også målt på nogle nøgletal og på, hvad ejerne er villige til at investere i virksomheden. Så hvis vi fremadrettet skal holde styrken i vores andelsselskab, så er vi nødt til at ligge et sted mellem 8-12 øre i konsolidering, siger Bent Juul Sørensen.

Han peger samtidig på, at den hollandske konkurrent, Friesland Campina, ligger med en konsolidering på 10 øre, samtidig med, at de i år kommer med en mælkepris, der er 6 øre lavere end Arlas.