SOCIALKONSULENT: - Uger eller måneder uden ordentlig nattesøvn tærer hårdt på kræfterne, og man risikerer at miste overblikket og energien til at gøre noget ved tingene.
Mange landmænd føler sig magtesløse i den nuværende situation med økonomisk krise i landbruget. Det kan give negative stresssymptomer, som for eksempel søvnbesvær. Det oplever socialkonsulent Sylvia Fredenslund, Centrovice, adskillige eksempler på i øjeblikket.
- Rigtig mange landmænd slås med søvnløse nætter. Det drejer sig både om landmænd, der har det virkelig hårdt økonomisk, og landmænd, der ikke har det så slemt eller klarer sig ganske godt økonomisk. For hvis den nuværende situation fortsætter, og afregningspriserne ikke bliver bedre, så er det ikke sikkert, økonomien holder i længden, og det kan naturligvis føre til spekulationer om fremtiden, siger socialkonsulenten.
Hvis der går uger eller måneder, hvor man ikke sover mere end to, tre timer i døgnet, kan det tære det utrolig meget på kræfterne.
- Man risikere at komme ind i en ond cirkel og miste overblikket og energien til at gøre noget ved den situation, man er i. Mange landmænd giver sig selv skylden for deres økonomiske situation og mener ikke, de har levet op til det, man kan forvente af en god landmand, fortæller Sylvia Fredenslund.
Dialogen med bankerne er svær
Når hun kommer ud til landmænd, som har problemer på grund af økonomien, starter Sylvia Fredenslund altid med at få landmanden til at fortælle om sin hverdag, og hvordan den ser ud.
- Det er her, jeg typisk hører om søvnproblemerne. Det handler både om besvær med at falde i søvn og besvær med at sove igennem. Mange fortæller også, at de føler, de farer rundt og arbejder hele dagen, men når dagen er omme, kan de faktisk ikke se, at de har fået særlig meget fra hånden, fortæller socialkonsulenten.
Når landmanden har fortalt om sin hverdag, tager socialkonsulenten sammen med landmanden fat på de ting, der fylder mest negativt i hans tanker.
- Det, landmændene hyppigst nævner først, er dialogen med bankerne. Den fylder meget negativt hos mange landmænd. De føler ikke, de bliver hørt og set i banken, og måske giver banken dem også nogle meldinger, som kunne være formuleret på en mere hensigtsmæssig måde, siger Sylvia Fredenslund.
Handlingsplan for problemerne
Når landmanden har fortalt og prioriteret en række ting, som fylder negativt i hans tanker, hjælper Sylvia Fredenslund landmanden med at få lavet en handlingsplan for de tre punkter, som står øverst på listen.
- Det bedste er at gå til dem, der kan gøre noget ved tingene, og hvis landmanden føler, han er blevet dårligt behandlet i banken, er det vigtigt at få sagt det til rette vedkommende og få fortalt, at man gerne vil have en anden dialog i fremtiden, siger Sylvia Fredenslund.
Hun oplever også, at mange landmænd stiller urimeligt høje krav til sig selv.
- Jeg spørger ofte landmænd, om de ville stille de samme krav til andre. Det vil de næsten aldrig, og så spørger jeg dem, hvorfor de selv skal leve op til mere end andre. Alene det kan give en indsigt, som gør, at de kan lægge det fra sig. Det kan også være, at man skal ind og arbejde noget mere med, hvorfor landmanden stiller større krav til sig selv, siger socialkonsulenten.
Lav en »pressemeddelelse«
Hører man til den gruppe af landmænd, som måske skal ud af erhvervet på grund af krisen, er det ifølge Sylvia Fredenslund værd at overveje, om den pris, man betaler familiemæssigt i den nuværende situation, er prisen værd.
- Måske er det bedre for landmanden selv at tage beslutningen om at afhænde virksomheden end at gå og vente tre-fire måneder på, at andre sætter sig for bordenden og tager beslutningen for ham, siger Sylvia Fredenslund, som også peger på vigtigheden af at få fortalt familie, venner og andre om den situation, man befinder sig i.
- Jeg opfordrer gerne landmændene til at lave en kort »pressemeddelelse« med de ting, de vil sige, hvis de møder nogen oppe i Brugsen, som spørger, om de er i gang med at sælge bedriften. Så har landmanden svar på rede hånd og kan for eksempel sige: »Det har du fuldstændig ret i. Vi har valgt at sætte gården til salg, og mere har jeg ikke lyst til at sige om det lige nu«. Så er man selv med til at styre tingene og føler ikke, at man bliver udstillet eller får en dårlig oplevelse, fordi man ikke ved, hvad man skal sige. Det er vigtigt for ens selvværd, påpeger Sylvia Fredenslund.
Netværket vil gerne hjælpe
Det er selvfølgelig også vigtigt at få snakket med familien, og det er oftest det sværeste.
- Det kan være svært at fortælle ens søskende eller måske ens gamle forældre, at det går skidt økonomisk. Men det vil altid være en lettelse at få det sagt, og jeg har aldrig hørt om forældre, der har sagt: »Ja, det er også for dårligt. Hvad er det også for et landmandskab, du har lagt for dagen. Du kunne da have sagt dig selv, osv.«, fortæller Sylvia Fredenslund.
Socialkonsulenten peger tværtimod på, at både familien og det øvrige netværk næsten altid gerne vil hjælpe. I flere tilfælde er hun blevet ringet op af naboer og andre, som gerne vil besøge en kriseramt landmand, men de ved ikke, hvordan de skal håndtere det.
- Selvfølgelig løber man en risiko for at blive afvist, men jeg tror, at langt de fleste vil have det bedre med at blive afvist end ikke at gøre noget, og man kommer langt med almindelig menneskelig omsorg.
- Man kan bære sig nok så klodset ad. Det er lige meget. Menneskelig omsorg skjuler sig ikke. Folk i krise kan godt se, om man mener det oprigtigt. Så det er altid bedre at gå en gang for meget end en gang for lidt, siger Sylvia Fredenslund.
Den økonomiske situation giver store spekulationer for landmændene, og bliver afregningspriserne ikke bedre, kan det gælde bedriftens fremtid.
- Derfor slås rigtig mange landmænd med søvnløse nætter - både dem, der har det virkelig hårdt økonomi, og dem, der ikke har det så slem eller klarer sig ganske godt økonomisk, siger socialkonsulent hos Centrovice, Sylvia Fredenslund.
Det er især den løbende dialog med bankerne, som kan holde landmændene vågne om natten.
- De føler ikke, de bliver hørt og set i banken, og måske giver banken dem også nogle meldinger, som kunne være formuleret på en mere hensigtsmæssig måde, siger Sylvia Fredenslund, , som for tiden er travlt optaget af at lave handlingsplaner for medlemmer til hjælp i den trængte hverdag.