- Det er så grelt det her, at det ikke har nogen gang på jorden i sin nuværende form.

Så klart udtrykker regionsformand Henrik Dalgaard, Aars, sig omkring de vandplaner, miljøministeriet nu har udsendt, og som i øjeblikket er til høring hos kommunerne.

Det er specielt tidsrammen, finansieringen og de generelle regler han advarer imod. Og han understreger, at de tekniske løsninger med biogas halter langt bagefter, og andre tekniske løsninger som for eksempel stenrev, ikke er nævnt i planen.

- Det gælder om at få nogle tiltag med, der ikke koster produktionen noget, siger Niels Jørgen Pedersen, Thy, der er viceformand i Landbrug og Fødevarer.

Landbrug og Fødevarer har meldt ud, at vandplanerne skal laves om, og man ønsker nogle økonomiske konsekvensberegninger. Beregninger som ministeriet ikke er kommet med.

Landbruget omkring Limfjorden repræsenteret ved formænd fra landboforeninger og familiebrug har været samlet til drøftelser omkring vandplanerne sammen med rejseholdet fra Skejby og Axelborg. Konklusionen blev, at det ser rigtig skræmmende ud.

Landbruget vil i den nærmeste tid udarbejde fakta omkring blandt andet de økonomiske konsekvenser af vandplanerne.

- Der er kun en mulighed, og det er udsættelse, konstaterer regionsformand Henrik Dalgaard, AgriNord, om de stærkt omdiskuterede vandplaner, der er fremsat af miljøministeren.

Landbrugets organisationer omkring Limfjorden har været samlet for at drøfte planerne og deres konsekvenser sammen med rejseholdet fra Axelborg og Skejby. Og konklusionen fra planteavlsformænd og landboforeningernes formænd er klar:

De dur ikke i den nuværende form.

Men regionsformanden vil ikke afvise, at man med langt bedre tid og andre virkemidler kan nå de meget ambitiøse mål om en reduktion af kvælstofudvaskningen med 19.000 ton på landsplan.

Men det betyder blandt andet, at man må målrette virkemidlerne til bestemte arealer og tage tekniske hjælpemidler i brug, som ikke er udviklet i dag, siger Henrik Dalgaard.

Umuliggør landbrugsdrift
Et af generelle virkemidler, der er fremsat i planen, er at øge arealerne med efterafgrøder i et sådant omfang, at der stort set udelukkende bliver plads til vårafgrøder, et andet er omsættelige kvælstofkvoter, fortæller erhvervspolitisk konsulent Erik Jørgensen, Landbrug og Fødevarer.

Han tilføjer, at ingen reelt ved, hvad omsættelige kvælstofkvoter vil betyde.

- Med så store generelle krav, som der her er tale om, kan der ikke drives landbrug omkring Limfjorden. Det bliver umuligt at have husdyrbrug, lyder udmeldingen fra Henrik Dalgaard, og han støttes af andre landmænd i Limfjordsoplandet.

- Vi kan ikke tage 46 kilo N ud, når vi i forvejen undergødsker temmelig meget allerede, lyder det fra Landbrug og Fødevarers viceformand Niels Jørgen Pedersen, LandboThy.

Jens Myhren fra LandboNord bakker op.

- Problemet er også, om vi overhovedet kan få fuld kompensation for det her, siger han og fortæller, at der nu arbejdes på at fortælle omverdenen, hvad disse planer vil betyde for landbruget og for samfundet generelt.

- Det her rammer jo udkantsområderne rigtig hårdt, understreger Niels Jørgen Pedersen.

Og de peger alle sammen på, at man i Tyskland først implementerer planerne i tre faser op mod år 2027. Det er helt anderledes end i Danmark, hvor ministeren forestiller sig, man skal implementere hele planen inden 2015.

Samtidig peger Limfjordslandmændene også på, at der ligger i størrelsesordenen 6000 tons N fra de tidligere vandmiljøplaner, som slet ikke er medregnet i denne plan. Det ønsker landbrugserhvervet kredit for, før der igangsættes nye planer.