Omkring 700 landmænd var  mødt op til et stormøde om konkurrenceevnen arrangeret af Sønderjysk Landboforening. Et møde der skulle være afholdt på Agerskov Kro – men den massive interesse betød at mødet blev flyttet til Agerskov Hallen.

De tre folketingspolitikere Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet, Rene Christensen, Dansk Folkeparti og Hans Christian Schmidt, Venstre var aftalt til at komme med hvert deres indlæg og efterfølgende politisk debat – men det var kun Hans Christian Schmidt, der var mødt op.

- Jeg er skuffet over at politikerne svigtede ved at melde fra i sidste øjeblik, konstaterede formand i Sønderjysk Landboforening, Henrik Frandsen, der samtidig indledte mødet med en advarsel til de fremmødte om, hvad de efterfølgende kom til at høre:

- Det handler blandt andet om den igangværende afvikling af dansk svineproduktion, sagde Henrik Frandsen med henvisning til, at der ryger 10 procent om året nu.

Problematiske jordskatter
Venstres Hans Christian Schmidt var til gengæld hurtig til at sætte ord sin egen store opbakning for bedre forhold for dansk landbrug – en holdning han samtidig ser brede sig politisk:

- Man hører ikke længere debatten om, at hvis vi ikke længere havde landbrug. Alle har erkendt vigtigheden af landbrugserhvervet. Derfor skal der også gøres noget nu – allerede indenfor 2 – 3 måneder, sagde Hans Christian Schmidt, der dog samtidig pointerede, at han hverken kan eller vil give løfter.

Men han ser dog gerne at husdyrloven tages op til revision igen, ligesom han også gerne så andre spilleregler for eksempelvis Det Økologiske Råd, som rigtig mange landmænd føler udelukkende modarbejder dem i forbindelse med eksempelvis udvidelse med nye staldbyggerier og staldtyper.

Samtidig erkendte Hans Christian Schmidt også den uholdbare forskel i konkurrenceevnen – hvor han også mener politikerne må på banen:

- Vi er forbi det punkt, hvor vi kan diskutere forskelle i konkurrencevilkår. Vi kan ikke acceptere, at andre lande får vilkår der hjælper, mens vi andre ikke får noget. Vi har blandt andet et problem med jordskatterne.

Det kan sagtens lade sig gøre at få en rentabel landbrugsproduktion – hvis altså bare man flytter syd for grænsen. Det er i hvert fald Bent Lunds erfaringer, der ejer og driver sin bedrift Gammelbygaard ved Højer, med 440 årskøer (tilladelse til 482) og 5 mio. kg. mælk – samt en produktion af 7500 slagtesvin i Mollerup. Og i alt 350 hektar

Også han er ramt af den dårlige økonomi i dansk landbrug, men alligevel har han et flot plus på bundlinien. Forklaringen skal findes i Aventoft og Verwa i Tyskland, hvor ikke mindst den tyske afregning for biogas samt bonus for gyllen, som svarer til el-prisen, har givet mulighed for en rentabel drift med overskud.

Bedriften i Aventoft tæller 134 hektar ager samt et 500 kW biogasanlæg. I Verwa udgør bedriften 800 hektar eget samt 1300 hektar forpagtet og en bedrift på 650 ammekøer.

Sjovere syd for grænsen
Men hvor tage springet og starte landbrugsproduktion op i Tyskland? Ben Lund har masser af svar på hånden.

- Det skal først og fremmest være sjovt at være landmænd. I tyskland oplever man ikke politianmeldelser og langsom kommunal miljøsagsbehandling. Der er gode tilskudsmuligheder og bedre afregning, forklarede Bent Lund, der også fremhævede den tyske mentalitet og den loyale og stabile arbejdskraft som vigtige parametre.

Og så er der lige det med økonomien.

- I Tyskland kan man bygge en stald til 1500 køer for 4 mio. Euro. Projektet finansieres med 30 års lån, og så snart stalden er færdig fås der 1,2 mio. i kontant tilskud. Samtidig kan man bruge de gamle stalde til ungdyr. Gyllen sælges til biogas der afregner cirka 3 Euro pr. m3, forklarede Bent Lund, der mener det er umuligt at matche de forhold i Danmark.

Og han er heller ikke i tvivl om svaret på spørgsmålet om, hvad der skulle få ham til igen at satse på Danmark:

- Det kræver en sober miljøindsats, ingen kvoter, ingen Arlagården, politisk velvilje.

Danmark eller Tyskland?
Fra Bent Lund ved Højer er der ikke så langt i afstand til hans landmandskollega Jørn Ebbesen ved Vojens.

Han købte i 1995 sin ejendom i fri handel – dengang 440 søer og 86 hektar. Siden er ejendommen udvidet flere gange, så den i dag består af to ejendomme med 900 søer og 14.000 slagtesvin og 300 hektar.

I 2008 købte han sammen med en medarbejder yderligere en ejendom med 150 hektar. Og hidtil har han altid troet på en rentabel landbrugsdrift i Danmark – men på de seneste er han kommet i tvivl.

For beregninger har vist at han ved en given udvidelse af bedriften med 4000 stipladser og 15.000 slagtesvin med en projektpris på 12 mio. kroner.  - ved en udregning formentlig vil kunne hente op mod 1,5 mio. kroner mere i indtjening ved at lægge sine investeringer syd for grænsen. Og lægges den grønne energi fra biogas til kan tallet ifølge beregningen ende på 4,5 mio. kroner.

- Så kære danske politikere – fortæl mig lige, hvad I synes jeg skal gøre, lød opfordringen fra Jørn Ebbesen.