Det gamle ordspil om, at forebyggelse er bedre end behandling, gælder for både folk og fæ.

Sådan lyder det fra fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) forud for et møde om smittebeskyttelse og dyresundhed i Middelfart i dag. Her har ministeren samlet en række rådgivere og forskere med det formål at få set nærmere på, hvordan forebyggelse af sygdomme bliver en naturlig del af fremtidens landbrug.

Eva Kjer Hansen lægger ikke skjul på, at det ifølge hendes opfattelser er af stor værdi, at sundhedstilstanden blandt de danske husdyr, er en af verdens bedste.

Cadeau til andelsbevægelsen
Ifølge Fødevareministeren skyldes den høje sundhedstilstand ikke mindst det danske system, hvor andelsbevægelsen, med en frivillig, vedholdende og koordineret indsats, har sat ind mod alvorlige smitsomme husdyrsygdomme.

- Det er grunden til, at vi er kommet en lang række sygdomme til livs, som kan smitte imellem dyr og mennesker, for eksempel tuberkulose hos kvæg eller trikiner hos svin, lyder det fra ministeren.

- Med udryddelse af de sygdomme sikres forbrugerne bedst muligt og dyrene bliver ikke plaget unødigt af sygdomme, påpeger hun endvidere.

Fordel for eksporten
- Vores høje niveau for dyresundhed giver dansk landbrug stor mulighed for at eksportere landbrugsprodukter og levende avlsdyr til resten af verden. Eksempelvis har vi adgang til både det amerikanske og det japanske marked for svinekød, hvilket der ikke er mange af vore samarbejdspartnere inden for EU der har. En høj dyresundhed sikrer både fødevaresikkerheden, et godt dyreliv og eksportindtægter, fastslår hun.

- Vi har altså meget at være stolte af, men derfor også meget at passe på, påpeger Eva Kjer Hansen

Bekæmpelse koster dyrt
- For selv om at vi er gode til at bekæmpe sygdomme, så sker det alligevel at sygdommene kommer til landet og det er dyrt – både for eksporten og for staten. Erhvervet må aflive dyr og har store driftstab der kan løbe op i millioner. Og staten har udgifter til rengøring og desinfektion af smittede besætninger.

Ministeren giver som eksempel, at Danmark i 2006 havde fire mindre udbrud af fugleinfluenza. I alt blev 45.000 fjerkræ aflivet, og udgifterne til bekæmpelse beløb sig til 4,9 millioner kroner.

- Hvis vi var blevet ramt af fx svinepest eller mund- og klovsyge ville det have kostet samfundet et mindre milliardbeløb, udtaler ministeren, der fastslår, at staten og landbrugserhvervet derfor har fælles interesse i at fastholde det høje landets dyresundhedsmæssige niveau.

Frugtbart samarbejde
Ministeren giver udtryk for, at hun lægger vægt på traditionen for det tætte samarbejde mellem stat og landbrugserhvervet.

- Seneste eksempel var udbrud af den insektoverførte sygdom hos drøvtyggere, der hedder bluetongue. Her blev det besluttet at vaccinere kvæg, får og geder i Danmark mod sygdommen. Det blev Danmarks hidtil største vaccinationsopgave, som takket være et godt samarbejde med kvægerhvervet forløb rigtig godt, udtaler ministeren.

- Og netop fugleinfluenza, bluetongue og tidligere kogalskab er eksempler på, at tingene ændrer sig. Mere intensive produktionsformer og senest globalisering og klimaændringer hører til de rammevilkår, som betyder, at nye sygdomme kan opstå og spredes - også til Danmark, siger Eva Kjær Hansen.

Samarbejdet skal styrkes
- I en globaliseret verden med nye smitsomme sygdomme er det afgørende, at vi styrker det internationale samarbejde, fastslår fødevareministeren.

- Derfor støtter vi fra dansk side det fornyede fokus på dyresundhed i EU, hvor Kommissionen har lanceret en ny, strategi for en fremtidig dyresundhedspolitik, som skal flytte fokus yderligere fra behandling til forebyggelse.

- De 27 medlemslande har meget forskellige typer landbrug og fælles regler skal blandt andet bruges til at fremme udviklingen i de lande, der har problemer. Omvendt bør de lande der kan garantere frihed for en lang række sygdomme ikke stilles ringere, påpeger ministeren.

- Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark fortsat har mulighed for at bruge vores gode dyresundhedsmæssige resultater som salgsargument i forhold til eksport til andre lande. Samtidig skal det sikres, at de fælles regler ikke forhindrer os i at tage forholdsregler over for import af dyr fra områder, hvor der forekommer sygdomme, vi allerede har udryddet, siger Eva Kjær Hansen.