Faren kommer udefra

DanHatchs rugeægsproduktion er nøje overvåget og nøje tilrettelagt. Her skal være smittefrit og holdes smittefrit. Det er bestyrer Morten Stidsholt på farmen i Klæstrup ved Brønderslev ikke et sekund i tvivl om. Og han kender og følger sine forholdsregler. Derfor standses besøgende ved indgangen.

- Her kommer ingen ind, der ikke har en aftale, og ingen kommer ind uden en rigtig god grund, siger han.

De besøgende skal vaske hænder, trække af egne strømper, i rene strømper fra rugeriet, i ren kedeldragt, hårnet og nyvaskede træsko, Derudover skal de skrive under på, at de ikke har været i kontakt med dyr de sidste 24 timer.

Ved indgangen hænger reglementet. Her kan man også se staldens zoner. Den røde for urent område. Den gule mellemzone, som man træder over i, mens man skifter. Egne strømper på den ene side, rugeriets på den anden og sidst den blå zone der skal være helt ren.

- Denne procedure gælder for alle besøgende. Også dyrlæge og de nødvendige håndværkere, fortæller Morten Stidsholt.

Her holdes ikke Åbent Hus. Ingen kommer for blot at kigge på de 40.000 rugeægshøner og 2800 haner, der opholder sig i husene fra de er 18 til 60 uger gamle.

- Men vi vil gerne fortælle om vores produktion. Den er vi alle stolte af, siger produktionskonsulent Kjærulf Thomsen, der har tæt kontakt med bedriften i Klæstrup.

Han tilføjer, at der jo også er tilsyn af kredsdyrlægen, så der er kontrol på forholdene. Men smitte beskyttelsen er så vigtig. Vigtigere end besøg.

Faren udefra
I perioden, hvor hønerne opholder sig i stalden, gælder det om at beskytte dem mod alt det, der kommer udefra.

Derfor er det også udgange og indgange, der er interessant at beskytte.

- Men når man først er inde i det her firma, tænker man rengøring og rengøringsvenlighed ind i alt, siger produktionskonsulent Kjærulf Thomsen, Danhatch, smilende, og Morten Stidsholt nikker.

- Faren kommer udefra, når hønerne først er herinde, er de jo i et lukket miljø. Derfor gælder det først og fremmest om at eliminere faren udefra, understreger de begge.

- Og her, hvor vi har forældredyrene et helt år, gør vi meget ud af det. Smitten kan jo gives videre, siger Morten Stidsholt, der hver uge tager en såkaldt sokkeprøve for salmonella i bunden af hvert staldafsnit.

Det sker ved at tage gaze omkring støvlerne og gå rundt mellem hønerne. Det opsamlede bliver efterfølgende analyseret på et laboratorium.

Morten Stidsholt har en gang prøvet at falde for salmonella i de 16 år, han har arbejdet med kyllinger. Det ønsker han ikke at prøve igen.

- Det koster bare, siger han.

Foder og ventilation
Dyrene er selvfølgelig kontrollerede salmonellafri, når de sættes ind.

Der tages prøver af hver foderleverance, og der gemmes prøver hver gang. Foderet leveres af Hedegaard. Danhatch-farmen har selv slanger på deres siloer, så foderbilens slanger ikke skal trækkes ud og bruges. Chaufføren skal tage nye handsker på, før han rører ved slangerne. Handskerne smides væk, før han atter kører fra gården. Der er støbt under siloerne, så der kan gøres rent. Og der ligger aldrig foderrester under siloerne, der kan tiltrække fugle eller andre dyr.

Omkring ventilationen er der sømbælter, så fuglene ikke fristes til at sidde på skorstenen, og under ventilatoren inde i huset er de opsamlingskar. Hvis en fugl skulle tabe en klat gennem ventilationen, kommer den ikke ned til dyrene derinde. Og skadedyrsbekæmpelsen med fælder ude og gift inde er intens.

En gang om ugen desinficeres drikkevandet ved, at der tilsættes hydrocare.

Og en gang årligt går den tilsynsførende dyrlæge en tur rundt om huset for at se, at alt er tæt.

Ægafhentning
Alle æg går til Danhatchs rugeri i Vrå. Herfra henter vognmanden æg to gange om ugen. Han kommer i en renvasket bil med renvaskede støvler. Porten indtil lageret kan chaufføren åbne udefra. Han bærer sine støvler ud af bilen og stiller dem i lageret og skifter fra sine træsko til støvlerne over dørtrinnet. Det første, han gør derefter, er at hælde desinfektionsvæske ud over rampen, så den også er ren. Derefter kan han tage de fyldte æggebakker fra lagerrummet.

I lagerrummet er en konstant temperatur på 17 grader og en luftfugtighed på 70.

- Så trives æggene. Det er jo en levende organisme, understreger Morten Stidsholt.

Rugeægsproduktionen foregår efter stramme planer og under skrappe hygiejniske krav. Farmen i Klæstrup blev bygget, da Mølbjergs Rugerier ejede stedet. I dag er det Danhatch, der står for produktionen. Morten Stidsholt er bestyrer. Kjærulf Thomsen er produktionskonsulent.

I hver af de fire sektioner i stalden går 10.000 høner og 700 haner, fra de er 18 uger, til de er 60 uger. Op mod 98 procent af æggene lægges i rederne. Her triller æggene automatisk ned på et gummibånd. Hønerne har kun adgang til rederne i dagtimerne. De skal ikke ligge og møje sig i rederne. Æg, der lægges på gulvet, samles op, men behandles separat med ekstra overvågning for smittefare.

Æggene kører fra staldafsnittenes reder på store gummibånd. Før de sættes i bakker kommer de igennem ultralys, der dræber bakterier på skallen.

Rengøringsvenligt
Mellem hvert hold høner vaskes og desinficeres alt grundigt.

Når dyrene er 60 uger afhentes de til slagtning i enten Tyskland eller Holland. Det tager tre dage at fange alle dyr.

Derpå bliver der muget ud med en bobcat og fejet. Foderanlæg og reder hejses op, mens det foregår. Gødningen bliver spredt på marken - men i en passende afstand fra farmen.

Så kan rengøringen starte for alvor. Først sprøjtes det hele over med spulepumper og højtryksrensere. Så tilsættes sæbe, og det hele spules ind i sæbevand. Først herefter begynder den egentlige vask.

- Vi bruger 30 til 40 grader varmt vand. Det vasker meget bedre end koldt vand, og det tager foderrender og proteinafsætninger, understreger Morten Stidsholt.

Der er mange steder, der skal gøres rent. Rederne bliver skilt ad for at blive vasket.

Visuel rengøring
Når det hele er vasket er der visuel rengøringsinspektion.

Hvis et firma har forestået rengøringen foretager Morten Stidsholt inspektionen selv, hvis han selv har været med til at gøre rent, tilkaldes Kjærulf Thomsen.

- Her skal alt synligt skidt være væk, ellers hjælper det jo ikke at desinficere, understreger Morten Stidsholt.

 Før der desinficeres, er foderanlæg og redekasser samlet og sat op igen, så alle frie sider kan få midlerne.

Der desinficeres to gange. Først gøres det hele pladdervådt med spulepumper med desinfektionsmidlet Glutar. Der kommer to procent i vandet. Derefter tågedesinficeres.

- Ved den sidste øvelse står døre og lemme åbne inde i huset, så tågen breder sig over det hele.

- Det er måske at gå med livrem og seler at gøre det to gange, men vi skal være helt sikre, understreger Morten Stidsholt.

Herefter startes ventilationen, og det hele tørres ud.

Rutiner
Morten Stidsholt kender vaskerutinerne på rygraden. Det er hårdt og konstant arbejde for to erfarne mand i en uge at komme igennem blot et enkelt staldafsnit. Og så skal det også gå godt. Det tager fire gange 74 timer at komme det hele igennem.

Danhatch har tjeklister, som kan krydses af, så også mindre erfarne folk kan klare det omfattende rengøringsarbejde.

Men også til dagligt holdes rent. Derfor er stalden bygget rengøringsvenligt med fliser i gange, i lager og i sorteringsrum, og der er så lidt træ som overhovedet muligt.

- Og hvis træet først begynder at svulme op, når det bliver vådt, er det ud. Så kan der gemme sig bakterier i det, siger Morten Stidsholt.

- Vi holder vådt på gulvet til dagligt, så er det lettere at tørre knuste æg og æggeblommer op, siger Morten Stidsholt.

Når desinfektion nummer to er fuldført, er der rent indenfor og et nyt hold høner kan sættes ind. Tidsintervallerne er nøje planlagt. Der skal være et nyt hold 18 uger gamle høner klar til indsættelse.