Landbruget får ofte hug i medierne, men da de fynske landmænd i lørdags inviterede byfolket til høstfest i Odense, var der massiv opbakning og masser af skulderklap til både arrangementet og landbrugserhvervet som sådan. Selv ikke et par kraftige regnbyger kunne ødelægge den gode stemning på Flakhaven.

- Danmark har altid været et landbrugsland – og det ville være synd, hvis det ikke blev ved med at være det, lød det fra Anders Abrahamsen, der havde taget datteren Eva med til høstfest, så hun kunne se og røre ved rigtige, spillevende grise, kalve og får.

- Der er ingen, der synes, det er fedt at være nabo til en stor svinefarm. Men folk, der flytter på landet, kan ikke forvente, at det er det samme som at bo i et parcelhuskvarter. Der lugter ude på landet, og det problem må man løse med dialog og ny teknologi, mener Anders Abrahamsen, som foretrækker økologiske produkter og bæredygtigt landbrug, men også er klar over, at økonomien skal hænge sammen for landmændene.

Hellere dansk end udenlandsk
Malene Wiig køber både økologiske og ikke-økologiske produkter til familiens måltider, men hun køber hellere almindelige danske produkter end udenlandsk økologi.

- Jeg går meget op i, at mine børn finder ud af, hvor madvarerne kommer fra, og hvis vi kan købe noget, som kommer fra Danmark, så foretrækker vi det. Men naturligvis skal pris og kvalitet hænge sammen, siger den unge odenseaner, der har børnene Tilde og Sylvester med til høstfest for tredje år i træk.

- Høstfesten er bare en super god ide, mener Malene Wiig.

Det samme mener Margit Jensen, der er farmor til Eva, som brugte masser af høstfesttid på de små, søde kælekaniner.

- Der skulle være flere af den slags dage, for der er masser af børn, som ikke ved, hvordan en ko ser ud i virkeligheden, mener Margit Jensen, som tilføjede, at der bliver købt masser af økologiske produkter i familien, fordi Eva er allergiker.

- Jeg stoler på de produkter, som dansk landbrug producerer. Den kritik, der er af landbruget, er ofte helt ved siden af. Landbruget gør et stort stykke arbejde, og jeg forstår godt, at landmændene protesterer over de lave mælkepriser, lød det med overbevisning i stemmen fra den odenseanske farmor.

Høstfesten er en hyggelig dag
Signe Harder går ikke så meget op i, om fødevarerne kommer fra Danmark eller udlandet. Hun hylder principielt de frie markedskræfter, men peger samtidig på, at de jo kun fungerer ideelt, når alle er underlagt de samme regler.

Den unge mor er bevidst om, hvad hun giver sønnen Mikkel at spise, men hun er ikke frelst, som hun siger.

- Min svigerfar har kødkvæg, så vi køber stort set kun kød hos ham. Gris spiser jeg ikke så meget af, men det bliver da til en pølse fra Gøl en gang imellem. Ellers handler jeg mest ind på torvet, og hvad der er på tilbud i Bilka. Jeg er studerende, så økonomien spiller også en rolle.

Eleli Hemmingsen, som Landbrug Fyn fanger, mens børnene Elias og Hjalte klapper klappegrise i halmfolden hos landmand Per Brems, mener, at dansk landbrug grundlæggende fungerer fint.

- Der er altid ting, der kan ændres og forbedres, men der skal fortsat være plads til både det almindelige landbrug og økologien. Folk skal frit kunne vælge om de ønsker det ene eller det andet, mener Signe Harder, som tilføjer, at høstfesten i Odense er en rigtig god ide og en rigtig hyggelig dag.

Da Egeskov Gods sidste år indkøbte en oliemølle, var det for at producere CO2 neutralt brændstof til lastbiler. Det olieeventyr satte kombinationen af den økonomiske verdenskrise og en ildebrand i Egeskovs avlsbygning, hvor den indkøbte oliemølle gik tabt, imidlertid en stopper for.

- Finanskrisen betød, at ikke længere er så interessant at producere CO2 neutralt brændstof til biler. Derfor satser vi nu på at lave fødevareolie i stedet for, fortæller grev Michael Ahlefeldt, der har investeret i en ny oliemølle og præsenterede sit nye olieprodukt ved lørdagens høstfest i Odense.

Fynske rapsfrø
Rapsolien fra Egeskov presses udelukkende af fynsk rapsfrø og er meget rig på de vigtige umættede fedtsyrer.

- Det, der er så interessant ved vores rapsolie, er, at den er koldpresset, og at vi kan producere den i meget store mængder, fortæller Michael Ahlefeldt, som oplyser, at der fremover vil blive produceret 7,2 millioner liter rapsolie på Egeskov om året. Noget af olien bliver solgt på flasker, en anden del bliver afsat til cateringindustrien.

- I stedet for at anvende en intetsigende olie, der har været igennem en varmpresning, kan fødevareindustrien nu stege pomfritter og andet i en koldpresset rapsolie til konkurrencedygtige priser, siger Michael Ahlefeldt, som tilføjer, at interessen for rapsolien fra Egeskov har været enorm.