UNDREN: I gode tider ser det ud til, at det er soholderne, der tjener mest, mens det i krisetider, er dem, der taber, siger Torben Poulsen, formand for Danske Svineproducenter
Svineproducenterne bløder, lyder det ganske ofte i disse dage. Men nogle bløder mere end andre.
Det mener i hvert fald Kresten Krenzen, der er smågriseproducent på Als, og sammen med sin kone producerer cirka 36.000 smågrise årligt fra sine 1.375 søer.
Sammen med nogle kolleger, synes han, at der et eller andet galt i den måde, man beregner smågrisenoteringen på i øjeblikket. Den tilgodeser nemlig slagtesvineproducenterne, mener de, og de selv får alt for lidt for deres smågrise.
Princippet med, at smågrise- og slagtesvineproducenten skal have samme afkast af den investerede kapital i produktionsapparat, er ikke til stede i øjeblikket, mener han og kollegerne.
- Vi er nogle stykker, smågrise- og so-producenter, der har snakket lidt sammen i den seneste tid, da vi mener, at der er en ubalance i markedet lige nu. I øjeblikket er det jo sådan, at når priserne er lave, så er det soholderne, der betaler hele gildet, og så kommer slagtesvineproducenterne ud sådan nogenlunde med skindet på næsen, siger Kresten Krenzen.
Foderpriser som eksempel
Ubalancen står ifølge Kresten Krenzen i, den beregningsmodel, som man har valgt at bruge til at beregne smågrisenoteringen. En notering som langt de fleste på grund af lange kontrakter, anvender for at beregne prisen på deres smågrise. Som eksempel nævner han foderet, der er en af de væsentligste faktorer i den beregnede smågrisenotering.
- Sidste år da sojaskrå steg voldsomt, der fik vi reduceret i den samlede smågrisenotering med samlet set 50 kroner. Det er virkelig noget, der gør virkelig ondt på mange, siger Kresten Krenzen.
Taget kontakt til sin aftager
Personligt har Kresten Krenzen nu selv taget kontakt til sin aftager af smågrise og ændret afregningsprincip.
- Vi har i årevis kørt et tæt parløb med en god dialog. Men andre af mine kolleger har fortalt, at de har svært ved at få deres aftager i tale, lyder det fra ham.
Han fortæller, at dem der eksporterer smågrise eller slagtesvin, og som ikke er bundet af en hjemlig kontrakt for øjeblikket, har en økonomisk fordel.
- Det er ikke det, vi opponerer imod. Men den beregnede smågrisenotering indgår som hovedelement i mange prisaftaler. Og den mener vi trænger til en revision. De parametre, der indgår i den beregnede notering bliver beregnet med to decimaler, melder man stolt ud. Men hvad hjælper, det når smågriseproducenterne tager tabet, siger Kresten Krenzen.
Rækker armen op
Kresten Krenzen fortæller, at grunden til, at han og hans kolleger nu går offentligt ud med sin bekymring omkring den beregnede smågrisenotering, skyldes, at man føler sig lidt overhørt i øjeblikket i den debat, der har kørt, og stadig kører, i Danish Crown, hvor der skal spares over halvanden milliard kroner i de kommende år.
- Vi kunne godt have den beregnede smågrisenotering mistænkt for at have en politisk slagside, der tilgodeser Danish Crown. Nu er det ikke fordi, vi har noget imod Danish Crown, men det er så få mennesker, der tager beslutningerne i den her verden, og de har mange forskellige kasketter på, lyder det fra Kresten Krenzen.
Den beregnede smågrisenotering danner kun basis for forhandlingerne mellem de to parter, og den er derfor ikke uretfærdig.
Det mener Henrik Frandsen, formand for Sønderjysk Landboforening, slagtesvineproducent gennem mange år, og manden der stod i forgrunden i den delegation, der i foråret kulegravede forskellene mellem den danske og tyske svinebranche.
- Jeg synes, den beregnede smågrisenotering er den mest retfærdige måde at gøre tingene på. Jeg ser ikke noget alternativ, siger Henrik Frandsen, der dog godt kan se, at smågriseproducenterne er hårdt ramt for tiden.
Fem kroner mere
Henrik Frandsen fortæller, at den beregnede smågrisenotering jo kun er en basis for prisen. Efterfølgende har man jo selv mulighed for at forhandle om tillæg på markedsvilkår.
- Og mig bekendt, så er det også sådan, langt fleste aftaler fungerer på. Hvis jeg kunne få fem kroner mere i tillæg hos en anden aftager, så var det da ham, jeg ville indgå kontrakt med, siger Henrik Frandsen, der dog hverken selv sælger eller køber smågrise, da han selv feder sine grise op til slagtning.
Selvom smågrise-noteringen er politisk fastsat, så mener han heller ikke, at der er noget som helst, der tyder på, at det udvalg, der laver noteringen, skulle have nogen interesser i at tilgodese Danish Crown, som de utilfredse smågriseproducenter antyder.
Lommeregneren skal nu frem hos Danske Svineproducenter. Man kan nemlig ikke forstå de mekanismer, der spiller ind.
- Det undrer os lidt. I krisetider der ser det altid ud som om, det er so-holderne, der klarer sig dårligst, imens - når vi har gode tider, så er det dem, der tjener mest. Det er et fakta, siger Torben Poulsen, formand for Danske Svineproducenter.
Han understreger, at det ikke er fordi, han mistænker de folk, der laver den beregnede smågrisenotering, for at gøre noget forkert. Det er simpelthen bare en undren.
- Vi vil bare, når vi får et ledigt øjeblik, lige regne det hele igennem. For får de nu også de hele med? Tager de højde for alle parametre? Som det er nu, kan det se ud som om, at det ikke er dynamisk nok, siger Torben Poulsen.
I den ideelle verden skulle de to verdener nemlig følges ad, således at der var en balance mellem indtjeningen hos både slagtesvineproducenterne og soholderne uanset tiderne.
- Jeg ved godt, at man kan forhandle om tillæg til den beregnede smågrisenotering, og så burde det jo gå op på den måde, men det er ikke det, vi ser, i den virkelige verden, siger Torben Poulsen.