ÆRTEDYRKNING: Tidlig såning, godt såbed og et godt sædskifte er nogle af forudsætningerne for tilfredsstillende udbytter.
- Måske er der nogle, som synes, at jeg er gammel og konservativ, fordi jeg holder fast på ærter i markplanen, men jeg vil gerne have en spredning i afgrødesammensætningen og synes, at ærter er en tiltalende afgrøde, siger Mogens Bay-Smidt, som har dyrket ærter siden 1983 og har 180 hektar med planteavl lidt nordvest for Randers.
Han peger også på en bedre fordeling af traktortimerne og på, at det ville kræve mere maskineri, hvis det hele skulle sås i efteråret.
Ærter er også en utrolig god forfrugt – måske bedre end raps. Mogens Bay-Smidt oplever, at hvede efter ærter tenderer til at yde mere end hvede efter raps.
- Kvælstofpriserne kan måske få flere til at interessere sig for ærter. Med priser på næsten ti kroner pr. kilo kvælstof er der mulighed for at spare noget på gødningskontoen. Jeg sparer selv omkring 1500 kroner pr. hektar i gødning i forhold til hvedemarken, understreger han.
1984 var en undtagelse
Markærterne er til fremavl, og de afsættes til en fast pris på 180 kroner pr. hektokilo plus et fremavlstillæg.
Udbytterne svinger, men gennemsnitsudbyttet ligger på 45 hektokilo pr. hektar. For et par år siden har det været oppe på 55 hektokilo.
- I 2008 avlede vi kun 28 hektokilo pr. hektar, og det er nok det dårligste år, vi har haft med hensyn til ærter, oplyser han.
- Tilbage først i 1980’erne avlede vi helt utrolig flot, og specielt 1984 var et exceptionelt godt år med 70 hektokilo pr. hektar, siger Mogens Bay-Smidt, som mener, at udbytterne i disse år var undtagelser.
Efterlyser forskning og forsøg
Han nævner høstvanskeligheder som årsag til, at mange har droppet ærter.
- I våde perioder kommer de så langt ned at ligge, at det bliver svært at samle afgrøden op med skærebordet. Hvis det er rigtigt vådt, er det næsten umuligt at høste ærter. Det var det, der skete i 1987, hvor ærterne fik et knæk. Nogle steder blev de slet ikke høstet, men bare pløjet ned, fortæller han.
- For mange landmænd er det husdyrhold og gødningsregler, som gør, at der ikke er plads til ærter, supplerer han.
Mogens Bay-Smidt mener, at det er meget begrænset, hvor meget forsøgsarbejde, der bliver lavet med ærter, og han synes, at det er trist, at der ikke gøres mere i den retning.
- Miljømæssigt er det nok ikke den bedste afgrøde. Med hvede efter ærter, er det svært at undgå udvaskning, og det er også svært at nå en mellemafgrøde efter ærter og inden hvede, erkender han.
14 dages forsinkelse koster
- Ærter skal sås tidligt. Det er alfa og omega. 14 dages forskel på såtidspunktet mellem to marker giver også store forskelle i udbytte. Sådatoen betyder meget mere end ved vårbyg, men jorden skal selvfølgelig være tjenlig, og der skal være et fornuftigt såbed, understreger Mogens Bay-Smidt, mens vi befinder os i en ærtemark på 14 hektar, der er sået den 5. marts. Nu – 12 dage senere – er der spirer på ærterne.
Sorten er Hector, der dyrkes til fremavl for fjerde år. Det er en gul, halvbladløs type. I år er arealet 31 hektar, normalt dyrker Mogens Bay-Smidt mellem 20 og 30 hektar markærter.
Han plejer at bruge 300 kilo 0-4-21 pr. hektar, men i år er det skåret det ned til 200 kilo på grund af prisen.
Gødningen spredes ovenpå, og ærterne sås med en almindelig kombimaskine. Han vurderer, at det nok ville have været en lille gevinst ved at placere P og K, men har valgt ikke at investere i en maskine til det.
Ærtehøst kræver tørvejr
Med syv år mellem ærter er der ingen problemer med sygdomme.
- Jeg sprøjter mod bladrandbiller. De kommer hvert år. Jeg behandler normalt også mod lus, og fordi det er til fremavl, behandler jeg i samme omgang mod ærteviklere, siger han og tilføjer, at angreb af ærteviklere varierer meget fra år til år.
Mogens Bay-Smidt lader sig ikke stresse af ærtehøst.
- Høst af ærter kræver tørvejr, men der er normalt en dag eller to, hvor det er godt, og så lader vi de andre afgrøde stå og høster ærterne, forklarer han.