Næste uges notering for slagtesvin falder med 20 øre, mens noteringen for søer og orner falder med 80 øre. Sådan lød den triste nyhed fra Danish Crown i går eftermiddags.Det nye prisfald er det tredje i træk. Slagtesvinenoteringen er nu faldet med i alt 1,30 kroner de seneste otte uger, og ligger fra på mandag på 9,60. Noteringen for søer og orner ligger på henholdsvis 7,30 kroner (mellem 110 og 129,9 kilo) og 6,50 (over 109,9 kilo).Forklaringen på noteringsfaldet er ifølge Danish Crown en fortsat træg handel på det europæiske marked. Det er især i Østeuropa, at udbuddet er blevet større og trækker priserne i den forkerte retning. Det gælder både på skinker, bove og produktionskød.Marked
Derimod er der en uforandret afsætning på det engelske baconmarked, mens afsætningen af skinker til det engelske marked og det store italienske marked sker til faldende priser.Et lille lyspunkt er markederne uden for EU, hvor der er en stabil afsætning, oplyser Danish Crown.
Næste uges notering for slagtesvin falder med 20 øre, mens noteringen for søer og orner falder med 80 øre. Sådan lød den triste nyhed fra Danish Crown i går eftermiddags.
Det nye prisfald er det tredje i træk. Slagtesvinenoteringen er nu faldet med i alt 1,30 kroner de seneste otte uger, og ligger fra på mandag på 9,60. Noteringen for søer og orner ligger på henholdsvis 7,30 kroner (mellem 110 og 129,9 kilo) og 6,50 (over 109,9 kilo).
Forklaringen på noteringsfaldet er ifølge Danish Crown en fortsat træg handel på det europæiske marked. Det er især i Østeuropa, at udbuddet er blevet større og trækker priserne i den forkerte retning. Det gælder både på skinker, bove og produktionskød.
Marked
Derimod er der en uforandret afsætning på det engelske baconmarked, mens afsætningen af skinker til det engelske marked og det store italienske marked sker til faldende priser.
Et lille lyspunkt er markederne uden for EU, hvor der er en stabil afsætning, oplyser Danish Crown.