Rundt omkring i landet kan der konstateres en stigende interesse for nabovarme.

I det åbne land, hvor der ikke findes andre kollektive varmesystemer, kan det i mange tilfælde være en fordel at etablere et nabovarmesystem. I stedet for, at hver forbruger skal sørge for sin egen varmeforsyning, for eksempel med et oliefyret centralvarmeanlæg, produceres og leveres varmen fra en fælles varmecentral ligesom ved fjernvarme. Ved omlægning fra fyringsolier til biobrændsler vil der i reglen endvidere være en mærkbar besparelse i brændselsomkostningen.

Ved et nabovarmeanlæg forstås et gård- eller institutionsfyr, der ud over at levere varme til gårdens eget forbrug også leverer varme til en eller flere naboejendomme. Anlægget består af en centralvarmekedel, der fyres med biobrændsel - det vil sige halm eller træ - eller eventuelt med biogas fra et biogasanlæg. Nabovarmeanlægget kan også forsynes fra et gårdbiogasanlæg, hvor man udnytter varmeoverskud fra gasmotoren.

Formanden for Dansk Landbrug Bioenergisektionen, Hans Stougaard, Flemløse, at der på bioenergisektionens forretningsudvalg har nedsat et ad hoc-udvalg til at se nærmere på mulighederne for nabovarme. Baggrunden er, at man i forretningsudvalget føler, at der er et stort potentiale for afsætning og anvendelse af biobrændsel på denne måde.

Nabovarmeudvalgets medlemmer er: Niels Stentebjerg, I/S Horne Møllegård, Faaborg, Lars Nikolaisen fra Teknologisk Institut, Mikkel Holmstrup fra Dansk Skovforening, Henrik Halby Pedersen fra Halmleverandørforeningen for Syd- og Sønderjylland, Erling Jensen fra Lin-Ka Energy samt Svend Brandstrup Hansen, Grenaa og Torben Hansen, Herfølge, begge fra bioenergisektionens bestyrelse. Thomas Holst fra Dansk Landbrugs sekretariat, der er sekretær for bioenergisektionen, fungerer som sekretær for nabovarmeudvalget.

TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN