De tretten lodsejere, der alle har jord på nordsiden af Assensvej i Nr. Broby, og som har gjort indsigelse mod Fyns Amts 32 millioner kroners projekt til genslyngning af Odense Å, føler, at amtet blot vender det døre øve til deres indsigelser. Tilsammen repræsenterer de godt halvdelen af de i alt 250 hektar god landbrugsjord, der bliver berørt af projektet.

- Der er ikke blot tale om spørgsmålet om erstatningsjord, siger Claus Christensen, Lundegaard i Broby, der er en af talsmændene for de protesterende lodsejere. Vi er også meget utrygge ved det grundlag for projektet, som amtets teknikere benytter.

- Skulle erstatningsjordproblematikken blive løst, så vil genslyngningen og etableringen af op mod en halv snes vådområder betyde væsentlige ulemper for os, frygter Claus Christensen og påpeger, at amtet har beregnet en middelvandsstandsøgning på en halv meter, men at der vil forekomme udsving over året på op mod 1,20 meter i åen.

- Det vil betyde, at vi i al fremtid skal leve med meget stor usikkerhed om driftsresultatet af afgrøderne på de tilstødende arealer. Amtet har ikke beskrevet, hvordan den højere vandstand og de ændrede dræningsforhold vil påvirke overvintrende afgrøder og etablering af vårsåede afgrøder.

Gårdejer Henning Dam, Søbjerggaard, påpeger, at vådområderne vil ændre både plante- og dyrelivet i området. Der yngler for eksempel mange viber i området. De vil blive truet, mens nye arter så rykker ind.

Det burde interessere ornitologerne, mener lodsejerne, som også er utrygge ved områdets status som EF-habitatsområde. De finder det sandsynligt, at der vil kunne ske en udvidelse af risikozonen omkring EF-habitatsområdet.

Det gennemgående tema i de tretten lodsejeres indsigelse går på den manglende dialog med amtets teknikere. Man finder, at grundlaget for at sende sagen videre til amtsrådet ikke er i orden. Der mangler simpelthen en erkendelse af problemernes omfang for de berørte landbrug.

- Uden det er ordentligt belyst, kan vi ikke komme videre, siger Claus Christensen. Vi fik den besked af amtsborgmester Poul Weber, da han endnu var udvalgsformand, at hvis man for alvor skulle have ekspropriationsbestemmelserne i anvendelse, så blev projektet ikke til noget.

- Nu synes vi, at han skal lade sin røst høre, inden sagen går videre i amtsrådet og formentlig bliver sendt videre til staten, når amtskommunen om mindre end et halvt år bliver nedlagt.

TEKST: LEIF HANSGAARD