Jagt på unge ledere til landbruget

JAGTTID: Der er rift om arbejdskraften – også indenfor landbruget. Kristian Frederiksen bliver kimet ned, selv om han først er færdig med sin uddannelse til september.

Selv om 25-årige Kristian Frederiksen først bliver færdig som agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole til september, er han allerede en eftertragtet person. Hans mobiltelefon kimer næsten dagligt med tilbud fra landmænd, som gerne vil have ham ansat på bedriften.

- De sidste to måneder har jeg fået 15 tilbud fra landmænd, som alle har ringet til mig. Det er næsten for meget af det gode. Jeg kan jo ikke fare land og rige rundt for at undersøge alle tilbuddene nærmere. Jeg er nødt til at sortere, og jeg har i flere tilfælde sagt, at jeg ikke synes, der er nok i stillingen, fortæller Kristian Frederiksen, der også selv har været opsøgende på jobmarkedet, fordi han stiller krav til det sted, han skal arbejde.

I den forbindelse er han kommet i kontakt med en landmand, som har en bedrift med 1400 søer og 7 ansatte. Måske bliver det der, han skal arbejde som driftsleder de næste mange år, fordi den pågældende landmand er interesseret i at få en sparringspartner, som også vil involvere sig økonomisk i bedriften.

- Planen er, at jeg skal købe 20 procent af aktierne og måske med tiden overtage bedriften, fortæller Kristian Frederiksen, der ser en stor fordel i på denne måde at kunne få »et ben indenfor« uden at skulle investere eksempelvis 30 millioner kroner i egen bedrift, med den økonomiske risiko det medfører.

Skolen bliver kimet ned

Også på Dalum Landbrugsskole mærker man, at der er rift efter driftsledere til landbruget.

- Skolen bliver kimet ned, og vores postboks er fulde af stillingsopslag, fortæller landbrugsskolelærer Pie. L. Munksgaard, der underviser i strategisk ledelse og driftsøkonomi. Stillingsopslagene handler både om fodermesterstillinger til bedrifter, hvor der kun er ejeren og en elev, og driftslederstillinger til bedrifter med flere ansatte. Men også landboforeningerne og bankerne jagter de unge.

- Der er mangel på ledere i landbruget, men det er der også andre steder. Vi er inde i de meget små årgange, og unge indenfor andre erhverv jagtes på samme måde som indenfor landbruget. Unge med en studentereksamen eller HF får ofte stillinger indenfor IT-branchen stort set uden uddannelse. De får så en intern uddannelse i branchen og en løn, der gør det meget svært at holde dem indenfor uddannelsessystemet, siger landbrugsskolelæreren.

Det kan samtidig være en af forklaringerne på, at kun hver fjerde unge, der starter på en landbrugsskole, tager en overbygningsuddannelse som driftsleder eller agrarøkonom.

Svært at slippe ansvaret

Ifølge Pie Munksgaard befinder landbruget sig i en brydningstid. Der er rift efter unge, som vil påtage sig et ledelsesansvar. Samtidig sidder der en del bedriftsejere, som har et ambivalent forhold til at give ansvaret fra sig. Et paradoks som det er meget vigtigt at være opmærksom på.

- Alt for mange af de unge, der bliver uddannet som driftsledere, oplever, at de ikke får lov til at bruge den viden, de har fået på uddannelsen, når de kommer ud og får job. Ejerne vil ikke give ansvaret fra sig. De har måske været vant til at klare bedriften alene, og hvad skal de så tage sig til, hvis de overlader ansvaret til en anden, siger Pie Munksgaard.

I fremtiden bliver det imidlertid nødvendigt, at ejerne giver ansvaret fra sig. Samtidig er det vigtigt, at de unge bliver klædt godt nok på til at klare opgaven. De skal nemlig ud til en helt anden virkelighed end tidligere.

- Tidligere, hvor der måske var en, to eller tre mand på bedriften, var ejeren som regel »lige om hjørnet«, hvis der var noget, man var usikker på. Nu skal de unge ud og være driftsledere eller afdelingsledere – ja, måske ligefrem direktører – på virksomheder, hvor ejeren ikke altid er der. Det betyder, at driftslederen skal have et økonomisk overblik og kunne træffe nogle beslutninger på egen hånd, påpeger Pie Munksgaard.

En bedrift med fremtid

Men netop ansvar er et nøgleord for Kristian Frederiksen.

- Jeg vil have større og større ansvar, der hvor jeg kommer til at arbejde – også når det gælder personaleledelse. Jeg vil gerne bruge de ledelseskompetencer, jeg har fået gennem uddannelsen som agrarøkonom. Samtidig er jeg godt stillet, fordi jeg også har den praktiske side af sagen med i bagagen, siger den kommende agrarøkonom, der lægger meget vægt på, at hans kommende arbejdssted bliver en bedrift med fremtid i. Derfor vil han også gerne involvere sig økonomisk i form af et aktiekøb.

- Man ser ofte et forløb, hvor ejeren overtager bedriften som 25-årig. Derefter udvikler han den over de næste 15 år, og de sidste 15 år får bedriften så lov at »dø langsomt hen«. Sådan en bedrift er svær at overtage, siger Kristian Frederiksen, som hverken er bange for at stille krav eller tage ansvar.

Begge dele er vigtigt, understreger Pie Munksgaard.

- Fremtiden bedrifter bliver så store, at ejerkredsen vil være beskæftiget med andre ting end den primære produktion. Derfor skal driftslederne kunne træffe nogle selvstændige beslutninger og være fantastisk dygtige til at kommunikere, fordi de både skal gøre ejerne og medarbejderne tilfredse. Det bliver et meget ansvarsfuldt job, fordi driftslederne populært sagt får tæskene fra begge sider, siger hun.

TEKST: EBBE MORTENSEN