- Man har et pointsystem, som er Englands version af EU-reformens modulering, hvor et par meter udyrket land langs hegn og hække er med til at skaffe de nødvendige point, der skal til for at få fuld EU-støtte, fortæller Claus Voetmann, 33 år, der endnu ikke selv er hjemme i alle EU-reglerne sit nye hjemland og derfor har rådgivere til at træde til, når skemaerne skal udfyldes.

Claus Voetmann har siden efteråret 2005 ejet halvdelen af Mickfield Hall Farm, der ligger en times kørsel nord for Harwich i England. Han har købt gården på 350 hektar sammen med sine forældre. Ifølge den danske landmand skal man ikke flytte til England for at undgå de mange regler. Dem er der lige så mange af i England som hjemme i Danmark, men administrationen af dem finder han mere tilgængelig og mindre konfliktfyldt.

- Jeg har lige været til en ny sprøjteførerprøve, og af hensyn til afgrødernes sporbarhed dokumenterer vi hele tiden gennem notater, hvad vi gør. Hvornår var rottefængeren her, og hvornår var jeg til et planteavlsmøde? Donkrafte, kompressor, teleskoplæsser og marksprøjten kontrolleres eksempelvis mindst en gang om året. Der kommer ofte kontrollanter, men stemningen er behagelig, konstaterer den unge emigrant, der også kender til de lignende kontroller i Danmark.

Claus Voetmanns forældre har indrettet sig i hovedbygningen på Mickfield Hall Farm, mens han bor midlertidigt i en kontorbygning på gården.

- Vi søger om at få lov at opføre en bolig på farmen til mig at bo i, men det er ikke helt så enkelt. Myndighederne er meget restriktive med tilladelser til at opføre nye boliger i landskabet, så der skal argumenteres med behovet for at bo på gården, når vi ansøger, siger Claus Voetmann.

- Meget ligner, men der er også mange ting, der er anderledes herovre. En afgørende forskel er, at England ikke har en særskilt landbrugslov. Det betyder, at bygninger og jord er noget, man mere frit kan handle med. Derfor er det ikke helt så hektisk, når en gård eller et stykke jord bliver til salg, tilføjer han.