- Jeg er slet ikke i tvivl om, at malkerobotter er fremtiden. Man skal bare ikke være alene om den, fastslår Kurt Qvistgaard, Bøsøre på Østfyn, med stor sikkerhed i stemmen. Og han ved, hvad han taler om. For i hjørnet af hans løsdriftsstald har der siden påsken 2004 stået en RMS-robot med to malkepladser.

Men siden februar i år har den orange robot været arbejdsløs. Kvoten er solgt, de sidste af de 62 SDM-køer er solgt, og i dag er 38-årige Kurt Qvistgaard ved at belave sig på et liv med kviehotel, forefaldende arbejde - heriblandt indkøring af robotter - og en del mere fritid sammen med familien.

For hvad der var tænkt som en arbejdslettelse i hverdagen, endte med at blive et liv på konstant døgnvagt med mobiltelefonen indenfor rækkevidde. For med 2,8 malkninger i døgnet pr. ko slog den i øvrigt velfungerende robot alarm på alle tider af døgnet.

Den ustrukturerede arbejdsdag blev sammen med nye beregninger på bedriftens økonomi derfor mælkeproduktionens skæbne.

Med robotten var der nemlig ikke længere råd til medhjælper. Nogle alarmer kunne klares via en bærbar computer med mobiltelefon-netkort. Andre krævede, at Kurt Qvistgaard forlod det gode selskab og kørte hjem.

- Jeg havde blandt andet en ko, der gav 64 kilo mælk i døgnet, men havde et yver som en kommode. Sådan en slagter du ikke bare. Men robotten kunne ikke nå forpatterne, og så slog den jo alarm, når den havde prøvet nogle gange. Du kan heller ikke sætte en slange, der er faldet af, på igen via den bærbare computer, forklarer han.

Samtidig opdagede han, at det ikke længere var så ligetil at finde en afløser:

- Du skal ikke bare finde en afløser, der kan passe køer. Du skal finde en, der også kan passe robot!