I disse dage modtager mange landmænd tilsagn på deres MVJ-ansøgning fra i foråret – hvis de vel at mærke har søgt på jord i et Natura 2000-område, som MVJ-midlerne nu er reserveret til.

Men, advarer en planteavlskonsulent, det er klogt at granske Natura 2000-reglerne grundigt og overveje sin bedrifts fremtid nærmere, inden underskriften på papirerne fra amtet sættes. For bordet fanger, og underskriften kan i værste fald risikere at koste dyrt på den enkelte bedrift.

Mange arealer i Natura 2000 er udmærkede dyrkningsjorder, og indgår eller har indgået i harmoniarealet. Og hidtil har opfattelsen været, at en MVJ-aftale kun bandt for den periode, den blev indgået for – og så var landmanden som hovedregel frit stillet til at genoptage den hidtidige drift inden for et år efter aftalens ophør.

- Det har altid været sådan, at når man sluttede med miljøvenligt jordbrug, så havde man et år til at genoptage driften i. Den etårsregel har vi anset for at være så at sige hellig, men nu er oplevelsen nok hos mange landmænd, at den er myndighederne ved at luske uden om i sin administration af Natura 2000-reglerne, siger planteavlskonsulent Chr. Nørgaard, NordVest Agro, til Effektivt Landbrug.

Det er kravet om anmeldepligt, der vender op ned på de hidtidige opfattelser af etårsreglen og så at sige overtrumfer den. Fremover skal alle ændringer af aktiviteterne i et Natura 2000-område, der indebærer en tilbagevenden til dyrkning og/eller gødskning, anmeldes til amtet. Amtet – eller kommunerne fra år 2007, når amterne nedlægges – kan og skal vurdere, om intensiveringen af driften vil kunne få negative konsekvenser for de naturværdier, den konkrete udpegning skal beskytte.

Landmanden skal have erstatning, hvis han lider et tab som følge af, at han for eksempel får afslag på at genoptage korndyrkningen på et Natura 2000-areal efter fem års »pause« med græs. Men det konkrete grundlag for disse erstatninger er langtfra afklaret.

- Hvem har bevisbyrden i de situationer? Hvordan skal de løftes, spørger planteavlskonsulenten og konstaterer, at de fleste landmænd ikke just har gode erfaringer med at stå som enkeltpersoner over for »systemet«.

Hvad de færreste har forestillet sig, er også, at Natura 2000-udpegningerne og eventuel indgåelse af MVJ-aftaler kan få vidtrækkende konsekvenser. Jord kan forsvinde ud af harmoniarealet med konsekvenser for husdyrproduktionen, og udpegningernes og aftalernes bindinger kan også få konsekvenser for prisen ved ejendomssalg eller bortforpagtning.

- Den udmøntning af reglerne, som er kommet nu, er der vist ikke mange, der havde forestillet sig. Det havde været rimeligt, om konsekvenserne ved disse aftaler havde været kendt allerede for to-tre år siden, så landmændene havde haft et valg.

- For den streg, der blev trukket med anmeldepligten 1. oktober 2004, rækker jo bagud. Ikke engang de landmænd, der søgte i foråret, kendte de præcise regler, som først blev kendt med pjecen »Landbrugsdrift og Natura 2000« fra Dansk Landbrugsrådgivning og Skov- og Naturstyrelsen, der udkom i august, konstaterer Chr. Nørgaard.