Ensilage skal køres grundigt sammen

Svindet - fra afgrøden står på marken til ensilagen ligger i krybben - svinger imellem 20 og 60 procent, og mangelfuld sammenkøring er hovedårsagen, når svindet er for stort.

- Der er ingen muligheder for at slippe nemt om ved det, hvis målet er en ensilage af topkvalitet - afgrøden skal køres grundigt sammen i stakken eller siloen, fastslår kvægrådgiver Torben Rasmussen fra det private rådgivningsfirma Bovi-Advice ved Lemvig i en samtale med Effektivt Landbrug.

- Med de store finsnittere og græsvogne, der anvendes i dag, er det meget store mængder græs, der skal køres sammen i løbet af kort tid. Derfor er det typisk ikke nok med én gummiged i stakken eller siloen. Den har nok at se til med at få afgrøden fordelt ud over det hele i højst 20-25 centimeter tykke lag.

Selve sammenkøringen kan klares med en stor traktor eller en ekstra gummiged med højt dæktryk, så materialet bliver trykket godt sammen, også i dybden. Den første gummiged skal køre med lavt dæktryk, da den blot skal klare sammentrykningen af det allerøverste lag. Og stakken skal være helt jævn efter sammenkøringen, så plastfolien kan slutte fuldstændigt tæt til, fortsætter Torben Rasmussen.

Han advarer mod den typiske fejl, at der undervejs køres for lidt i stakken, men at gummigeden alligevel får lov til at køre en halv eller hel time til sidst. Resultatet er, at afgrøden nede i stakken ikke er kørt tilstrækkeligt sammen, mens det øverste lag er kørt perfekt sammen og derfor ensileres lige efter bogen.

Så sker der let det, at der trækker ilt op nede fra ensilagen og lægger sig lige under det øverste, hårde lag. Denne ilt er årsagen til det fænomen, at man ikke så sjældent støder på lommer med dårlig ensilage omkring 20 centimeter nede i ensilagen.

Hovedkravet er, at al ilten skal presses ud af afgrøden, så pH kan komme ned i nærheden af 4, hvilket er optimalt for ensileringsprocessen. Blot lidt ilt i afgrøden, når plastfolien er lagt på, betyder uundgåeligt et tab af både energi og protein, og nedbrydningen tager atter fart, når man begynder at bruge af ensilagen.

- At der er virkelig meget at hente ved at fokusere på disse forhold, understreges af, at det samlede svind, fra afgrøden står på stubben, til den færdige ensilage ligger i krybben, svinger helt nede fra 20 og helt op til 60 procent, påpeger Torben Rasmussen.

- Tager vi for eksempel en god græsmark med 12.000 foderenheder pr. hektar på roden fra 4-5 slæt, får man 9.600 foderenheder i krybben pr. hektar ved 20 procents svind - mod kun 4.800 foderenheder ved 60 procent svind.

- Derfor en der rigtig god økonomi i at have en ekstra traktor til typisk 360 kroner i timen til at køre sammen og reducere svindet fra blot 40 til 25 procent. Sparer man her, sparer man sig fattig, lyder den utvetydige besked fra den private kvægrådgiver.

Han hører i øvrigt til de rådgivere, der anbefaler brug af ensileringsmiddel - forudsat at de øvrige forhold omkring ensileringen er optimale. Det begrunder han med, at en god ensilage kan gøres bedre med ensileringsmiddel, mens en dårlig ensilage ikke kan reddes på målstregen.

- Anvendelse af et godt ensileringsmiddel øger proteinindholdet i græsensilage så meget, at man kan erstatte et halvt kilo sojaskrå med korn for hver foderenhed græsensilage. Problemet er blot, at man med de forhåndenværende analyseprincipper ikke kan analysere sig til dette merindhold af protein. Det viser sig typisk, at der er 260-270 foderenheder pr. kubikmeter i behandlet græsensilage, mens ubehandlet almindeligvis kun ligger på 220-225 foderenheder under optimale betingelser, fortæller Torben Rasmussen.

Han peger i øvrigt på, at det kan gå temmelig galt at ensilere i silo efter det såkaldte lagkageprincip, hvor man for eksempel lægger en meter græsensilage i bunden af en 12 meter bred og 2,5 meter høj silo, så der er plads til at lægge 1,5 meter majsensilage ovenpå.

- Det, der ofte sker i praksis, er, at man uvilkårligt kommer til at lægge et tykkere lag majs på inde i midten af siloen. Konsekvensen er, at græsensilagen bliver trykket mest sammen her, så det måske er helt nede på for eksempel 60 centimeters tykkelse - med 190 centimeter majs ovenpå.

- Ude i siderne af siloen er græsensilagen ikke trykket nær så hårdt sammen, så her er der et betydeligt anderledes forhold mellem græs og majs. Det betyder, at antallet af foderenheder pr. kubikmeter ensilage eksempelvis sagtens kan variere imellem 150 og 225, alt efter om man tager ensilage ud i midten eller siderne af siloen, forklarer Torben Rasmussen.

Han gør også opmærksom på, at udtagningen af ensilage fra stak eller silo skal foregå med omtanke, så der ikke åbnes en »motorvej« for iltpassage ind i ensilagen. Hvis ensilagegrebens overfaldsdel har sløve knive, er modstanden stor, så grebens lodrette tænder løftes opad og løsner ensilagen. Løsningen er at sørge for, at knivene er skarpe og tilmed sørge for at føre grebens tænder skråt nedad, så ensilagen ikke så let løsnes.

Hertil kommer, at man løbende kun lige præcist skal udtage den mængde ensilage, der bruges, for at undgå varmetab. Endelig skal såvel silo som stak have en bredde, så man bevæger sig 30-35 centimeter fremad om dagen. Det svarer til, at ensilagestakke, der skal vare et år, tilsammen skal være 100 meter lange. Eventuel eftergæring i forbindelse med udtagningen forsinkes i øvrigt, hvis der er anvendt ensileringsmiddel.